Читать книгу Entrepreneurship i vidensamfundet - Jens Christensen - Страница 10

Hvor England er verdensøkonomiens omdrejningspunkt i det 19. århundrede, tager USA over i det 20. århundrede. Den anden industrielle revolution udspringer af de amerikanske virksomheders gigantiske reorganisering i perioden lige før og efter år 1900. Gennem fusioner af bestående firmaer og etablering af nye virksomheder opstår en kerne af masseproducerende og massedistribuerende virksomheder, der markedsfører deres produkter til et massemarked af forbrugere. Nye teknologier og langt mere rationelle organisationsformer baner vejen for både den moderne virksomhed og det moderne industrisamfund. Det indebærer en videnskabelig tilgang til organiseringen af produktion og samfund. Fra USA breder den nye og mere produktive organisationsform sig til Vesteuropa. Udgangspunktet er fortsat nationen. Den internationale handel vokser nok, men industrialiseringen slår især igennem i dybden af både de amerikanske og de vesteuropæiske samfund. Et lille land som Danmark nyder her godt af sin nære beliggenhed til det engelske marked, hvor der fortsat hersker overvejende liberale handelsforhold.

Krisen i 1870’erne og 1880’erne er verdenskapitalismens første store strukturkrise. Den indvarsler et nyt spring i den industrielle udvikling. Den anden industrielle revolution fra 1890’erne er således svaret og løsningen på, at mulighederne i den første industrielle revolutions strukturer er udtømte. Krisen rammer Danmark, da det nye jernbanenet, telegrafforbindelser og oceangående fragtskibe reducerer transportudgifterne i et sådant omfang, at billigt korn i 1870’erne i store mængder strømmer ind i Vesteuropa. Det slår bunden ud af de markeder, som danske landmænd hidtil har lukreret på. Eksportforholdene bliver ikke lettere af, at de vesteuropæiske lande reagerer med protektionistiske forholdsregler for at beskytte eget landbrug. Kun England bevarer sin frihandelspolitik. Gårdejerne udnytter nu den entrepreneurielle kompetence og kultur, man har opbygget i de foregående årtier, til at gennemføre en strukturel tilpasning til de ændrede markedsforhold. Man lægger om fra vegetabilsk til animalsk produktion. I stedet for den faldende korneksport skabes på det engelske marked en lukrativ eksport af smør og bacon. Det slår igennem efter 1890.

Gennem brug af andelsbevægelsens samarbejdsformer etablerer gårdejerne selv egne mejerier og i næste omgang slagterier til at varetage den industrielle forarbejdning. Derigennem kan man også bevare småbrugsstrukturen med de mange tusinde brug. Landbruget og andelsforetagenderne nyder samtidig godt af hjemmemarkedets voksende efterspørgsel efter animalske produkter. Gennem brug af kunstgødning og naturgødningen fra det store husdyrbrug samt forædling af plante- og dyrearter bliver det muligt at flerdoble produktiviteten efter landbrugsomlægningen. Det danner udgangspunktet for en ny storhedstid for landbruget og er et vigtigt omdrejningspunkt for den såkaldte anden industrielle revolution i Danmark, som sætter ind efter 1890. Landbrugseksporten af de to standardvarer smør og bacon til England ekspanderer stærkt, og endnu ved anden verdenskrigs afslutning tegner de sig for 80-90% af den samlede danske eksport. Landbrugets stærke internationale orientering understreges af, at ⅔ af landbrugsproduktionen eksporteres. Hvert sogn får sit andelsmejeri og hver by sit andelsslagteri. Produktionen domineres af to massevarer, smør og bacon. I virkeligheden er der tale om to store koncerner, der blot organisatorisk er tilpasset datidens markedsforhold og teknologi.

Også byerhvervene foretager en omstrukturering for at tilpasse sig den nye internationale kapitalisme. Inden for alle sektorer opstår en håndfuld moderne, større virksomheder med en dominerende plads på det danske marked, og de får i nogle tilfælde også en del eksport. Hovedparten er dog i modsætning til andelsselskaberne begrænset til hjemmemarkedet. Samtidig bliver også byerhvervenes førende virksomheder organiseret efter amerikansk forbillede, så de både er specialiserede på produktsiden og rationelle i arbejdets tilrettelæggelse. Det skaber en funktionel og hierarkisk organisering, som ligger til grund for alle danske virksomheder indtil slutningen af det 20. århundrede. En stribe af dominerende virksomheder opstår inden for stort set alle sektorer, bl.a.: bryggerierne Carlsberg og Tuborg. De forenede Sukkerfabrikker. De forenede Papirfabrikker. De forenede Spritfabrikker. Skibsværftet B&W. Rederierne ØK og senere A.P. Møller. Kabelproducenten NKT. Sabroes og Atlas’ kølefabrikker. Frichs lokomotivfabrik. Landmandsbanken, Handelsbanken, Privatbanken og Andelsbanken sætter sig på det danske pengemarked (henholdsvis Danske Bank og Nordea i dag). I den nye massepresse tager Politiken, Berlingske Tidende og Socialdemokraten teten.

Det voldsomme ryk i den industrielle udvikling og udvidelsen af markedsøkonomien giver samtidig plads til tusindvis af små selvstændige husmænd, håndværkere, transportfirmaer og detailhandlende, foruden en del grossister. Hele værdikæden og de enkelte erhvervssektorer opbygges i en klassisk struktur, som udbygges og fortsætter til et stykke efter anden verdenskrig. Samtidig er samfundsændringen så dybtgående og mobiliserende for nye og gamle samfundslag, at der i årene op til første verdenskrig opstår den grundstamme af masseorganisationer, som den dag i dag præger Danmark. Gårdejernes omfattende selvorganisering udgør den ene pol og arbejderbevægelsen den anden. I kølvandet på de to bevægelser følger arbejdsgivere, husmænd og byerhvervenes brancheorganisationer med. Til at binde det nye og velorganiserede samfund sammen vokser et stadig større statsapparat frem, som driver politik og forvaltning i et stigende samspil med de bærende interesseorganisationer. Også statens arbejdspladser introducerer den nye bureaukratiske organisationsform, som er opstået i industrien, med funktionel arbejdsdeling, hierarkisk kompetencefordeling og faste procedurer for arbejdsgangen. Hundrede år senere danner den fortsat det organisatoriske grundlag for den offentlige sektor.

Et omdrejningspunkt for det masseorganiserede samfund er forliget mellem arbejdere og arbejdsgivere i 1899. Arbejderne anerkender arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, mens arbejdsgiverne accepterer arbejdernes ret til at organisere sig og indgå kollektive overenskomster, der skal overholdes af begge parter i overenskomstperioden. Dermed er fundamentet skabt for ‘den danske model’, hvis kerne er viljen til organiseret samarbejde og problemløsning gennem kompromiser.

Årtierne o. 1900 er Danmarkshistoriens store entrepreneurielle gennembrud. Her skabes talrige nye virksomheder, dels fra grunden af, dels gennem fusioner og fuldstændig omlægning af organisationen. Førertruppen bliver grundstammen i det nye industrielle og masseorganiserede Danmark. De fungerer som samfundets lokomotiver. Så stærkt er deres forretningsmæssige fundament, at de fortsat den dag i dag udgør kernen af nutidens førende virksomheder inden for de respektive sektorer. De er Danmarks ‘corporate management’. Man kan måske ligefrem tale om ‘corporate Denmark’, fordi organiseringen af alle sider af samfundet bliver så gennemført.

Vidensmæssigt kan denne grundstamme af virksomheder trække på to institutioner. Landbrugsomlægningen drager i høj grad nytte af samspillet med Landbohøjskolen, som samtidig får sin moderne form og indhold. For industrien spiller Polyteknisk Læreanstalt (nutidens DTU) en afgørende rolle. Her uddannes de ingeniører inden for maskiner, kemi, bygge og anlæg og senere elektronik, som fører an i den industrielle omlægning. Universitetet i København uddanner embedsmændene til at varetage statens stigende opgaver inden for forvaltning og service. Først efter anden verdenskrig begynder handelshøjskolerne og andre universiteter at tage form.

Gennem første halvdel af det 20. århundrede vokser det nye samfund i bredden. Nye teknologier og sektorer som biler og elektricitetens gennembrud giver løbende mulighed for dannelse af nye virksomheder. Samfundsstrukturen er imidlertid på plads, og den skal nu blot udfyldes. I første række kommer den rationelle udnyttelse af givne ressourcer, videns – og organisationsformer. Det fortsætter frem til slutningen af 1950’erne. Da starter en ny industrialiseringsbølge præget af voksende international handel og en vældig udbygning af statsapparatet, der i de følgende to årtier skaber grundlaget for det samfund, vi kender i dag. Det er også i disse årtier, nutidens uddannelses- og forskningssektor tager form.

Internationaliseringen fra 1950’erne og især 1960’erne udfordrer det klassiske ‘corporate management’. De skal nu i højere grad til at klare sig i et internationalt miljø. Kernen af førende virksomheder gennemfører en strukturel og organisatorisk omlægning for at tilpasse sig de nye forhold. For at begå sig på et større marked, må de også have en mere veludbygget og rationel organisation. I en række tilfælde fører det til en omfattende koncentration og i andre tilfælde en betydelig udbygning for at udnytte nye markedsmuligheder. De mange mejerier og slagterier samles efterhånden i få og til sidst kun i ét firma for hvert område (nutidens Arla Foods og Danish Crown). Underleverandører til landbrug og fødevareindustri som grovvarer i DLG og ingredienser i Danisco vokser sig store. Carlsberg udvikler sig til en international koncern. Rederier som A.P. Møller ekspanderer stærkt ud i verden. Medicin- og medicoindustrien slår igennem med firmaer som Novo og Radiometer. Beklædningsindustrien bliver international. Bygge- og anlægssektoren og dens materialeleverandører vokser kolossalt for at dække behovet for infrastruktur og bygninger til det ekspanderende samfund, herunder den enorme udbygning af den offentlige sektor og parcelhusbyggeriet. Bygge og anlæg orienterer sig dog primært mod hjemmemarkedet. Kun enkelte større entreprenører og materialeproducenter arbejder internationalt. En ny it-industri toner frem, men ligesom telekommunikation endnu uden at gøre sig videre bemærket. Heller ikke serviceindustrien er særlig udviklet, også fordi staten tager sig af så mange samfundsopgaver. Noget lignende gælder den kulturelle sektor. I det hele taget kommer statens forvaltnings- og velfærdsorganisationer til at fylde meget i billedet i efterkrigsårtierne frem til 1980’erne.

Fra 1950’erne til 1980’erne gennemfører ‘corporate management’ i Danmark omstillingen til en mere international markedsøkonomi, end man tidligere har kendt. Projektet lykkes. Den anden industrielle revolutions førende virksomheder fra begyndelsen af det tyvende århundrede fortsætter med at dominere deres respektive områder. Den øgede industrialisering i dybden og bredden danner samtidig grundlag for en ny gruppe af førende virksomheder, der etablerer sig jævnsides med de gamle. De erstatter ikke nogen, men udnytter nye områder til at skabe sig en position på både det danske og internationale marked. Selv om områderne er relativt nye, så ligger opbygningen af nye forretningsområder i forlængelse af eksisterende styrkepositioner. Det gælder inden for fødevaresektoren, medicinalindustrien, transportsektoren, inden for bygge og anlæg samt byggematerialer og boligudstyr.

Nationalstaten danner fortsat ramme om aktiviteterne, og som i andre lande foregår der et tæt samspil mellem ‘corporate management’ og ‘corporate government’, som er omdrejningspunktet for det regulerede velfærdssamfund. Den offentlige sektor ekspanderer enormt i takt med en udbredt institutionalisering af samfundslivet og en betydelig vækst i overførselsindkomsterne. Uddannelses- og forskningssektoren antager i 1960’erne og 1970’erne i hovedsagen sin nuværende struktur. Dannelsen af EF og Danmarks medlemskab fra 1973 ændrer ikke noget i den herskende struktur. Vi får blot lidt lettere adgang til de internationale markeder. Over for omverdenen beskytter EF sig med tilskud og told. Det gør også verdens to andre økonomiske centre i Nordamerika og Japan. I endnu højere grad er det også tilfældet for den kommunistiske verden, der dækker en tredjedel af kloden, og u-landene. Periodens vækst i stat og virksomheder betyder, at der er fokus på en rationel styring og administration af de stadig større private og offentlige organisationer. Amerikansk teknologi og managementteori overføres systematisk med handelshøjskoler og ingeniøruddannelser som omdrejningspunkt.

Selv om tyngdepunktet fortsat ligger i ‘corporate management’ og ‘corporate government’, giver markedsvæksten plads til en delvis ny underskov af små virksomheder. Den traditionelle struktur med tusindvis af landbrug, håndværkere, detailhandlende og transportfirmaer forsvinder ikke, men undergår en hel del forandringer. Efterkrigsårtiernes bygge- og anlægsboom danner grundlag for talrige nye firmaer inden for byggefag og transport, mens detailhandel og efterhånden også landbrug koncentreres i færre enheder. Entrepreneurerne i perioden fra 1950’erne til 1980 ‘erne domineres af faglærte arbejdere, der starter eget håndværksfirma, efterfulgt af ufaglærte arbejdere, som etablerer eget vognmandsfirma. En vigtig, men mindre gruppe, er også de ingeniører eller håndværkere, der udnytter efterkrigsboomet til at udvikle internationale firmaer inden for områder, som ikke i forvejen er konsolideret. Entrepreneurship er overalt baseret på en høj grad af praktiske og tekniske erhvervserfaringer. Kandidaterne fra de videregående uddannelser havner stort set alle i etablerede firmaer eller offentlige organisationer for at varetage de bestemte lønarbejderfunktioner, som de har specialiseret sig i.

O. 1980 er det moderne, offentlige og private Danmark i hovedsagen skabt. Det gælder erhvervsstrukturern, den offentlige sektor, uddannelsesstrukturen, arbejdsmarkedet m.v. Alle andre i-lande har gennemgået en lignende udvikling. Vækstmulighederne er dermed også udtømte. Den krise og stagnation, som allerede viser sig i 1970’erne, fortsætter ind i det følgende årti. I 1980’erne begynder virksomheder og stat at se sig om efter nye kilder til vækst for at genfinde tressernes guldalder. Den nye computerteknologi udnyttes i stigende grad, først og fremmest for at rationalisere arbejdsgangen og holde styr på organisationernes mange informationer. To andre potentielle vækstkilder er den nye bioteknologi og materialeteknologi, men de er endnu på et tidligt udviklingsstadium. Stagnation og krise i den internationale økonomi i 1980’erne sætter sit præg på virksomheder, stat og befolkning rundt om i i-landene. Det gælder også i Danmark. Hvor det er muligt, søger man dels at rationalisere sig ud af presset, dels at øge eksporten. Da alle lande er i den samme situation og benytter de samme løsninger på vanskelighederne, neutraliserer man på den måde hinanden. De eksisterende strukturer og relationer, som dels har sin rod i tiden o. 1900, dels i de første efterkrigsårtier, bliver således blot strammet op og søgt udnyttet bedre. Men denne struktur og dette system er tydeligvis nået til vejs ende. Dets muligheder er udtømte. Nye veje må søges for at genskabe vækst og fremgang. Det sker fra århundredets sidste årti.