Читать книгу RenAessancens befAestede byer - Группа авторов - Страница 32

I årene forud for Kalmarkrigen (1611-1613) blev grænsen til Sverige yderligere befæstet. Arbejdet med at udbygge grænsefæstningen Varberg på Hallandskysten, som var blevet påbegyndt under Frederik 2, blev fortsat og færdiggjort med vældige bastioner, så den nu fremstod som et moderne anlæg.

FIG. 8.

Københavns befæstning, 1648. Ved havneløbet ses søarsenalet. Tegning af Otto Heyder.

Længere mod nord ved grænseelven Göta udbyggedes Bohus fæstning ligeledes med bastioner.¹⁷ Denne befæstning var af stor strategisk vigtighed, da den lå ved svenskernes korridor til Kattegat. I 1612 blev byen Konghelle nær Bohus fæstning brændt ned af svenskerne, og for at sikre byens borgere bedre befalede kongen, at byen skulle flyttes til en plads på en ø helt tæt ind under den stærke Bohus fæstning. Den nye by fik med tiden indarbejdet navnet Kungälv og blev ikke sikret på anden måde end ved den beskyttelse, borgen og beliggenheden i elven gav. Byplanen er i nogen grad bestemt af øens form og færgestederne og har kun et tillempet struktureret gadenet. Svenskerne havde gennem mange år haft den vigtige grænsefæstning Älvsborg på stedet, og den var placeret et kun kort stykke længere oppe ad elven.¹⁸

FIG. 9.

Varberg fæstning omkring 1660 set mod vest. De store bastioner dominerer anlægget. Bastionerne er forsynet med tilbagetrukne kanonstillinger, hvor bastionerne møder kurtinerne. Det giver en optimal mulighed for at bestryge kurtinerne. Mod nord, hvor adgangen til borgen ligger, er anlægget forstærket med en forborg. Hermandies, 1672.

Sydpå skete der en voldsom udbygning primært af fæstningen omkring byen Halmstad, hvor bastioner også kom til at spille en dominerende rolle. Fæstningerne i Bohus, Varberg og Halmstad havde sammen til opgave at modstå et eventuelt svensk angreb og være udgangspunkt for danske togter ind i Sverige mod blandt andet Jönköping.¹⁹

I det nordøstligste hjørne af Blekinge blev en helt ny fæstning grundlagt ude ved kysten, den bar navnet Christianopel. Byen blev anlagt på en smal ø med et lige gadenet, torv og en befæstning med otte bastioner. Fæstningen var placeret her for at skabe modvægt til svenskernes store befæstning ved Kalmar lidt længere oppe ad østkysten.²⁰ Under Kalmarkrigen blev Christianopel løbet over ende af svenskerne, men efterfølgende genopbygget, da byen igen kom på danske hænder.²¹

FIG. 10.

Plan over den danske grænseby Kungälv (og fæstningen Bohus). Anlægget ligger som en prop i Götaelven og var derfor af stor strategisk vigtighed for både svenskere og danskere. Selve byen lå ubeskyttet under fæstningens mure. Formentlig Isaac van Geelkerck, 1650.