Читать книгу Leg - Marc Malmdorf Andersen - Страница 3

“Far, jeg skal bruge et sugerør, fordi man altså kun drikker kokosvand på Atekopia. Atekopia er vores ø, og der drikker man altid kokosvand, far. Det skal være et lilla sugerør. Så var jeg prinsessen af Atekopia, vil du så være kongen, far? Nej, du kan ikke være prinsen, for sådan en var der ikke på Atekopia, så du kan altså kun være kongen, far. Så skal du sidde dér på stolen, det var din trone, sagde vi, og stolen ved siden af var min trone, sagde vi. Så sad vi her og drak kokosvand. Skal vi så ikke også sige, at Eva var vores hund? Hun er jo for lille til at være en prinsesse som mig.”

Citatet stammer fra min femårige datter, som sammen med sin toårige lillesøster hver eneste dag giver mig lejlighed til at betragte nogle af de utallige former for leg, som børn finder på. Når hun koncentreret arrangerer kongeriget Atekopias funklende skatte, foregår legen musestille. Invaderer hun nabolandet med draget skumsværd, falder loftslamperne næsten ned.

Er det et kongeligt hof med dans og sang, hun afholder, er hele kroppen i svingninger. Når hun fortæller om alle de fantastiske dyr og bæster, hun kan se fra sin royale udkigspost, er hendes fantasi oppe i fulde omdrejninger. Er der legekammerater på besøg, foregår legen i fællesskab, hvor prinsessen af Atekopia, flankeret af sin modellervoks-fortærende hund, inviterer de royale gæster på te. Men hun kan også lege alene og højlydt udstede kongelige dekreter til usynlige undersåtter fra toppen af sin køjeseng.

Som begreb dækker leg med andre ord over mange forskellige aktiviteter. Vi viser tillid og nærhed, løser udfordringer og går på opdagelse. Vi træner vores motorik, af koder symboler, aktiverer vores kreativitet og indgår i komplekse sociale sammenhænge. Men selv om ’leg’ beskriver en sådan rodebunke og mere til, har alle kendte kulturer i verden alligevel et ord for fænomenet, og både børn og voksne fra hele verden kan instinktivt genkende det, når de ser det, uanset hvilken form legen tager.