Читать книгу Kinesisk religion og livsanskuelse - Klaus Bo Nielsen - Страница 24

De Fem Klassikere

Оглавление

Det var som nævnt i De Stridende Staters Periode, at Kinas klassiske filosofi udfoldede sig. Selv om vi ikke før på dette tidspunkt finder en skriftlig filosofisk diskurs, var der dog en ganske omfattende litteratur, som havde en paradigmatisk status. Mest af alt var disse tidlige skrifter beretningen om, hvordan man igennem den moralske dyd regerer landet på den rette måde i pagt med Himlen. Disse dokumenter, der kan dateres til tiden før Kong Fuzi, hvilket er ensbetydende med tidsrummet før de talrige filosoffer, danner sammen med de arkæologiske vidnesbyrd grundlaget for vores forståelse af perioden før år 500 f.Kr. Skrifterne blev udgangspunktet for Kong Fuzi og kongfuzianismen og fik senere i historien titlen: De Fem Klassikere .

Kinesisk religion og livsanskuelse

Подняться наверх