Читать книгу Digital dannelse - Jeppe Bundsgaard - Страница 3

Kommunikationsteknologier fylder stadig mere i vores liv og samliv. Vi udfolder stadig flere aspekter af vores sociale liv, vores professionelle liv, vores medborgerskabsliv og vores forbrugerliv online. Derved får vi mange nye muligheder. Og udfordringer. Og vi forandrer vores fællesskaber og samvær på afgørende punkter. Helt præcis hvilke muligheder, udfordringer og forandringer vi er i gang med at skabe, er ikke til at sige, men erfaringer fra tidligere kommunikationsteknologier viser at det er ret sikkert at de kommer. Og erfaringerne viser at det vil betyde store omvæltninger som både vi voksne og vores børn må forholde os til. Denne bog handler om nogle af de udfordringer vi vil møde – og især om hvordan skolen kan bidrage til at eleverne er lidt bedre forberedt på at håndtere dem.

Der er sådan set ikke noget nyt i at vi bruger teknologi til at kommunikere med. Det har vi gjort i mindst 37.000 år. Men hver gang vi har udviklet en ny teknologi, har vi samtidig skabt grundlaget for nye måder at organisere vores samfund, relationer og verdensopfattelser på.

Hulemalerierne blev sikkert brugt til at støtte hukommelsen om store jagtsucceser, men også som udsmykning eller som led i magi. Fra samme periode har arkæologerne fundet knudestave, ben med indridsede tegn, samlinger af småsten osv. Disse redskaber har været brugt til at huske og til at kommunikere med inden for de små stammer som mennesker levede i.

Fra samtidig med at agerbruget opstod i Mesopotamien, omkring 8000 år før vor tidsregning, har man fundet små lerstykker formet som kugler, kegler, cylindre osv. med indridsede mærker. Disse lerstykker har sandsynligvis fungeret som tællehjælpemidler og som midler til at huske hvor meget korn, kvæg og andre varer ejeren havde.

De små lerstykkers forandring fra de var tælleredskaber til de blev til mesopotamiernes kileskrift, er undersøgt af den franske skriftsprogsforsker Denise Schmandt-Besserat. Først blev de små lerstykker lukket inde i en ’konvolut’ af ler, sandsynligvis brugt som bevis for hvad der var sendt med hyrden eller varetransporten over længere afstande. Når varerne kom frem, kunne modtageren smadre konvolutten og sikre sig at der ikke var forsvundet noget undervejs. Efterhånden begyndte afsenderen at sætte mærker uden på konvolutten for at markere hvad der var indeni. Og så var der ikke langt til blot at skrive mærkerne, uden at lægge lerstykkerne indeni. Kileskriften var udviklet. Og i tæt parløb med kileskriften var det kæmpe rige Mesopotamien vokset frem.

Ganske som Egypten udvikledes med hieroglyfferne, Inkariget med quipu (de talende knuder), og Shang-dynastiets Kina med orakelbenskriften. Kommunikationsteknologien var en forudsætning for at større landområder kunne lægges under en central herskers magt, ganske som teleteknologierne 5-6.000 år senere blev en forudsætning for det globale marked. I midten af 1800-tallet skabtes nemlig de såkaldte teleteknologier, dvs. teknologier som gjorde det muligt at kommunikere simultant over afstande. Og de første beskeder der blev sendt over Atlanterhavets nye undersøiske telegrafkabel, var aktiekurser.