Читать книгу Sprogfag i Danmark - Группа авторов - Страница 11

DPB’s INFODOK-opgaver, som udgør en lille del af det meget store pædagogiske felt, som biblioteket varetager, har trods markante biblioteksnedskæringer overlevet, bl.a. fordi biblioteksfunktionen og centerfunktionen har kunnet gå op i en højere enhed.

Men som alle andre universiteter og universitetsbiblioteker står DPB over for nye udfordringer i en tid, hvor informationsbegrebet er under forandring. Konstruktivistiske teorier definerer ikke information som noget, der kan videregives, men som en læringsproces hos modtageren. Information konstrueres dermed af brugeren, og bibliotekernes opgave i dag er i høj grad at bidrage til at øge den enkeltes informationskompetence. (Gaard 2006:488)

Informationskompetence er den danske oversættelse af begrebet “Information literacy”. Information literacy og literacy er med dette valg af termer beslægtede begreber, og informationskompetencen har fået status som en basal og uundværlig færdighed på linje med læse- og skrivefærdigheden.

If literacy is the ability to read, interpret, and produce texts valued in a community, then academic information literacy is the ability to read, interpret, and produce information valued in academica… (Elmborg 2006:196)

Den enkelte studerende skal formå at mestre vejen fra det receptive til det produktive med den kritiske og evaluerende bevidsthed som mellemled og alt i alt tilegne sig en “grammar of information”, som Elmborg kalder det med en udvidelse af sprog-metaforikken. (Elmborg 2006:197)

Informationskompetence defineres i UNESCO’s Framework Paper som de enkelte personers evne til at:

 recognize their information needs,

 locate and evaluate the quality of information,

 store and retrieve information,

 make effective and ethical use of information, and

 apply information to create and communicate knowledge. (Catts 2008:7)

Informationskompetence kan altså defineres som den enkeltes evne til i en lærende proces at kunne søge, evaluere og anvende information med den hensigt at kunne skabe viden.

Informationsoverfloden og behovet for at kunne navigere inden for strømmen af informationer øger behovet for en individualisering og kvalificering af vejledningsprocesser, der ikke i samme grad er lærerstyrede og teknologiorienterede, men mere bredt orienterede mod den enkeltes læringsproces. Vi befinder os i en tid, hvor den enkeltes: informasjonssøkeatferden ikke kan skilles fra emnet der søkes informasjon om, og de sociale omgivelsene man befinner seg i. (Gaard 2006:493).

Med andre ord står universitetsbibliotekerne over for en pædagogisk opgave, der skal løftes i samarbejde med universiteterne, og som ledelsen på DPU i høj grad har sat på dagsordenen.

Kommunikation og vejledning

DPB har i de senere år generelt søgt nye kommunikative veje inden for de elektroniske medier, således at samlingernes trykte og elektroniske ressourcer kommer brugeren – den enkelte studerende, underviser eller forsker – til gode og også formidles ud i det digitale rum.

På DPB smelter den (sprog)pædagogiske formidling i høj grad sammen med vejledningsfunktionen. I forvejen kan såvel alle studerende og ansatte på DPU som andre lånere få individuel vejledning – et tilbud, de i høj grad benytter sig af.

Foto: Ove Jensen

Specialiserede bibliotekarer underviser løbende hold i de store databaser som ERIC, PsycINFO etc., ligesom studerende og forskere kan få individuel hjælp. Også her spænder tilbuddet fra den klassiske rolle som guide inden for en lind strøm af informationer til et mere bredt defineret engagement i udviklingen af den enkelte studerendes informationskompetence i en bredere forståelse. Forskningsbibliotekarer inden for de enkelte hovedområder samarbejder med de bibliotekarer, der er specialiserede i at undervise i databaser, med det formål at udbyde workshops for specialestuderende eller i højere grad end hidtil at blive inddraget i ph.d.-seminarer, hvor vejledning finder sted i forlængelse af de enkelte studerendes behov i forbindelse med deres speciale- eller ph.d.-projekt. På denne vis kan den bibliotekariske tilgang til søgesprog og systematisk søgning kombineres med en fagterminologisk indsigt i relevante søgeord, som forskningsbibliotekarer holder ajour ved deres daglige omgang med faglitteraturen inden for deres faglige/faglig-pædagogiske områder.

DPB har i de senere år intensiveret kommunikationen med og formidlingen til brugeren via elektroniske/digitale medier. Biblioteket kan eksempelvis kontaktes via Spørg DPB, chat etc. Biblioteket er også involveret i BLACKBOARD, DPU’s e-læringsplatform for undervisere og studerende, og det fællesuniversitære it-system PURE, som registrerer forskernes publikationer og aktiviteter.

Ud over den fortsatte udvikling og løbende indholdsberigelse af databaser, elektroniske publikationer (e-bøger) og elektroniske tidsskrifter, webportaler, sites etc. eksperimenteres med brugen af WEB2 som formidlingsværktøj. Biblioteket har fra slutningen af 2008 fået sin egen INFODOK-nyhedsblog på http://blogs.dpu.dk/infodok/. Herfra udsendes udvalgte nyheder om samlingerne på DPB samt andre relevante nyheder inden for sprog og sprogundervisning.

Danmarks Pædagogiske Biblioteks samlinger bruges og værdsættes af mange fagfolk i Danmark, og bibliotekets INFODOK-aktiviteter støttes af Sprogforums storgruppe og INFODOK’s repræsentantskab. I nærværende særnummer af Sprogforum kommer nogle af de emner, der normalt drøftes i repræsentantskabets lukkede møderum, til udtryk. De enkelte repræsentanter fra sprogforeninger og sproginstitutioner giver hver deres perspektiv på sprogfagene lige nu og derved et samlet billede af sprogområdets status og udfordringer i Danmark år 2009.