Читать книгу Sorg - Mai-Britt Guldin - Страница 4

Ligesom Filippa må vi alle indstille os på, at vi kommer til at miste betydningsfulde mennesker i vores liv. Det gør sorg til et grundvilkår for os alle. Når vi mister et elsket menneske, savner vi ham eller hende så meget, at det som for Filippa kan volde stort besvær at acceptere, at vi aldrig skal se, høre eller røre ved dette menneske igen.

Filippa måtte arbejde hårdt for at finde lysten til at leve videre og i den proces af klare, hvad hun ville gøre med sit liv fremover, men det arbejde kunne først rigtig starte, når hun accepterede, at hendes mand ikke kom tilbage. Når hun følte sig klar, kunne en ny kærlighed måske endda give mening? Ikke nødvendigvis en romantisk kærlighed til en anden mand, men så muligvis til andre aspekter af livet, som kunne give hende mening eller glæde: såsom hendes virksomhed, børnebørn eller frivilligt arbejde.

Filippas historie viser os, at sorg er en basal følelse ligesom glæde eller vrede. Men også hvor komplekst og mangefacetteret fænomenet er: Sorg føler vi, når vi oplever et tab eller et fravær af mening i tilværelsen, og som ord og begreb dækker ’sorg’ over mange forskellige og modsatrettede følelser som fortvivlelse, håbløshed, afmagt, savn, men også kærlighed og måske endda lettelse. Sorg omfatter med andre ord både den basale følelse af tab og hele den proces og alle de følelser, vi skal igennem, når vi mister og forsøger at forstå tabets virkelighed.

Hver gang vi føler glæde eller kærlighed, risikerer vi et potentielt tab. Sorg og glæde er på den måde tæt forbundne. De er hinandens forudsætninger og fuldender hinanden. Som den danske salmedigter Thomas Kingo skrev i ”Aldrig er jeg uden våde” fra 1681:

”Så er sorg til glæde lænket, så er drikken mig i­skænket, besk og sød i livets skål, sådant er mit levneds mål”.