Читать книгу Religion - Jesper Sorensen - Страница 6

Efter denne gennemgang er det måske på sin plads at minde om et trivielt forhold: Kosmologier, eskatologier og andre kategorier findes ikke i abstrakt form, men udelukkende i konkrete religiøse udsagn og handlinger. Det er mennesker af kød og blod, som beretter, skriver eller handler i en bestemt historisk og social kontekst. Først når forskeren bearbejder sit kildemateriale og fremhæver bestemte aspekter af det som religionsvidenskabeligt interessant, begynder man at benytte begreber som ‘kosmogoni’ eller ‘magi’.

Så hvor finder vi religiøse handlinger og udsagn, og hvor kan vi observere dem? For det første eksisterer religion i menneskers sind og kan i sidste ende studeres som processer i deres hjerner. Det er således dér, vi blandt andet kan lokalisere evnen til at udføre ritualer, opfattelsen af transcendente væsener og kendskabet til divinationssystemer. Religionerne er afhængige af en lang række evner, som for eksempel at huske bestemte fortællinger, forestille sig handlinger, opfatte andre menneskers intentioner og meget mere. Uden disse evner ville religioner aldrig kunne opstå. Religiøse forestillinger ville desuden hurtigt uddø, hvis ikke vi kunne transmittere dem mellem mennesker, hvilket kræver bestemte evner til at opfatte og bearbejde informationer.

Religioner kan desuden observeres i menneskers samfund. Det er i samspillet mellem individer og grupper, at ritualer udføres. Det er i dette rum, at visse menneskers opfattelse af transcendente væsener får konsekvenser for andre, og det er her religiøse institutioner har deres indflydelse. Et isoleret individ kan sikkert have religiøse åbenbaringer, fantasier og spekulationer, men en religions opståen af disse kræver en organiseret gruppe mennesker – et samfund.

De fleste menneskers kontakt med religion uden for deres egen kulturkreds går via tekster. Det gælder naturligvis i særlig grad historisk dokumenterede, men nu uddøde religioner. Vi har for eksempel udelukkende kendskab til egyptisk religion gennem oversættelser af deres tekster, andre folks beskrivelser af egyptisk religion, samt hvad vi kan slutte ud fra billeder og andet arkæologisk materiale. Vi har dog en tendens til også at anskue nulevende religioner på baggrund af især deres skriftlige kilder. Vores skriftbaserede samfund, vores skriftbaserede undervisning i religion og vort eget delvist sekulariserede livsmønster risikerer at skygge for den basale kendsgerning, at teksterne udelukkende er spor efter den religion, der leves eller engang var levende, som den findes eller fandtes i tilhængernes sind og deres samfund. Vi kan læne os tilbage i lænestolen og nyde myter, som var de æstetiske kulturprodukter, eller læse om ritualer som eksotiske skikke, men for de mennesker, som levede med religionen, forholdt virkeligheden sig ganske anderledes.

Myter og ritualer findes eller fandtes i menneskers bevidsthed, og de har haft virkelige og til tider ganske dramatiske konsekvenser for menneskenes liv. Mennesker lever med deres religioner, dør for dem, giver afkald på basale behov for deres skyld og beskytter udvalgte grupper og dræber andre af religiøse grunde – bevæggrunde, som ingen empiriske metoder kan spore i den fysiske virkelighed, som omgiver os, men som udelukkende kan studeres som fænomener i folks hjerner og som sociale konstruktioner.

Resten af denne bog er en konsekvens af dette syn på, hvor vi kan finde religion. Resten af bogen består af to dele. Den første gør rede for den nyeste forskning i religionernes kognitive forankring, mens den anden beskriver nogle af de måder, hvorpå religion skabes i menneskers sameksistens og udleves i en bestemt samfundsmæssig kontekst.