Читать книгу RenAessancens befAestede byer - Группа авторов - Страница 35

Siden reformationen i 1536 havde først Christian 3. og siden Frederik 2. udbygget landets forsvar, nedlagt en række fæstningsværker og til gengæld forstærket og nybygget et mindre antal af andre, centralt beliggende steder. Under Christian 4. eskalerede denne udvikling. Kongen satte mange byggearbejder i gang, befæstede mange byer, opførte nye borge samt forstærkede ældre anlæg, så de bedre levede op til tidens krav, og han udbyggede flåden til en af de stærkeste i Norden.

Kongen havde tætte og gode forbindelser til det nederlandske område, som var et af de steder i Nordeuropa, hvor der skete en stor teknologisk udvikling, og hvor handel og produktion blomstrede. Det var også herfra, mange af de teoretiske overvejelser om befæstningskunst kom.²⁵ Ofte var de oprindeligt udviklet i Italien, men så siden tilpasset af nederlænderne til nordeuropæiske forhold. Tanken om den ideelle plan for en befæstet by beskæftigede mange markante personer rundt i landene på denne tid. Da Christian 4. havde ambitioner om at høre til de toneangivende i Nordeuropa, var det en selvfølge, at han også arbejdede med at udvikle sådanne byer i sine riger. Rækken af byer og planer for flere, som blev gennemført eller udtænkt under Christian 4. som regent, er ganske overvældende. Fornyelsen af befæstningskunsten, som for alvor tog fart under Christian 3. symboliseret ved anvendelsen af rondeller, nåede et højdepunkt under Christian 4., hvor det nu var bastionen i alle dens variationer, som dominerede, og som gjorde nytte de følgende århundreder.

Christian 4. ville meget og nåede imponerende mængder, og ofte var han selv engageret i anlægsarbejdernes mindste detaljer. Først i 1646 blev der omsider af rigsmarsk Anders Bille og med hjælp af rigets ingeniør og generalfeltmarskal Axel Urup udarbejdet en rigsbefæstningsplan, som blev ledetråd for hele Danmarks befæstning, hær og flåde i resten af det 17. århundrede. I planen blev det blandt andet foreslået, at Helsingborg skulle befæstes, Landskrone og Malmø udbygges og moderniseres, og Københavns befæstning gøres færdig. Endvidere blev det foreslået, at Hals ved indsejlingen til Limfjorden skulle udvides til en befæstet by med tilhørende kastel for at sikre sejladsen til Norge. Denne del af planen blev dog langt fra realiseret. (Jf. Henrik Gjøde Nielsens artikel i denne bog). Endelig blev det foreslået, at Knudshoved og Strib Odde på Fyn skulle befæstes, ligesom Bersodde og Løverodde mellem Kolding og Vejle. Først efter Christian 4.s død i 1648 blev det endelig til noget med en større befæstning på den jyske side af Lillebælt. Bersodde udbyggedes fra 1648 til den store befæstningsby, som bærer navnet Fredericia efter Christian 4.s søn Frederik. (Fredericia er emnet for Henning Møbergs artikel).

Da rigsbefæstningsplanen fremkom i 1646, var det næsten for sent. Fra at være den ledende magt i regionen gled Danmark sidst i Christian 4.s regeringstid ned i andet geled. De mange krige og de store planer havde skabt en frygtelig dårlig økonomi for landet. Men kongens indsats har efterladt mange monumenter. På et af dem, Rundetårn i København, som stod færdigt i 1642, står der en indskrift R.F.P. som folkeviddet frit har oversat til “Riget Fattes Penge”.