Читать книгу RenAessancens befAestede byer - Группа авторов - Страница 42

Bybefæstninger bestående af vold og grav kendes fra 1000-tallets Aarhus og Ribe og fra 1100-tallets Lund, Viborg, Roskilde, Kalundborg og København. Anlæggene skal konstruktionsmæssigt ses i forlængelse af vikingetidsvoldanlæggene ved Hedeby, Aarhus og Ribe. Fælles for de byer, der blev befæstet i middelalderens første århundrede, er, at de enten har været bispesæder eller tilknyttet kronen. Der er altså tale om nogle af landets vigtigste købstæder. Et bemærkelsesværdigt træk er, at hverken Aarhus, Viborg, Roskilde eller Lund var befæstede ved middelalderens udgang, i modsætning til mange af de senere befæstede byer, der fortsatte med at være befæstet perioden ud. For flere af byernes vedkommende er der således sket en ændring i befæstningsbehovet.

FIG. 1.

Befæstede byer i det middelalderlige Danmark i perioden 1050-1200.

Samtlige anlæg fra denne periode består af vold og grav. Selvom der omtales en mur i Lund i 1134, skal dette som nævnt angiveligt opfattes som et generelt udtryk for en befæstning. Med henblik på grundplanen ses i denne periode tre typer anlæg: 1) Halvkredsvoldene; København, Viborg og muligvis Kalundborg. 2) De lukkede anlæg; Roskilde og Lund og formodentlig Aarhus. 3) Spærrevolden, som Ribes vold fra 1000-1100-tallet tilhører. Ingen af anlæggene var regelmæssige i deres forløb, og tydeligvis har man udnyttet naturforholdene til det maksimale.

Der kan ikke herske tvivl om, at samtlige anlæg fra denne periode har haft en fortifikatorisk funktion. Roskilde og Viborgs befæstninger er, ifølge Saxo, led i Svend Grathes forsøg på at få militært fodfæste på Sjælland og i Jylland. Begge var vigtige byer. Også Lund vides at være have været befæstet under 1130’ernes borgerkrig af Erik Emune. Roskilde skal sammen med Viborg og Lunds ældste anlæg muligvis ses som et provisorisk anlæg, opført under 1100-tallets krigshandlinger. Linjeføringen er lagt for at opnå størst mulig fortifikatorisk styrke uden hensyn til bebyggelsernes udbredelse.

Ribes 1000-1100-tals befæstning kan funktionsmæssigt set diskuteres. Anlægget havde imponerende dimensioner: Graven var 12 meter bred og 2 meter dyb, og volden var 8 meter bred. Det er næppe sandsynligt, at man har foretaget sådanne anlægsarbejder udelukkende for at markere byens grænse.¹¹ Ribe har fra vikingetiden været befæstet først og fremmest ud fra sin funktion som Danmarks vigtigste vestvendte havn og handelsplads, og paralleller kan på det grundlag trækkes mellem Ribes yngre befæstninger og de tidlige befæstninger af København og Kalundborg.

I modsætning til Ribes befæstning blev Kalundborgs tidligste bybefæstning opført med mere beskedne dimensioner. Graven var 4 meter bred og 2 meter dyb. Anlægget kan derfor tolkes som en kraftig markering af byområdet, men med udgangspunkt i, at Vestborgen er samtidig med bybefæstningen, er det foreslået, at anlægget skal ses som ét hele.¹² By og bybefæstning har i så fald fungeret som en forborg. Sammen med en palisade og den naturlige bagvedliggende skrænt kan anlægget fint have fungeret som forsvarsværk, i sammenhæng med Munkesøen mod nord og de sumpede områder, der omgav byen på de øvrige sider. Denne tidligste befæstning anses for at være den i Saxos Krønike omtalte befæstning og kan dermed dateres til årene umiddelbart efter 1170: “I de dage byggede Esbern Kallundborg og fik således ved denne ny befæstning Havnen gjort ryddelig for Sørøvere.”¹³

Befæstningerne fra de tidligste faser havde mistet deres betydning i både Ribe, København, Viborg og Lund og måske Roskilde inden år 1200. Så mange nedlæggelser i denne periode kan kun betyde, at en bybefæstning ikke var anset som en nødvendighed mere. Det har været specielle omstændigheder, der har ført til, at disse byer er blevet befæstet for et kortere eller længere tidsrum.