Читать книгу Entrepreneurship i vidensamfundet - Jens Christensen - Страница 7

Danmark er et højtudviklet og demokratisk samfund. Det er også et dynamisk samfund, som udvikler sig i stadig hurtigere tempo. Udvikling, dynamik og demokrati er forhold, som hænger sammen med, hvordan samfundsværdierne skabes. Samfundsværdier falder ikke ned fra himlen, de er resultat af en omfattende menneskelig indsats. Hvert evige sekund døgnet rundt bliver de samfundsværdier til, som vi alle nyder godt af. Samfundsværdier skabes ved at omsætte viden til praksis. Sker det i et højtudviklet samfund som det danske, forudsætter det især anvendelse af den højeste viden, dvs. videnskab. Viden er ikke noget værd i sig selv. I samfundsmæssig forstand kommer viden først til sin ret, når den anvendes. Det er også herigennem, de samfundsværdier skabes, som overhovedet gør det muligt at finansiere vidensarbejdet. Om viden udnyttes til at skabe samfundsværdier eller ej, afhænger af evnen til at fremstille noget, som andre betragter som værdi. Denne værdiskabelse foregår i virksomheder, mens realiseringen af værdien sker på markedet. Virksomhederne er hovedaktørerne på markedet. Virksomheder, marked og mennesker udgør det kapitalistiske system, som vi alle er underkastet. Statens rolle er at sørge for, at det hele går ordentligt til. Sådan er de grundlæggende vilkår for samfundslivet.

Globaliseringen er over os, og teknologien hjælper den godt på vej. Ved begyndelsen af det nye årtusinde udvikler globaliseringen og teknologien sig med stormskridt. Det binder os stadig mere sammen og stiller stigende krav om at kunne konkurrere internationalt. Da Danmark befinder sig i toppen af det globale markedssystem, betyder det, at danske virksomheder gør sig internationalt gældende i kraft af et meget højt vidensindhold i deres produkter og organisationer. For at opretholde og udbygge konkurrenceevnen er det nødvendigt både at have den relevante viden og hurtigt at kunne omsætte den til konkurrencedygtige produkter. Det har bragt videninstitutionerne i centrum. Gennem forskning og uddannelse leverer de den højtuddannede arbejdskraft, der driver arbejdsprocessen i virksomhederne. Interessen for videninstitutionerne knytter sig ikke blot til uddannelsen af en specialiseret arbejdskraft, som kan varetage bestemte funktioner inden for arbejdsprocessens mange led. Den dynamiske kombination af globalisering og viden i markedsstyrede samfund betyder, at teori og praksis rykker stadig tættere på hinanden. I en sådan verden er uddannelse og forskning i høj grad blevet et samfundsmæssigt anliggende, hvor den specialiserede viden må kædes sammen med en sammenhæng uden for det faglige univers.

En arbejdsdeling mellem videninstitutioner og erhvervsliv, hvor man pænt går og passer hver sit, er ikke blot problematisk. Det er også samfundsskadeligt. Er indholdet i uddannelser og forskning ikke på højde med og relevant i forhold til videnskravene i den verden, vi lever i, vil det få negative følger for levefod og demokrati. Alle i-lande er stort set i besiddelse af den samme viden og arbejder med de samme centrale problemstillinger. Derfor bliver prøvestenen, hvem der er bedst til at omsætte viden til samfundsværdi i en global markedsorden. Vidensarbejdere kan ikke nøjes med at være specialister på et højt niveau. De må også udvikle deres speciale i et samspil med samfundets generelle udviklingstendenser og ikke mindst hensynet til, at alt i sidste ende måles på evnen til at begå sig på den globale forretningsscene. Det er denne udvikling, der har bragt entrepreneurship på banen, så også forskning og uddannelse må anlægge og praktisere et entrepreneurielt perspektiv. Omvendt må også erhvervslivet sørge for at kanalisere den relevante viden ind i deres organisationer.

Entrepreneurship skal i bogens første hovedafdeling belyses ud fra tre perspektiver: et samfundshistorisk perspektiv, et universitets- og videnskabsperspektiv og endelig entrepreneurship ud fra et fagperspektiv. I første omgang sættes entrepreneurship ind i et bredt samfundshistorisk perspektiv.