Читать книгу RenAessancens befAestede byer - Группа авторов - Страница 34

I den modsatte ende af riget, ved Elben, skabte kongen på samme tid endnu en helt ny befæstet by, som fik navnet Glückstadt.²⁴ Byen blev anlagt næsten helt ude ved flodens munding i et vanskeligt terræn, som krævede store digearbejder, der blev påbegyndt i 1615. Kongen havde allerede fæstningen Krempe i området, som han tidligere havde udbygget med bastioner. Men denne bys besejlingsforhold var blevet besværliggjort af kraftig tilsanding, og kongen havde nok også fået mere storslåede ambitioner. Placeringen var ikke tilfældig, for Elben var et vigtigt farvand for al søværts trafik ind til den store handelsby Hamborg. Det gav kongen mulighed for at opkræve afgift af de passerende skibe, altså gøre et forsøg på at gentage den givtige forretning med opkrævning af told i Øresund. Planen for den nye by var klar i 1616 og menes udarbejdet af den hollandske ingeniør Johan Semp. Han vides at have været ansvarlig for planerne for tidligere nævnte Christianstad og den nye bydel Christianshavn ved København, som begge var under opbygning i disse år.

FIG. 13.

Den nye by Christiania ligger helt ind til fæstningen Akershus, der er placeret på et næs, som strækker sig ud i Oslofjorden. Af denne grund var det kun nødvendigt at befæste den nordlige del af byen ind mod land. Planen er fra cirka 1640.

Den østlige del af Glückstadt er disponeret som halvdelen af en sekskant, som tidens idealplaner for en fæstningsby fordrede. Byens plan er stramt opbygget, således ligger torv og mønstringsplads i centrum, og fra dette går en række radiale gader, som skæres af to koncentriske tværgadesystemer eller ringgader. Den omgivende vold består i alt væsentligt af jordværker, hvor der er anbragt en bastion på hvert hjørne. Portene er forstærket med foranliggende raveliner. Den østlige del adskilles fra den vestlige af en kanal. På vestsiden blev der også udlagt dele af et radiært gadesystem. Dette gennemførtes ikke i sin fulde konsekvens, ligesom voldsystemet blev tilpasset forholdene på stedet og derfor afviger en del fra idealplanen. Den vestlige del af byen var tiltænkt handel og håndværk. Første del af fæstningsarbejdet var færdigt i 1625.

FIG. 14.

Plan over Christiansand, Norge, 1665. Der er fem parallelle gader på den ene led og otte på den anden. Torvet ligger centralt i gadenettet. Kort af Hans Gosen.

FIG. 15.

Plan over Glückstadt fæstning, Holsten, 1652. Øverst den ældste del af byen med den stramt anlagte byplan. Nederst den yngre bydel Rethöwl, som også er befæstet med bastioner. Danckwerths Atlas.

I de følgende år led anlægget en del skade ved nogle kraftige stormfloder. Under Kejserkrigen 1625-1629 blev byen belejret i en længere periode og blev slemt medtaget, dog uden at blive indtaget, hvilket ellers overgik de fleste af de øvrige befæstninger længere nordpå i det danske rige. Kongen bevilgede efterfølgende byen fritagelse for skat, og de gode toldafgifter fra Elbtolden, som indførtes i 1630, gjorde, at byen igen blomstrede. Opgangen var så stor, at det blev nødvendigt med en ny bydel, desuden byggede kongen blandt andet et slot og et rådhus. Under Torstenssonfejden 1643-1645 blev byen igen belejret og igen uden at blive indtaget. I 1645 blev Elbtolden ophævet efter udenlandsk pres, og en ny stormflod tre år senere gjorde store skader og medførte, at byens udvikling blev sat i stå lang tid fremover. Samme år døde byens beskytter, kongen, hvis drøm byen var. (Emnet uddybes i Thomas Riis’ artikel).