Читать книгу RenAessancens befAestede byer - Группа авторов - Страница 45

Både i 1400- og 1500-tallet udbyggedes eller genopførtes en række bybefæstninger i Danmark. Øresundsregionen var meget dominerende i perioden med anlæg i Malmø, Landskrone,³⁶ Halmstad,³⁷ Varberg, København og Køge, men også i det syddanske område opførtes eller udbyggedes anlæggene Svendborg, Nakskov og muligvis Stege.

Nyanlagte anlæg kendes fra Landskrone, anlagt af Erik af Pommern, og Halmstads, der i starten af 1300-tallet blev flyttet nærmere kysten.³⁸ Begge blev i starten af 1400-tallet befæstet: Landskrone fik et anlæg bestående af vold, grav og en strandmur, Halmstad fik blot en palisade, arkæologisk påvist som et ret kraftigt anlæg. Det er diskutabelt, om Halmstad på dette tidspunkt kan regnes med blandt de befæstede byer, og forskellen på de to samtidige anlæg er meget stor.

FIG. 4.

Befæstede byer i det middelalderlige Danmark i perioden 1400-1550.

Malmøs befæstning kan af type sammenlignes med Landskrone. Strandmuren i Malmø blev, som tidligere nævnt, påbegyndt i starten af 1400-tallet. Men også i Kalundborg byggedes der. Skjoldmuren mellem Vestborgen og Højbyen er dateret til perioden 1400-1500-tallet. Denne er en speciel konstruktion uden paralleller i det øvrige bybefæstningsmateriale. Muren blev givetvis aldrig fuldført, og den usikre datering gør den svær at placere i forhold til de øvrige anlæg, men den anses for at skulle forstærke Højbyen i tilfælde af fjendens indtagelse af den på dette tidspunkt nedlagte Vestborg.³⁹

FIG. 5.

Strandmuren i Malmø. En rigtig bybefæstning – men kun set fra den ene side. Kobberstik fra slutningen af 1600-tallet.

Strandmure kendes i Danmark kun fra senmiddelalderen: fra Malmø og Landskrones bybefæstningsanlæg. Visbys befæstning startede som en strandmur opført allerede i sidste halvdel af 1200-tallet,⁴⁰ og den er i grundtrækkene som de senere danske, men uden flankerende tårne. Opførelsen af en strandmur giver kun mening under forudsætning af et lukket befæstningsanlæg mod landsiden.

Med strandmurenes opførelse ses en fokus på angreb fra søsiden. De to kendte strandmure lå begge ud mod Øresund og dermed ved en region, der fik stigende magtpolitisk betydning. Det må være et kongeligt initiativ, der har ført til opførelsen af disse mure. De virker umiddelbart som et billigt alternativ til de nordtyske stæders helt omsluttende bymure, men i virkeligheden var de anseelige anlæg, der har været dyre at opføre og vedligeholde. I det hele taget er senmiddelalderens befæstninger i Øresundsregionen og det øvrige Danmark langt tydeligere kongemagtens værk, end tilfældet var ved højmiddelalderens bybefæstninger. Dette afspejles også i senmiddelalderens borgbyggeri, hvor landets vigtigste anlæg ligeledes lå i Øresundsregionen.

Slesvig var også et vigtigt grænseområde, og fokus blev også rettet mod denne region, hvor blandt andet Krempes bybefæstning opførtes omkring 1532 med volde og grave af imponerende dimensioner og omgivet af flankerende værker (se illustration side 333). Med anlæg i Slesvig, Holsten, Syddanmark og i Øresundsregionen får man det indtryk, at bybefæstningerne var gået fra at være anlæg indrettet til interne forhold i højmiddelalderen til i senmiddelalderen at være befæstninger til brug mod rigets ydre fjender.