Читать книгу Leg - Marc Malmdorf Andersen - Страница 4

EVOLUTIONSBIOLOGENS GORDISKE KNUDE

Оглавление

Siden den engelske biolog Charles Darwin i 1859 udgav sit banebrydende værk om arternes oprindelse, har forskere forklaret en bred vifte af fysiske egenskaber og adfærdsformer hos mennesker og dyr med henvisning til naturlig og seksuel selektion. Darwin viste os, hvordan arter gennem evolutionen har tilpasset sig på måder, som på forskellig vis har hjulpet dem med at overleve og formere sig.

Flodhesten er for eksempel en notorisk aggressiv dyreart, som end ikke krokodiller tør nærme sig, hvorimod haren har udviklet en reaktionsmåde, som får den til at flygte ved det mindste tegn på fare. Det er to meget forskellige, men også meget effektive måder at klare sig på. Påfuglehannen har gennem tusinder af år satset mere på at blive god til at score medlemmer af det modsatte køn og har som konsekvens af påfuglehunners præference for et flot haleparti udviklet en disproportional, halvanden meter lang, grøn-blå hale. Halepartiet er dobbelt så langt som resten af kroppen, og det er ikke særligt handy, hvis hannen pludselig skulle blive jagtet af et rovdyr.

Når det kommer til leg, har evolutionsbiologerne siden Darwin imidlertid ikke altid haft det lige nemt. Leg er nemlig en besynderlig adfærd, fordi den koster energi, men ikke har nogen åbenlys funktion for hverken overlevelse eller reproduktion. Hvorfor vælger løveunger at tumle rundt med hinanden i stedet for at dase i skyggen af et træ og spare på kræfterne? Hvorfor elsker unge elefanter at løbe efter fugle og andre mindre dyr, når de kunne bruge tiden på at græsse eller samle blade og frugter? Hvorfor lader unge bonobo-aber sig hænge fra hænderne af de ældre stammemedlemmer 15 meter over jorden og risikerer at falde ned med alvorlige skader som følge?

Ironisk nok antager de fleste biologer, at leg må have en vigtig funktion, netop fordi den er så omkostnings- og risikofyldt. Ellers er det i hvert fald svært at forklare, hvorfor så mange intelligente dyrearter har udviklet leg som adfærdsform. Men hvordan øger leg chancerne for overlevelse eller reproduktion? Hvad får rotteunger egentlig ud af at tumle med hinanden? Hvad gavner det unge hawaiikrager, at de samler små pinde op, kaster rundt med dem og ryster dem med næbbet?

De fleste forskere hævder, at leg hjælper dyr og mennesker med at tilegne sig rutiner og erfaringer, som bliver vigtige at mestre senere i livet, selv om leg ofte ikke giver et omgående synligt af kast. For eksempel kan leg styrke fysiske eller sociale kompetencer, eller den kan hjælpe mennesker og dyr med at udforske deres omgivelser. Kort sagt hjælper leg unge dyr med at blive bedre voksne.

Leg

Подняться наверх