Читать книгу RenAessancens befAestede byer - Группа авторов - Страница 46
De bastionære anlægs fremkomst
ОглавлениеUdviklingen i 1500-tallets begyndelse gik hurtigt og forløb i en og samme retning. København er et godt eksempel herpå, da byens befæstning blev kontinuerligt udbygget i perioden fra 1400-tallets slutning til langt ind i 1500-tallet. Ved forstærkningen af Københavns befæstning med volde lagt op bag bymurene og de af grave omgivne skanser ud for portene, indledtes en ny tid inden for bybefæstning. Murværkerne, der tidligere var de stærkeste anlæg, stod nu svagt i forhold til artilleriets fremtog, og jordværker blev det bedste forsvar. Af andre byer, der fik moderne anlæg med henblik på forsvar mod artilleri, var Krempe, Nakskov, Svendborg og Varberg i 1530’erne, Randers først i slutningen af det følgende årti. Anlæggene må på dette tidspunkt ses som betydeligt større og mere komplicerede end de tidligere volde.
Under Frederik 1.s styre blev der i 1525 givet en forordning om, at samtlige bybefæstninger i landet skulle nedlægges på nær i København og Malmø.41 Nedlæggelser har ikke alle steder kunnet ses i det arkæologiske materiale, men størstedelen af landets bybefæstninger må vel forestilles at være helt eller delvist nedbrudt i årene derefter. Køges vold viser tegn på nedbrydning, der meget vel kan være sket i 1520’erne som en følge af kongens ordre, og Varbergs befæstning vides at være stærkt forfalden i 1531, hvor byens borgmester i et brev til Frederik 1. fortæller, hvilken elendig forfatning vold og palisade befinder sig i.42
En skriftlig kilde beretter, at borgerne i Randers i 1535 ønskede at modernisere befæstningen om deres by og blev nægtet dette af kongen, der gav ordre til, at al bebyggelse uden for den ældre vold skulle fjernes. Først i 1548 blev Randersborgernes ønske efterkommet, og befæstningen blev udbedret efter den tids standard.43 Kilden giver et spændende billede på kongens ønske om selv at befæste og dermed beholde kontrollen med, hvad og hvordan der befæstes. Samtidig viser det muligvis også, at Randers’ befæstning, måske på grund af byens placering, er blevet nedprioriteret i forhold til de ovennævnte lokaliteter.