Читать книгу Kinesisk religion og livsanskuelse - Klaus Bo Nielsen - Страница 23

Myterne om de vise sagnkonger

Mange karakteristika i den kinesiske kultur er tillagt de mytiske sagnkonger. Deres tilknytning til dynastihistorien fremhæver deres dennesidige præg som virkelige mennesker, der besad civilisationens ædle kunst. I den egenskab er de legitime ikoner for den kinesiske kultur og i særdeleshed kongfuzianismen. Netop kongfuzianismens sociale og historiske fokus begribeliggøres i myterne om de vise konger, fortidens eksemplariske herskere, der udviste dyd og visdom i deres regeringsstyrelse. I stedet for at pege på guderne som skabere af civilisationen, tillagde kineserne denne begivenhed til ekstraordinære eller semimytologiske mennesker, der trin for trin, i kraft af deres opfindelser, skaber den kinesiske civilisation. I den traditionelle kinesiske historiografi regnes der med et antal mytiske herskere, som er illustreret i nedenstående tabel.

TAVLE OVER DE MYTISKE HERSKERE I KINESISK HISTORIOGRAFI

De Tre Herskere Kulturheroer i tiden før højcivilisationen

Fuxi (betvinger af dyrene) 29. århundrede f.Kr. Opfinder af jagt, fiskeri, redskaber, dyreofringer og Yijing-heksagrammerne.

Shennong (den guddommelige agerbruger) 28. århundrede f.Kr. Opfinder af landbruget.

Huangdi (Den Gule Kejser) 27. århundrede f.Kr. Opfinder af skriften, silke, både og vogne.

De Tre Visdomskonger Fortrinsvis omtalt i en kongfuziansk kontekst

Yao, 24. århundrede f.Kr. Etablerede den centrale regeringsstyrelse, kalenderen, ritualerne (li). Overgav ikke riget til sin søn, men til Shun.

Shun, 23. århundrede f.Kr. Kendt for sin sønlige ærbødighed (xiao), skønt han havde ondsindede forældre.

Yu, 22. århundrede f.Kr. Kontrollerede Den Gule Flods oversvømmelser og grundlagde det første dynasti, Xia. I modsætning til Yao og Shun er Yu også nævnt i daoistiske skrifter.

Подняться наверх