Читать книгу Undersogelse af specialundervisningen i Danmark - Niels Egelund - Страница 7

Undervisningsdifferentiering

Med udgangspunkt i det foranstående og med henblik på fortsat udvikling vil det være interessant at gennemføre undersøgelser og analyser af, hvilke muligheder og begrænsninger der er for at realisere princippet om undervisningsdifferentiering under nærmere angivne vilkår. Sådanne undersøgelser skulle bygge på et solidt empirisk grundlag af erfaringer fra klassetrin dækkende hele skoleforløbet og omfatte både elever, forældre og lærere.

I den forbindelse må også selve begrebet undervisningsdifferentiering analyseres, idet der kan være forskellige opfattelser af, hvad en realisering af princippet om undervisningsdifferentiering indebærer. Fx er den sociale dimension i undervisningsdifferentiering som nævnt væsentlig, hvad der giver en forskel i forhold til individualiseret undervisning.

Hele spørgsmålet om den nødvendige støtte til elever med dansk som 2. sprog må ligeledes analyseres, herunder kriterier for deltagelse i den almindelige undervisning set i forhold til undervisning i modtagelsesklasser.

Det vil desuden være nærliggende at se på, hvordan de nye beskrivelser af “Klare mål” kan støtte en differentieret undervisning, ligesom samarbejdet med skolefritidsordninger må inddrages.

Specialundervisning

Behovet for undersøgelser om specialundervisning, herunder specialundervisning til elever i børnehaveklasse, må ses i relation til, at vi ved alt for lidt om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand - og især om virkningerne af den - for børn og unge med særlige undervisningsmæssige behov.

I den forbindelse er det rimeligt at inddrage forskellige synsvinkler på, hvad der kan udløse et behov for specialundervisning. En almindelig tilgang til specialundervisning er, at det er eleven isoleret set, som har problemer, og som er problemet. Det er derfor eleven, der skal have støtte til at ændre sig. En anden tilgang er, at det er forhold i skolemiljøet, som gør, at man ikke er i stand til at tage vare på alle elever, og at det derfor er disse forhold, man skal arbejde for at forbedre.

Selv om der i praksis vel næppe er tale om et enten eller, hvad dette angår, kan det godt have betydning for den pædagogiske praksis, hvilken tilgang der er dominerende.

Ved undersøgelser om specialundervisning og dens virkninger er det nødvendigt at være opmærksom på disse forskellige tilgange, både når det drejer sig om undersøgelser af behov for og årsager til specialundervisning, og når det drejer sig om den pædagogiske indsats.

Selv om specialundervisning i denne indstilling alene omfatter undervisning i henhold til folkeskolelovens § 20.1, vil det være naturligt også at se på grænsefladen til undervisning efter § 20.2 og dermed til KVIS-programmet. I den forbindelse må også økonomiske analyser inddrages.

Udviklingsarbejder om undervisningsdifferentiering og specialundervisning

Samtidig med undersøgelser på ovennævnte områder kunne iværksættes udviklingsarbejder til udvikling og afprøvning af nye måder at differentiere undervisningen på samt af nye måder at gennemføre specialundervisning på. Disse initiativer skal så følges op med en kontinuerlig evaluering, så man løbende kan forholde sig til erfaringerne.

Lærerkompetence og forældrestøtte

I forbindelse med såvel undersøgelser som udviklingsarbejder på forannævnte områder vil lærernes kompetence stå som noget helt centralt. Undersøgelserne må derfor afdække behov for lærerkompetence inden for både undervisningsdifferentiering og specialundervisning og relatere disse behov til såvel lærernes grunduddannelse som til mulighederne for efteruddannelse.

Det vil ligeledes være vigtigt at få undersøgt forældrenes muligheder for at støtte skolens arbejde med undervisningsdifferentiering og specialundervisning.

Inddragelse af “Klare mål”

Som et væsentligt element i det foreslåede arbejde bør indgå det grundlag, der er skabt med Undervisningsministeriets materiale om “Klare mål”. Det vil være helt naturligt at lade dette materiale indgå, såvel hvad angår de enkelte fagområder, som hvad angår “Elevens alsidige personlige udvikling”.

En rummelig skole, der fremmer elevernes alsidige udvikling

Som noget helt centralt i denne indstilling til undervisningsministeren står bestræbelserne for at støtte udviklingen af en rummelig skole, der giver plads og relevante udfordringer til såvel fagligt svage som fagligt stærke elever med henblik på at fremme børnenes og de unges alsidige udvikling både menneskeligt, fagligt, socialt, fysisk og æstetisk i overensstemmelse med det værdigrundlag, der er beskrevet i den nugældende folkeskolelov.