Читать книгу RenAessancens befAestede byer - Группа авторов - Страница 33

Danmark havde klaret sig hæderligt i Kalmarkrigen og blandt andet indtaget Kalmar by og fæstning foruden Älvsborg fæstning. Christian 4. var endnu en rig konge og efter krigens afslutning i 1613 fortsatte han sine store byggeplaner. Markant blandt disse projekter er den helt nye befæstede by Christianstad i den vestlige del af Blekinge på en ø i Helgeå 20 kilometer fra kysten. Her var der ingen ældre anlæg at tage hensyn til, så her kunne en idealplan gennemføres. Kongen var i egen person med i 1614, da byens strengt rektangulære form på godt 850 x 350 meter i grove tal blev udstukket.²² Byen blev anlagt med et retvinklet gadenet og to torve, og dens befæstning bestod af vældige jordværker. På hver af langsiderne mod øst og vest var der fem store bastioner. På smalsiderne mod nord og syd var byens to porte anbragt med foranliggende vindebroer og yderligere befæstet med raveliner.

I Norge omstrukturerede og nyanlagde Christian 4. ligeledes en række byer. Der blev udarbejdet planer for seks byer i landet, hvilket var halvdelen af landets samlede bestand af købstæder. Heraf er det særligt værd at lægge mærke til Christiania, vore dages Oslo, og Christiansand, da de hver på sin måde repræsenterer de byplanlægningsidealer, som var herskende i Europa.²³ Anledningen til at flytte og nyanlægge Christiania var en altødelæggende brand, som stod på i tre dage i 1624. Allerede Christian 4.s far havde udkastet ideen om at flytte byen tæt ind under den svære fæstning Akershus, og sådan blev det også. Den nye bydel blev anlagt som et kvart cirkelslag umiddelbart øst for fæstningen. Byen blev omgivet af en vold forsynet med en række noget uregelmæssige bastioner. Selve gadenettet i byen blev anlagt som et gitterværk af lige gader, og torvet placeret som en kvadratisk udsparing i skæringen mellem to gader.

FIG. 11.

Christianopel i Blekinge blev grundlagt i 1599. Den befæstede bys placering på den langstrakte smalle ø er årsagen til byens proportioner. I gadeplanen genkendes Christian 4.s fokus på et vinkelret gadenet.

Længere mod syd helt ude ved kysten op til elven Otras udløb i havet blev byen Christiansand grundlagt i 1641. En næsten kvadratisk halvø gjorde det muligt at anlægge byen med en grundplan, som på det nærmeste levede fuldstændigt op til renæssancens ideal om en by med et regulært gadenet med lige gader, der krydser hinanden. Byen blev anlagt på bar mark, og der var ikke nogen ældre bybebyggelse i nærheden, som ville kunne udgøre en grundstamme i den nye bys borgerskab. Derfor var det nødvendigt med særlige forordninger. Der blev lokket med ti års skattefrihed og ret til at sejle direkte til Hamborg i stedet for at skulle lægge ind ved Glückstadt. Byen blev ikke befæstet ud over, at den lå godt og sikkert placeret på en halvø med vand på tre sider. (Se også artiklen om Akershus og Fredrikstad).

FIG. 12.

Plan over den befæstede handels- og garnisonsby Christianstad i Skåne, påbegyndt 1614, men endnu i 1629 ikke fuldført. Kongen havde åbenbart i årene 1618-1626 prioriteret at få bygget byens storladne Trefoldighedskirke højere. Helgeå forsyner anlæggets voldgrave med vand.