Читать книгу Digital dannelse - Jeppe Bundsgaard - Страница 6

Digital dannelse dækker over flere fænomener og udfordringer. Dannelse er et ord som de fleste gerne omfavner som det vi skal udvikle hos børn og unge. Så der bliver man hurtigt enig.

Men vi forstår ganske forskellige ting ved begrebet. Nogle mener at dannelse handler om at opføre sig velopdragent og behandle hinanden ordentligt. Andre mener det handler om at kende og forstå fortidens og nutidens store begivenheder, erkendelser, kunstværker og perioder. Andre igen mener at det mere handler om at have en bred og udfoldet forståelse af de historisk samfundsskabte betingelser og rammer for menneskelivet. Og om at kunne handle selvstændigt, engageret, demokratisk og etisk ansvarsbevidst i forhold til disse rammer. Jeg vil mene der er noget rigtigt i alle betydningerne.

Digital dannelse handler derfor både om at kunne anvende og opføre sig ordentligt med teknologi, erkende teknologiens rolle i vores fælles liv, forholde sig til udfordringer og deltage engageret i at forstå og handle i forhold til de muligheder og udfordringer teknologier giver for os i vores fællesskaber, i vores samfund og som individer.

Digital dannelse omfatter derfor blandt andet helt konkrete kompetencer til at anvende computer og andre digitale teknologier. Det handler om at kunne bruge teknologier til at få adgang til, tilegne sig og forholde sig til viden. Det handler om at kunne bruge teknologier til produktion af produkter og design af programmer og af meddelelser i skrift og andre repræsentationsformer.

Det handler også om teknologiforståelse, altså at kunne analysere og reflektere over hvilken rolle teknologi spiller i forskellige aspekter af vores liv, og hvad teknologien kan føre med sig af mere eller mindre ønskede konsekvenser for vores individuelle og fælles liv og for vores samfund. Det handler om at kunne færdes dannet i sociale netværk, undgå at stille sig til skue og afsløre private oplysninger som kan misbruges, undlade mobning, afværge konflikter osv. Og det handler om at kunne bruge teknologi i fællesskabets tjeneste.

Et område der er i en spændende udvikling, og som kan falde ind under området digital dannelse og diskuteres meget i relation til uddannelse i disse år, er knyttet til det der kaldes computational thinking. Det kan måske bedst oversættes med datalogisk tænkning. Tanken er at det er en væsentlig kompetence i vores tid at kunne forstå hvordan computere fungerer, og i et eller andet omfang selv være i stand til at styre og udvikle dem.

Tag fx den frivillige forening Coding Pirates. Her mødes voksne og børn og arbejder legende med at finde på ideer til programmer og interaktive maskiner, som de udvikler med brug af visuelle programmeringsredskaber som Scratch, robotter som Mindstorms, elektronikmodulet Arduino, minicomputeren Raspberry Pi, 3D-printere og meget mere. Børnene udvikler spil og rollespil, de designer produkter og reale og virtuelle verdner, de retter fejl og re-designer, de prøver hinandens spil, og de leger med de figurer de har skabt. Derved udvikler de centrale aspekter af datalogisk tænkning.

Datalogisk tænkning består kort sagt i at kunne forstå og gennemføre design af programmer i ordets bredeste betydning. Datalogisk tænkning spænder fra identifikation af udfordringer og opgaver der kan løses gennem automatisering, over afdækning af sammenhænge og identifikation af mulige løsninger, herunder afklaring af datastrukturer, til design af algoritmer og brugergrænseflade og til egentlig programmering af algoritmer samt ikke mindst fejlfinding og tilretning.

Digital dannelse er med andre ord et udtryk for alt det der har med digitale teknologier at gøre, som vi ønsker at vores børn og unge lærer at håndtere. Og en stor del af det er skolens opgave.