Читать книгу RenAessancens befAestede byer - Группа авторов - Страница 29

Frederik 2. (1559-1588) videreførte sin fars politik for udbygning af borgene med fokus på Øresund og grænseområderne til Sverige. Det var dog begrænset, hvad der blev ofret på vedligehold og nybyggeri. Først Den Nordiske Syvårskrig (1563-1570) medførte en noget større udbygning af borge og befæstninger. Striden stod om overherredømmet i Østersøen, hvor svenskerne havde store ambitioner, der stødte mod de øvrige Østersølandes interesser. Krigen blev i væsentlig grad ført til søs, og flåden viste her sin store berettigelse. Men voldsomme landslag stod i grænseområderne til Sverige, ved Varberg, Halmstad, Bohus og den svenske grænsefæstning Älvsborg, som danskerne erobrede. Bohus fæstning havde fået en hård medfart, og reparationsarbejder blev hurtigt sat i værk, da det var vigtigt at have et stærkt fæste ved grænsen til Sverige.¹¹ Det er muligt, at man allerede ved denne lejlighed byggede bastioner. Ved fredsslutningen i Stettin i 1570 stod Danmarks sag godt, og svenskerne skulle blandt andet betale en løsesum for at få Älvsborg fæstning tilbage. Anlægget var af stor vigtighed for Sverige, da det lå ved Sveriges smalle korridor ud til Kattegat, og handelen på elven var af stor økonomisk betydning.

De efterfølgende år var gunstige for Danmark. Sundtolden, som blev opkrævet ved Kronborg og tilflød kongens kasse direkte, gjorde store byggeplaner mulige. Frederik 2. gennemførte således i årene 1574-1588 en større ombygning og udvidelse af Krogen til det prægtige renæssanceslot Kronborg, som samtidig fik udvidet sin karakter af befæstning væsentligt med et bastionært anlæg. Forsvaret blev lagt ud i et omgivende voldanlæg bestående af en bastion i hvert hjørne føjet sammen med lige kurtiner.¹² I sydvesthjørnet af selve slottet opførtes et stort tårn benævnt Kanontårnet, hvorfra der kunne skydes højt ud over Øresund. Selve byen var længe kun svagt befæstet.

Under Frederik 2. foregik der flere steder i grænseregionen en kraftig udbygning af fæstningerne. I Varberg på Hallandskysten lod kongen påbegynde et væsentligt fæstningsbyggeri, som dog først stod færdigt omkring 1600.¹³ Det var en moderne stenbygget fæstning med fire enorme hjørnebastioner udstyret med skudsikre overdækkede rum, kasematter, som var bygget efter de nyeste og mest avancerede principper. Selve byen måtte stole på befæstningen i tilfælde af krig, for den lå på det nærmeste åben uden for befæstningen.

FIG. 5.

I forgrunden Kronborg, omgivet af sine bastionære forværker fra 1588. Til støtte for opkrævningen af Øresundstolden lå befæstningen Helsingborg med Kärnan på den modsatte kyst. Lidt længere ned ad kysten til højre ses befæstningen Landskrone bygget under Christian 3., og endelig ses sydligst Malmø. Set mod øst. Braun og Hogenberg, 1589.