Читать книгу Romantik - Katrine FrokjAer Baunvig - Страница 6

Blafrende lys, længselsfulde blikke og åh! Samtaler til langt ud på natten med den eneste ene og en overvældende følelse af endelig at blive set som den, man virkelig er. Fortryllelse, forelskelse og for evigt: Billederne og følelserne er utallige, men et enkelt ord, ikke tre små, er faktisk nok til at sige det hele. Der er naturligvis tale om ’romantik’.

Vi forstår umiddelbart og uvilkårligt ordet som noget, der har at gøre med kærlighed til den eneste ene. Det vil sige, at vi står over for et følelsesmæssigt fænomen. Eksempler på, hvad der er romantisk, kunne høstes de fleste steder; men de bugner i populærkulturen.

Et kendt Disney-øjeblik er en uimodståelig illustration. I tegnefilmen Lady og Vagabonden fra 1955 triller det hærdede, herreløse gadekryds måltidets sidste kødbolle i retning af den skønne, uskyldige Lady. Det foregår i en hyggelig baggård til restauranten Tony’s. Den erfarne vagabond viser forstadsvovsen storbyens autentiske kroge – i billedskønt forfald. Imens er der stjerner (og vasketøj) foroven, ternet dug og lys på bordet. Værten Tony, en velnæret italiano med overskæg, spiller harmonika og synger følsomt for dem på (næsten) italiensk.

Vagabondens kødbolle-gestus er indbegrebet af et romantisk øjeblik. Hundenes ømme følelser forgrener sig i galanteri og forlegenhed – i selvopofrelse og plirrende øjenvipper.