Читать книгу Cannabis - Группа авторов - Страница 5

Mens rekreativ brug af cannabis har en lang tradition i Indien samt visse mellemøstlige og nordafrikanske lande, var cannabis frem til 1960’erne stort set ukendt som rusmiddel i Vesten. De tidligste beretninger fra Europa om brug af cannabis til rekreative formål stammer fra midten af 1800-tallet, hvor det efter at have været populært i visse parisiske kunster- og bohememiljøer, stort set forsvandt igen. I Danmark blev cannabis for alvor et nydelsesmiddel blandt grupper af unge i 1960’erne. Især ungdomsoprøret, hippiebevægelsen, opkomsten af Christiania i København og Thylejren i Jylland er stærkt forbundet med brugen af cannabis og andre bevidsthedsudvidende stoffer som LSD (Asmussen 2007a; Grünbaum 2005; Øvig-Knudsen 2011). I den forbindelse var det især cannabissens bevidsthedsændrende og -udvidende egenskaber, der blev anvendt til at understrege de værdier og alternative ideer om samfundet, som lå i de forskellige bevægelser, som fx fællesskab, frigørelse og selvudvikling (ibid., se også Sandberg & Pedersen 2010; Houborg & Vammen i denne antologi). Selvom cannabis således har en historie, der er tæt forbundet med udviklingen af 1960’ernes og 1970’ernes antiautoritære og samfundskritiske bevægelser, så er cannabis ikke længere nødvendigvis forbundet med bestemte former for politisk og/eller socialt alternative livsstile. Cannabis har i et vist omfang hele tiden indgået i heroinbrugeres forbrug af rusmidler, men blev i løbet af 1990’erne også del af forbruget i techno- og dansemiljøer, hvor hovedstofferne var ecstacy, kokain og amfetamin, og hvor cannabis blev brugt til at “falde ned på” i de tidlige morgentimer eller dagen efter festen (Sørensen 2008; Järvinen & Demant 2010). Men vigtigst af alt er, at cannabisbrug er noget, som ganske mange unge danskere prøver og måske praktiserer i en periode, hvorefter langt de fleste holder op igen, når uddannelsen afsluttes, arbejdslivet starter, familie etableres etc. (Sundhedsstyrelsen 2011). Faktisk peger flere forskere på, at cannabis er blevet “normaliseret”, dvs. at forbrug af cannabis ikke længere anses som tilhørende bestemte subkulturer eller alternative livsformer, men er forbundet med et forbrug, som alle kunne have (Järvinen & Demant 2011; Peretti-Watel 2003). Andre påpeger imidlertid, at normalisering kun foregår i bestemte kredse eller subkulturer, ikke i samfundet generelt (Hathaway et al. 2011), eller som det også fremføres, så forudsætter normaliseringstesen, at stoffet er så kulturelt normaliseret, at brugen af det ikke nødvendiggør retfærdiggørelse, hvilket langtfra er tilfældet ifølge Sandberg & Pedersen (2010). Normaliseringstemaet belyses nærmere af Sørensen et al. i artiklen om cannabis på tekniske skoler.

Hvor mange, der bruger cannabis på daglig eller jævnlig basis, findes der ikke eksakte tal for, men det anslås, at op imod halvdelen af danskerne har prøvet det mindst en gang i deres liv. Således viser opgørelser fra 2010 vedrørende danskere i alderen 16-44 år, at 41,5 % har indtaget cannabis nogensinde, 8,9 % har brugt cannabis inden for det seneste år,¹ og 3,5 % har brugt cannabis den seneste måned (Sundhedsstyrelsen 2011:15).² Sammenlignet med tal fra 1994, hvor livstidsprævalensen var 37,2 %, ses en stigning fra 2,4 % i den seneste måned og 7,4 % det seneste år. Forbruget synes dog at have været stagnerende fra 2000-2010 (ibid.). Det aktuelle forbrug er størst blandt de yngste aldersgrupper (16-24 år), hvorefter det – for både mænds og kvinders vedkommende – aftager med stigende alder. Indtil begyndelsen af 00-erne opgjorde Sundhedsstyrelsen ikke antallet af stofmisbrugere i forhold til hovedstoffer. I de senere år ses antallet af heroinmisbrugere at være faldende, mens antallet af misbrugere af enten kokain eller hash at være stigende (Sundhedsstyrelsen 2011). I forhold til hashmisbrugere er det styrelsens skøn, at der i 2009 var 10.900 hashmisbrugere ud af 33.000 stofmisbrugere i Danmark, hvilket er en stigning fra de skønnede 7.900 hashmisbrugere i 2005 (ibid.:32). Således oplever behandlingssystemet også, at flere og flere søger behandling for misbrug af hash og centralstimulerende stoffer, frem for misbrug af heroin. Kronbæk diskuterer dette nærmere i sin artikel om hashbehandling i Danmark.