Читать книгу Subjektivitet og flersprogethed - Группа авторов - Страница 9

Hen mod slutningen af »The Multilingual Subject« tager du fat på emnet »glæde« (pleasure) i forbindelse med sproglæring og sprogundervisning. Du skriver: »pleasure is not an expendable luxury, or a random by-product of the language-learning experience. It is the crucial experience of the gap between form and meaning, between signifier and signified that … is essential to the formulation of the multilingual subject.« (»Glæde er ikke en overflødig luksus eller et tilfældigt biprodukt ved ens oplevelser med sproglæring. Det er oplevelsen af glæde over spændvidden mellem form og betydning, mellem udtryk og indhold … der er altafgørende for dannelsen af det flersprogede subjekt.«)

Du skelner også mellem »pleasure« (glæde) og almindelig »fun« (sjov). Kan du sige hvordan du forestiller dig glæden kommer ind i den daglige sprogundervisning? Hvorfor er glæden så vigtig?

K: Glæden er ikke kommet ind i Second Language Acquisition’s ordforråd. Det er ikke almindeligvis et ord man bruger, for det meste af SLA-forskningen har ikke taget de sanselige, materielle aspekter af sproglæring i betragtning. Folk bruger almindeligvis ordet »motivation«. For mig er motivation et instrumentelt begreb; det er noget der bevæger os i en bestemt retning.

Glæden er grundlæggende forbundet med ens sanser og med ens følelse af velvære og lykke. Og det er grunden til at jeg foretrækker ordet »glæde« frem for »motivation«. Jeg gik til russisk hos en af mine kolleger på MIT (Massachusetts Institute of Technology), Margaret Freeman, som inspirerede mig meget da hun gav os som opgave at lære et russisk digt udenad.

Som optakt til det gik hun rundt i klasseværelset og spurgte hver enkelt: Hvilken slags digte kan du godt lide? Det var der aldrig nogen der havde spurgt mig om før. Hvilken slags digte kan jeg godt lide? Dem du gerne vil have jeg skal kunne. Jeg var aldrig blevet spurgt om hvilke digte jeg kunne lide og ikke lide. Og så spurgte hun: »Kan du lide ironiske digte, lyriske digte, romantiske digte, moderne digte?«

Hun tvang mig til at sige hvilken slags digte jeg godt kunne lide, og så uddelte hun digte som vi hver især bedst kunne lide. Jeg har aldrig glemt det – det var første gang nogen havde spurgt mig om hvad jeg godt kunne lide. Det digt som jeg lærte udenad, var ikke særlig dybsindigt – det var et kærlighedsdigt af Pushkin – men fordi det var på russisk, rørte det mig dybt.

Jeg blev forelsket i det digt selvom det var et ret enkelt digt. Siden da har jeg på mine tyskkurser givet mine studerende korte digte som opgave, f.eks. Heines »Du bist wie eine Blume so hold und schön und rein« (»Du er som en blomst så yndig og skøn og ren«). For nogle modersmålstalende er dette digt ret trivielt. Men for en lærende er det absolut ikke trivielt. Det er virkelig udtryk for datidens stemning, og det er i stand til at udløse følelser som er ikketrivielle.

G: Glæden er nøglen …

K: Glæden er nøglen!

G: Hvad skal vi undervise i i sprogundervisningen? Har du nogen idéer til hvordan din bog »The Multilingual Subject« kan bruges direkte i udviklingen af undervisningsmaterialer? Hvordan vil sådanne materialer se ud? Hvordan ville du råde sproglærere til at skabe en forbindelse mellem dine analyser og udviklingen af lære-og undervisningsplaner?

K: Jeg tror ikke at »The Multilingual Subject« er en opskrift for alle former for nye materialer, og bestemt ikke for lærebøger. Jeg mener at de eksisterende lærebøger og de eksisterende materialer er fine, men de kræver en anden tilgang. Det jeg gerne vil have, er at lærerne sætter sig selv på spil, at de anerkender at de elsker et bestemt digt, og at det er grunden til at de tager det op i undervisningen, eller ikke tager det op – for man kan elske et digt så meget at man ikke ønsker at bruge det i undervisningen.

Jeg siger altid: Lad være med at undervise i noget som du ikke føler stærkt for – om du nu elsker eller hader det. Alt for ofte føler lærere at de skal være professionelle og ikke behøver at stå frem som sig selv. Jeg går for eksempel ind for at eleverne skal lære digte udenad. Mange lærere gør det allerede. De får endda nogle gange eleverne til at stå op og recitere det. Men de gør det kun én gang. Jeg synes det er værdifuldt at recitere det samme digt mange gange. Alle ved at glæden ved et stykke musik eller et digt, er at høre det igen. Den anden læsning eller den anden recitation forøger glæden. Bed en elev om at recitere et digt for en anden elev, og så skal denne elev recitere det videre til den næste elev. Hver gang man har en ny samtalepartner, giver det en ny glæde fordi man får en ny respons.

Jeg anbefaler også at man giver de lærende ting som de skal genlæse. De vil opdage ting som de ikke har opdaget første gang.

G: Der skal være glæde hos den lærende og hos læreren.

K: Netop.

G: Vi har talt en del om kulturelle implikationer I sproglæring. I kapitlet »Teaching the multicultural subject« stiller du spørgsmålet om kritiske refleksioner i klasseværelset skal foregå på modersmålet (L1) eller på andet-/fremmedsproget (L2). Kunne du sige lidt mere om hvad du mener om det?

K: Det spørgsmål bliver altid stillet sådan som du formulerer det. Skal disse diskussioner foregå på L1 eller L2? Der er mange andre muligheder. I Europa holder jeg for eksempel oplæg hvor jeg taler på fransk, men jeg viser mine slides på engelsk. Eller jeg taler tysk, og jeg viser mine slides på fransk – sådan som det er normalt at gøre i Europa.

Hvorfor kan tysklæreren ikke tale tysk i tyskundervisningen for at holde gang i det tyske sprogbad, men så skrive noter og oversættelser på engelsk på tavlen? Man behøver ikke høre engelsk i klasseværelset – det bryder ikke rytmen. Men læreren kan drage nytte af forskellige sammenstillinger af engelsk og tysk eller andre sprog som er til stede i klasseværelset hvis læreren kender disse sprog.

Jeg er ude efter måder at gøre klasseværelset mere flersproget på, alt imens jeg underviser de studerende i standardtysk. Man skal åbne for mulighederne. Jeg forstår ikke hvorfor vi ikke er mere fleksible. Og jeg tror vi gør vores faglighed en bjørnetjeneste hvis vi fjerner oversættelse.

Jeg mener der er gode grunde til at genindføre oversættelse – ikke i første og andet semester; men senest i fjerde semester kan man arbejde med litterære oversættelser; det vil kaste lys over mange ting, og det er en nyttig og udbytterig aktivitet.

Interviewet er forkortet og oversat af temagruppen