Читать книгу Sorg - Mai-Britt Guldin - Страница 7

På Aarhus Universitet har jeg sammen med min forskergruppe de seneste ti år systematisk undersøgt, hvordan vi reagerer på at miste et menneske, der stod os nær, og om sorg kan have langvarige konsekvenser for vores velbefindende og helbred. Takket være denne slags undersøgelser ved vi i dag, at sorg aldrig går over, og at vi i stedet må lære at leve med den. Vi vil altid sørge over vores tab og vende tilbage til det mange gange i livet, tænke på det og den betydning, det har haft for vores liv.

Den amerikanske psykolog George Bonanno har også forsøgt at kortlægge og beskrive, hvordan både normale og afvigende sorgforløb tager sig ud. Han havde en mistanke om, at Freud ikke havde ret i sin hypotese om, at sorg forløber ens for alle mennesker, og at de intense følelser gradvist aftager, efterhånden som vi vænner os til tanken om tabet og finder nyt indhold i tilværelsen.

Som forventet opdagede Bonanno, at vores sorg i virkeligheden forløber meget forskelligt, og at det er individuelt, hvor lang tid vi sørger. Sorgen bliver ikke nødvendigvis bare mindre og mindre for til slut at ophøre. Der er nemlig forskel på, hvad vi har mistet, hvad tabet betyder for os, måden, tabet sker på, og de konkrete konsekvenser, tabet har for vores liv. Der er derfor også forskel på, hvor stærke reaktioner tabet sætter i gang, og på om vi reagerer umiddelbart efter tabet, eller om vi først reagerer efter noget tid.

På Aarhus Universitet har vi via registre med sundhedsdata lavet en af verdens største beskrivelser af sorgens mønstre. Over en million danskere indgik. Vi ville gerne blive klogere på, hvordan vi håndterer tabet af vores forældre, ægtefæller, børn og søskende. Undersøgelsen siger ikke noget om, hvordan den enkelte dansker har reageret på sit tab, men den fortæller os, at nogle grupper generelt oplever langvarige konsekvenser af sorgen med mistrivsel, psykisk sygdom og selvmord til følge. Især hvis de har mistet et barn eller en ægtefælle i en ung alder, været ude for pludselige, traumatiske eller voldelige dødsfald eller haft et familiemedlem, som begik selvmord.

Samtidig kan vi se, at personligheden spiller en afgørende rolle. Altså hvor modstandsdygtige vi er til at håndtere alle sorgens følelser og reaktioner, og hvor omstillingsparate vi er i forhold til de ændringer, som et tab sætter i gang. Vores undersøgelser viser helt generelt, at personer, som tidligere har oplevet betydningsfulde tab eller psykisk sygdom, vil være mere sårbare over for sorgens følgevirkninger. Helt unge og meget gamle mennesker, der enten ingen erfaring har med tab eller allerede har et svækket helbred, befinder sig også i risikogruppen.