Читать книгу Kinesisk religion og livsanskuelse - Klaus Bo Nielsen - Страница 23
На сайте Литреса книга снята с продажи.
Myterne om de vise sagnkonger
ОглавлениеMange karakteristika i den kinesiske kultur er tillagt de mytiske sagnkonger. Deres tilknytning til dynastihistorien fremhæver deres dennesidige præg som virkelige mennesker, der besad civilisationens ædle kunst. I den egenskab er de legitime ikoner for den kinesiske kultur og i særdeleshed kongfuzianismen. Netop kongfuzianismens sociale og historiske fokus begribeliggøres i myterne om de vise konger, fortidens eksemplariske herskere, der udviste dyd og visdom i deres regeringsstyrelse. I stedet for at pege på guderne som skabere af civilisationen, tillagde kineserne denne begivenhed til ekstraordinære eller semimytologiske mennesker, der trin for trin, i kraft af deres opfindelser, skaber den kinesiske civilisation. I den traditionelle kinesiske historiografi regnes der med et antal mytiske herskere, som er illustreret i nedenstående tabel.
TAVLE OVER DE MYTISKE HERSKERE I KINESISK HISTORIOGRAFI
| De Tre Herskere Kulturheroer i tiden før højcivilisationen |
| Fuxi (betvinger af dyrene) 29. århundrede f.Kr. Opfinder af jagt, fiskeri, redskaber, dyreofringer og Yijing-heksagrammerne. |
| Shennong (den guddommelige agerbruger) 28. århundrede f.Kr. Opfinder af landbruget. |
| Huangdi (Den Gule Kejser) 27. århundrede f.Kr. Opfinder af skriften, silke, både og vogne. |
| De Tre Visdomskonger Fortrinsvis omtalt i en kongfuziansk kontekst |
| Yao, 24. århundrede f.Kr. Etablerede den centrale regeringsstyrelse, kalenderen, ritualerne (li). Overgav ikke riget til sin søn, men til Shun. |
| Shun, 23. århundrede f.Kr. Kendt for sin sønlige ærbødighed (xiao), skønt han havde ondsindede forældre. |
| Yu, 22. århundrede f.Kr. Kontrollerede Den Gule Flods oversvømmelser og grundlagde det første dynasti, Xia. I modsætning til Yao og Shun er Yu også nævnt i daoistiske skrifter. |
