Читать книгу Entrepreneurship i vidensamfundet - Jens Christensen - Страница 11

Enorme samfundsændringer sætter ind i verden fra o. 1990. En meget radikal forandring er planøkonomien og statsdiktaturets sammenbrud i Østeuropa og USSR og indførelsen af markedsøkonomi og parlamentarisk demokrati. I andre dele af verden, hvor kommunistpartiet bevarer sit magtmonopol, begynder man også at slippe markedskræfterne fri. Mest bemærkelsesværdig er den kinesiske udvikling i kraft af landets enorme befolkning (1,3 mia.). En kapitalistisk ekspansion igangsættes, der bringer Kina ind i et stærkt stigende samspil med Vestens virksomheder. Som lavtlønsland udvikler Kina sig til verdens fabrik, der varetager stadig flere af de tunge arbejdsfunktioner for globalt førende virksomheder. Samtidig danner det grundlag for eksport og etablering af egne virksomheder i det hastigt ekspanderende kinesiske samfund. Den kinesiske ekspansion gør det således nødvendigt med omfattende fornyelse og udbygning af infrastrukturen og en modernisering af alle sider af det tidligere traditionelle planøkonomiske samfund. Det har stået på siden og er på vej til at løfte Kina op på et højere trin af den globale samfunds- og forretningsstige.

Også resten af den folkerige del af den tredje verden tager del i de store omvæltninger, som kommer til at præge hele verden fra og med 1990’erne. Indien (1 mia.) slår ind på et nyt spor, hvor man begynder at opgive en selvbærende, statsstyret og planøkonomisk samfundsstruktur, til fordel for en åbning til verden. I Latinamerikas førende land Brasilien ser man den samme udvikling. Andre lande som Argentina, Chile og Mexico følger trop. I Sydøstasien går flere lande samme vej. Kun Mellemøsten, bortset fra Israel, og Afrika forbliver i hængedyndet.

Mest markant og afgørende er den politiske og økonomiske omlægning i verdens økonomiske centre i Nordamerika, Vesteuropa og Østasien. Indførelsen af det indre marked i EU, liberaliseringen i USA og Canada og en tilsvarende udvikling i Østasien sætter for alvor gang i økonomi og samfund verden over. Frihandel og frie og fair konkurrenceforhold bliver omdrejningspunktet overalt i verden. USA og EU udgør dynamoen i denne udvikling, fordi man her finder hovedparten af verdens førende virksomheder og kompetencer. Japan, som er verdens næststørste økonomi (efter USA) og tæller mange globalt førende virksomheder, løber ind i en krise, da virksomheder og stat er længe om at tilpasse sig den nye verdensorden. Hen over årtusindskiftet har de japanske virksomheder og til dels staten indledt en radikal fornyelseskur.

Selv om den kinesiske, indiske, brasilianske og andre større landes økonomi vokser hastigt, ændrer det ikke de grundlæggende styrkeforhold i verdensøkonomien. Alle samfundssektorer og forretningsområder i den globaliserede økonomi føres an af virksomheder med basis i Nordamerika, Vesteuropa og Japan. Det skyldes, at de rummer den stærkeste organisatoriske kompetence, der findes i verden, og den giver man ikke afkald på. Når de udfordres, og konkurrencen skærpes, løfter de sig op på et højere niveau. Derfor har førertruppen af virksomheder bevaret deres position gennem hele det moderne industrisamfunds historie, og nytilkommere skyldes primært fremkomsten af nye sektorer som it og medicinalindustri. Denne globale udvikling forstærker radikalt dynamikken i virksomheder og samfund, i Danmark såvel som i andre lande.

Liberaliseringen åbner ikke blot for mere international handel. Nok så vigtigt er konsekvenserne af den skærpede konkurrence og de nye udfordringer og muligheder, som den globale ekspansion medfører. Det retter for alvor opmærksomheden mod virksomhedernes kernekompetence. For at gøre sig gældende er man nødt til at være verdensmester inden for sit område. Dermed kommer viden og evnen til at omsætte viden til konkurrenceevne i centrum. Konglomerater og diversificerede virksomheder med mange forskellige forretningsområder og aktiviteter inden for et bredt spektrum af værdikæden får svært ved at klare sig. Man begynder at skelne mellem primære og sekundære aktiviteter. For at kunne koncentrere sig om det primære, dvs. det man vil konkurrere på, indledes en udvikling, hvor Vestens virksomheder gradvist skiller sig af med sekundære aktiviteter. Denne udvikling sætter en enorm ekspansion og forandring i gang overalt. Liberaliseringen af markedsforholdene betyder jo netop, at man friere kan handle og etablere sig på tværs af landegrænserne. I stigende omfang outsources arbejdskrævende funktioner til lavtlønslande, mens højteknologiske komponenter købes hos underleverandører i i-landene, så man helt kan koncentrere sig om kerneydelsen. Der opstår herigennem en ny international arbejdsdeling, som både binder landene og virksomhederne tættere sammen og samtidig indleder en økonomisk vækst, som overgår selv tressernes guldalder.

Opsplitningen af værdikæden er forbundet med et stærkt fokus på markedet og en fleksibel organisation, som stræber målbevidst efter at være maksimalt værdiskabende og procesorienteret i alle dele af organisationen for at bevare konkurrenceevnen i den nye globale konkurrence. Globaliseringen betyder samtidig, at for at overleve må man stile efter at blive en af de globalt førende virksomheder inden for ens forretningsområde. Mens der på den ene side sker en koncentration inden for det enkelte forretningsområde, skaber opsplitningen og uddybningen af værdikæden på den anden side talrige nye forretningsområder. En stigende privatisering af offentlige funktioner og erhvervssektorer, såsom telekommunikation, luftfart, togdrift, skibsfart og postvæsen, bidrager yderligere til den økonomiske ekspansion.

Det er ikke blot de offentlige selskaber, som berøres af den accelererende globaliering. Hele den offentlige sektor sættes under pres af borgernes og virksomhedernes stigende servicekrav. Mange offentlige kultur- og velfærdsområder trækkes med ind i kommercialiseringsprocessen. Liberaliseringen indebærer i det hele taget et opgør med årtiers statsregulering af snart sagt alle sider af samfundslivet. Interventionsstaten erstattes af rammestaten, dvs. markedet kommer i centrum.

En væsentlig faktor i globaliseringen og den hastige økonomiske udvikling er gennembruddet for den digitale teknologi. Informationsbehandling, som overalt er omdrejningspunktet for samfundslivet, bliver i accelererende tempo integreret i den nye teknologi. Det gælder også opbevaringen og håndteringen af de enorme informaions- og vidensmængder, som virksomheder og statsinstitutioner er afhængige af. Markant er ikke mindst kommunikationsteknologiens integration med computeren, så man kan foretage stadig flere aktiviteter via det elektroniske net, internettet. Digitaliseringen slår især igennem, fordi virksomhederne samtidig gennemfører en omfattende reorganisering fra en gammel bureaukratisk struktur til en markeds- og værdiskabende struktur. Dertil kommer, at den ekspanderende ikt-sektor i sig selv udgør en væsentlig vækstfaktor. Talrige og store virksomheder på verdensplan etablerer førende roller inden for det stigende antal forretningsområder, som opstår i kølvandet på digitaliseringen.

Den nye og dynamiske verdensøkonomi fører til et opbrud i ‘corporate management’. Det betyder ikke, at den forsvinder. Forretningsvilkårene bliver blot globale og langt mere dynamiske end førhen. De enkelte forretningsområder har fortsat hver sin førertrop, men opbruddet og dynamikken er så omfattende, at det nu i en helt uset grad bringer entrepreneurship på banen. Det bliver nemlig også til mulighedernes samfund. For at opretholde deres internationale konkurrenceevne må de førende organisationer tænke og handle radikalt anderledes end før. De mange nye underleverandører, der opstår i kølvandet på værdikædens opsplitning, må ligesom slutproducenterne også stile efter at etablere stærke internationale konkurrencepositioner. Helt nye områder etableres inden for viden og service og nye teknologier som bioteknologi og materialeteknologi/nanoteknologi. Sammen med andre forretningskilder skabes herigennem grundlaget for en omfattende entrepreneuriel aktivitet.

Samfundsudviklingen siden 1990’erne er i sandhed en tredje industriel revolution. Det er den, fordi den vender op og ned på de samfundsstrukturer, som har båret os gennem det 20. århundrede. Når vi omtaler nutiden som et vidensamfund, skyldes det kombinationen af ovennævnte forandringsfaktorer. Indgangen til det 21. århundrede indvarsler således en helt anderledes samfundsudvikling. Det er et væsentligt mere åbent og dynamisk samfund og et samfund, der overskrider den traditionelle nationale ramme og hastigt globaliserer samspillet mellem mennesker og institutioner under stadig mere demokratiske forhold. Det er et samfund med langt flere muligheder, end man har kendt før. Det er ligeledes et samfund, som kalder på evnen til at forstå verden i sin helhed og forstå den anderledes dynamik og sammenhæng, som gør sig gældende. Deri ligger også, at nutiden og fremtiden rummer nærmest uanede muligheder for den, der forstår og handler herefter.

Den tredje industrielle revolution baner derfor vejen for talrige nye iværksættere. Mulighedens vindue åbnes inden for alle områder, om end ikke i samme grad. Det både indebærer en udfordring til de etablerede virksomheder og muligheder for nye. Opsplitningen af værdikæden ud over verden giver nye muligheder for talrige underleverandører. Den nye teknologi inden for ikt, bioteknologi og nanoteknologi indfører nye spilleregler over en bred kam inden for en lang række industrigrene. De voksende videnskrav skaber nye muligheder både inden for og uden for virksomhederne. Den sociale og kulturelle mobilitet i forbindelse med den accelererende samfundsudvikling udfordrer de eksisterende systemer og virksomheder og skaber nye muligheder for dem, der kan skabe mere værdi for klienter og kunder. Individualiseringen rummer nye potentialer for at bidrage til udformningen af folks livsstil. De entrepreneurielle muligheder bliver legio med åbningen af samfundet i dybden og bredden. Langs værdikæden, langs teknologikæden i forlængelse heraf, langs samfundserhvervene hen over livet i al sin mangfoldighed – alle steder åbner mulighederne sig.

Globaliseringen betyder ikke, at de nationale forhold mister deres betydning. På den ene side integreres vi mere og mere på kryds og tværs af landegrænserne. Men på den anden side gør vi os gældende i den internationale konkurrence i kraft af særlige nationale og regionale kompetencer. Danmark har historisk opbygget en række styrkepositioner, som er videreført og udbygget i den nye globale verdensøkonomi. Det er de såkaldte klynger, som er særligt intensive forretningsmiljøer, der omfatter flere internationalt konkurrencedygtige virksomheder. Disse klynger spiller en helt afgørende rolle for levefoden her i landet og for de krav og muligheder, som f.eks. videninstitutioner stilles over for. Klyngerne vil blive nærmere omtalt i flere af de følgende kapitler.

Den tredje industrielle revolution skaber således mange muligheder for at starte nye virksomheder og presser eksisterende firmaer til at blive stadig mere entrepreneurielle for at opretholde deres konkurrenceevne. Et højtudviklet samfund som det danske må i den nye globale verden gøre sig gældende i kraft af innovation og entrepreneurship. Det er også baggrunden for regeringens store interesse for iværk-sætteri.²

Imidlertid er det langtfra alle danskere, som er med på den nye kommercielle melodi, som spilles. Hele den offentlige sektor holder sig i hovedsagen udenfor, dvs. også uddannelses- og forskningsverdenen. Både i indhold og organisation bliver man hængende i den anden industrielle revolutions strukturer og tankegange. Det er grunden til hele miseren, som vil blive belyst i det næste kapitel. For hvordan udfylder universiteterne deres rolle i en samfundsudvikling, der præges af viden og forretningshensyn? Hvori består denne videnskab egentlig, og hvordan stiller akademikere og institutioner sig til den nye udvikling? Det skal vi se på i det følgende kapitel.