Читать книгу RenAessancens befAestede byer - Группа авторов - Страница 24

Da Christian 3. begyndte sine mange byggerier i 1530’erne, var brugen af rondeller til kanoner stadig meget almindelig i Europa. Rondeller er cirkulære udbygninger på borgmure eller fæstningsvolde. Men allerede i midten af det 16. århundrede var man i Italien i fuld gang med at udvikle et mere avanceret voldsystem baseret på bastioner, som er fremspringende polygonsegmenter eller mangekanter, hvorfra der kunne skydes på langs af voldmurene, kurtinerne. I stor udstrækning blev mure af sten nu erstattet eller suppleret med jordværker, som bedre modstod det kraftige artilleri, man efterhånden fik til rådighed. Kanonerne kunne enten stå beskyttede i særligt sikrede konstruktioner, kasematter, som var bygget ind i jordværket, eller de kunne være placeret bag beskyttende volde oppe på bastionerne.⁴

Det var særlig i Italien, man udviklede mange idealbefæstninger domineret af bastioner. (Se Hans Henrik Appels artikel). Også i det tyske område fulgte man godt med, og flere teoretiske bøger om emnet blev udgivet. Blandt disse gør Albrecht Dürers værk Etliche Underricht zu Befestigung der Stett Schloss und Flecken, 1527, sig særligt bemærket. Men det var dyrt og kompliceret, hvis man valgte at følge sådanne idealer. Christian 3. måtte resignere og holde sig til rondellerne. Kongens nye bygmester, Hans von Dieskau, som efter Morten Busserts død omkring 1553 kom til landet i 1558, havde erfaring med bastioner ude fra Europa, men kongens død året efter satte en stopper for at opføre de første bastioner.