Читать книгу Subjektivitet og flersprogethed - Группа авторов - Страница 6

Det følgende er uddrag af et interview med Claire Kramsch, professor i tysk, University of California at Berkeley, om hendes bog The Multilingual Subject: What foreign language learners say about their experience and why it matters (2009). Interviewet er foretaget af Sascha Gerhards (University of California at Davis) og har været bragt i det amerikanske tidsskrift Die Unterrichtspraxis/Teaching German (Gerhards 2012):

G(ERHARDS): Hvad var det der satte dig i gang med at skrive »The Multilingual Subject«?

K(RAMSCH): Der er skrevet meget om følelser og perceptioner og subjektiviteter i tilegnelsen af engelsk som andetsprog, men hos mange af mine kolleger inden for anvendt lingvistik er der en tilbøjelighed til at opfatte fremmedsprogslæring som udelukkende et spørgsmål om at lære tørre bøjninger af verber og substantiver, ordforråd og grammatik der ikke har noget med den lærendes emotionelle liv at gøre. Det gælder især lærende for hvem det ikke er en absolut nødvendighed at lære et fremmedsprog.

De er ikke indvandrere som har brug for at lære værtslandets sprog, og der er derfor den fejlagtige opfattelse at det at lære et fremmedsprog i klasseværelset ikke har noget med subjektive reaktioner på sproget at gøre. Jeg ønskede at gå imod den opfattelse.

G: Det fører meget fint videre til mit næste spørgsmål. Kan du med få ord forklare: Hvad er »det flersprogede subjekt«? Hvordan adskiller han eller hun sig fra »fremmedsprogslærende« eller »fremmedsprogsbruger«?

K: Bogens oprindelige titel var »Subjektivitet i sproglæring«. Det var klart at jeg ønskede at fokusere på de subjektive aspekter af sproglæring. Men forlaget mente at det var lidt for abstrakt. De mente at »The Multilingual Subject« var en meget mere konkret og opmærksomhedsskabende titel.

Men grunden til at jeg kaldte bogen »The Multilingual Subject«, var at henlede læsernes opmærksomhed på at sproglæring både i og uden for klasseværelse ikke alene indvirker på de lærendes kognitive strukturer og deres pragmatiske kompetence, men på alle former for subjektive aspekter – herunder forhold der har med identitet at gøre.

Det gælder især for unge som lærer et fremmedsprog i skolen – og det gælder for de fleste unge i de fleste lande – at de i alderen 12 til 20 år pr. definition søger efter et selv. Derfor kan de ofte i et andet- eller et fremmedsprog få afløb for alle slags drømme og forhåbninger på måder som de ikke får i deres eget sprog.

G: Så du ønskede at introducere det flersprogede subjekt i modsætning til klassiske eller traditionelle opfattelser af den fremmedsprogslærende?

K: Ja. Ordet »subjekt« tager jeg fra Julie Kristeva. Subjekt er noget man bliver. Man bliver ikke født som et subjekt. Det er sproget der former dig til den du er, og du bliver et subjekt hele livet igennem via kontakten med forskellige symbolsystemer, herunder sprog. Det er grunden til at Kristeva taler om »subjekt i udvikling«. Jeg ønskede at fokusere på subjektivitet og den lærendes identitet ved at sætte »subjekt« ind i titlen.

G: I »The Multilingual Subject« gennemfører du en kritisk undersøgelse af en af de centrale idéer i din bog fra 1993, »Context and Culture in Language Teaching«, nemlig »det interkulturelle tredje rum« (»the intercultural third space«). Hvad var det der førte dig til en gentænkning af den idé, og har du bevæget dig videre end »det tredje rum«?

K: Da jeg i min bog fra 1993 dannede udtrykket »tredje rum«, var jeg direkte inspireret af Homi Bhabhas tredje rum i hans bog »The Location of Culture«. Jeg var ikke klar over at der næsten på samme tid var mange mennesker inden for uddannelsesverdenen der skrev om det tredje rum eller det tredje sted. Det var folk som Alex Kostogriz der brugte udtrykket det tredje rum i forbindelse med indvandrere, især i USA og især latinamerikanere og spansktalende som befandt sig i det tredje rum mellem den dominerende majoritetskultur og minoritetskulturen.

Men de brugte det tredje rum eller det tredje sted på en temmelig statisk måde. Jeg ønskede at skille mig ud fra den måde uddannelsesforskerne brugt det tredje sted på, for jeg følte at man i fremmedsprogsundervisning ikke nødvendigvis har med minoriteter eller immigranter at gøre. Jeg ønskede at komme væk fra det.

Det er dog mest fordi jeg siden 1993 har læst om mange økologiske perspektiver på sproglæring og sprogundervisning, om kompleksitetsteori, om postmoderne opfattelser af sprogtilegnelse – jeg er herigennem blevet påvirket af den opfattelse at sted ikke er et produkt, men en proces. Jeg har derfor villet finde et udtryk som er mindre statisk end det tredje sted, for på den måde at indlejre en postmoderne opfattelse af tilegnelsesprocessen.

Det har ført mig til en forståelse af symbolsk kompetence som jeg syntes blev bekræftet af data som min studerende, Ann White-side, samlede i The Mission District i San Francisco. Gennem observationer af flersprogede som legede med deres forskellige sprog i hverdagen, kunne jeg se at det ikke så meget drejer sig om et sted som om en kompetence af symbolsk karakter. Det var kapaciteter eller processer som folk brugte til at positionere sig selv socialt, kulturelt og emotionelt som subjekter i samtaler osv.

Så jeg havde brug for et begreb der var mere fleksibelt og mere flydende end begrebet »sted«.