Читать книгу Subjektivitet og flersprogethed - Группа авторов - Страница 8

G: Nu til et helt andet emne: I det kapitel der hedder »The virtual self«, udforsker du de lærendes subjektivitet i forbindelse med elektronisk kommunikation. Du beskriver hvordan de sproglærendes forhold til tid, rum, andre talende og til sig selv er kvalitativt anderledes i forbindelse med digitale medier sammenlignet med konventionel ansigt-til-ansigt kommunikation.

Ser du digital kommunikation som fuldstændig anderledes end ansigt-til-ansigt kommunikation, eller har der været en udviskning af grænserne mellem de to? Og hvilke implikationer har det for sprogundervisning i almindelighed og for tyskundervisning i særdeleshed?

K: Det digitale medium er helt anderledes end ansigt-til-ansigt kommunikation. Hvis mediet er budskabet, befinder vi os allerede i en helt anden konfiguration og i et helt anderledes miljø. Det som jeg finder interessant, er at flere og flere af vores studerende udvisker grænserne mellem de to medier.

De chatter ansigt-til-ansigt på samme måde som de chatter på Facebook. For mig at se har mediet ændret selve betydningen af kommunikation. Den kommunikative tilgang havde som sit formål at man skulle indgå i dialog med den fremmede »Anden« for at finde ud af hvad denne fremmede »Anden« tænkte, hvad hans eller hendes syn var på verden, og for at forstå den »Anden«.

Men man chatter ikke på Facebook for virkelig at forstå den »Anden«. Det er som en monolog-dialog. Man poster ting, man svarer på ting, men man er ikke dybt optaget af at forstå den »Andens« verdensbillede. Man bekymrer sig kun om at udveksle kommentarer, og det er jeg bekymret for. Hvad er det vi lærer vores elever? At blive gode til at kommunikere på internettet?

Eller når de for eksempel på et tidspunkt tager til Tyskland, er det så for at indgå i ansigt-til-ansigt kommunikation ikke bare med brugere af internettet, men måske også med bedstemødre og bedstefædre som ikke har internet, og som har en helt anden kommunikationsstil? Det er jeg optaget af. Og hvad angår grænser: Jeg går altid ind for grænser.

Jeg kan ikke understrege det kraftigt nok – vi kan ikke være kreative uden grænser. Samtidig med at jeg byder enhver kommunikationsform som sætter os i forbindelse med udenlandske sprogbrugere velkommen, så kan jeg godt lide tanken om at det fremmede ikke er selvet, den Anden ikke er selvet, og at vi bør fokusere på og diskutere disse grænser. Vi bør ikke fjerne dem, for så ved man ikke hvad der er selvet, og hvad der er den »Anden«.