Читать книгу Leg - Marc Malmdorf Andersen - Страница 5

I bogen Play, Playfulness, Creativity and Innovation fra 2013 fremsætter de engelske biologer Patrick Bateson og Paul Martin fem karakteristiske træk ved leg.

For det første er leg altid sjovt. Dermed adskiller leg sig fra andre typer adfærd, som mennesker og dyr primært udfører, fordi de giver en konkret belønning bagefter. Mennesker går på arbejde, fordi de får løn; løver jager gazeller, fordi de er sultne og vil være mætte; og kronhjortehanner slås, fordi de kan vinde en flok hunner, som de kan parre sig med. Sådan er det ikke med leg. Dyr og mennesker lader sig spontant og frivilligt engagere i denne form for adfærd, simpelthen fordi den er sjov. Leg er tilsyneladende belønning nok i sig selv.

For det andet er leg ikke alvor. Når hunde, rotter eller elefanter slås for sjov, gør de det ikke for at såre en rival; og når danske børn tilbereder jordbæris med spejlæg og spaghetti i deres legekøkken, gør de det ikke for at få noget at spise. En leg har ikke noget umiddelbart praktisk formål, og netop derfor gør mennesker og dyr sig ofte også ganske umage med at signalere, at ’nu leger vi’, så legekammeraterne ikke misforstår hinanden. Hunde vil for eksempel ofte invitere andre hunde til at lege ved at bukke sig ned på forbenene og stikke rumpen i vejret. På den måde sikrer begge hunde sig, at fangelegen bare er for sjov, og at de ikke må bide hårdt.

For det tredje er leg nyskabende. Eksempelvis vil små børn til deres forældres store frustration ofte udforske, hvad man ellers kan bruge havregrød til, ud over at spise den. Og en far, som normalt bestemmer over sin datter, må finde sig i for en stund at blive kostet rundt med af en femårig selvbestaltet prinsesse af Atekopia.

For det fjerde kan dyr og mennesker instinktivt genkende en leg, så snart de ser den. Det skyldes, at leg ofte indeholder mange gentagelser, hvor hver gentagelse ofte blot varieres en lille smule. Enhver forælder, der har leget ’borte, borte, tit, tit’ med deres barn, vil vide, at legen nødvendigvis langsomt må udvikle sig med nye krummelurer og overraskelser, hvis barnet skal fastholde interessen. For eksempel ved at variere stemmeføringen eller måske inddrage en stof ble som en ny ting at gemme sig bag.

Leg er også normalt let at genkende, fordi den ofte låner handlinger fra andre af livets områder, men overdriver, forvrider eller helt udelader dele af dem. Rotter bider normalt hinanden i flankerne, når de slås for alvor, hvorimod de nøjes med at skubbe og møffe hinanden med snuden omkring halsregionen, når de leger.

For det femte er leg et sundhedstegn. Leg forekommer nemlig kun ved fravær af sygdom, sult og stress. Mange mennesker fulgte med, da verdenspressen i december 2017 rapporterede om en udsultet og døende isbjørn på Baffin Island i Canada, som desperat ledte efter mad. Sådan en isbjørn vil aldrig lege, før den har fået dækket sine centrale behov. For hvis dyr fryser, er sultne, syge eller bange, leger de ikke. Den velnærede og folkekære isbjørn Knut skubbede i sin korte levetid mellem 2006 og 2011 til gengæld ofte rundt med sin bold eller tumlede med sin dyrepasser i Berlins zoologiske have. Når vi leger, har vi det godt.