Читать книгу Hvem sagde samarbejde? - Niels Kryger - Страница 6

Det kritiske hverdagslivsstudie, der præsenteres i denne bog, er realiseret og præsenteres som tre forskellige empiriske undersøgelser af skole-hjem-relationer, som de konkret udfoldede sig for nogle specifikke familier i forbindelse med skolestarten (0. klasse), midt i et skoleforløb (6. klasse) og i forbindelse med afslutningen af folkeskolen (9. klasse). De to førstnævnte undersøgelser tog udgangspunkt i etnografisk feltarbejde og det sidstnævnte i en kvalitativ interviewundersøgelse. De metodiske design baserer sig på undren og specifikke forskningsspørgsmål. Fælles forskningsspørgsmål for de forskellige studier var: 1. Hvordan engagerer forældre, børn og unge sig i skole-hjem-relationer, og hvilke betingelser for deltagelse og identitetsarbejde tilbyder den sociale og kulturelle organisering af samme? 2. Hvilken betydning har det for etablering og vedligeholdelse af skole-hjem-relationer, at familiernes aktører har varierende erfaringer, ressourcer, præferencer og prioriteringer? De enkelte kapitlers analyser tager derforuden afsæt i specifikke og mere detaljerede forskningsspørgsmål, der præsenteres indledningsvis i kapitlerne.

I det etnografiske feltarbejde er forskeren til stede i en kontekst blandt nogle bestemte mennesker, hvis erfaring med og forståelse af praktiske skole-hjem-relationer forventes at kunne bringe forskeren tættere på en forståelse af mønstre, variationer og paradokser (Gulløv & Højlund, 2003; Hammersley & Atkinson, 1995; Hastrup; 2003).

Det ene feltarbejde foregik primært hos 5 familier, der alle havde et barn, der begyndte i skole det år, hvor feltarbejdet blev gennemført. Familierne boede i det samme lokalområde i København og havde alle børn på den samme folkeskole i tre forskellige 0. klasser. Skolen, dens lærere, de tre klassers elever og forældre samt skolepædagogerne indgik også i feltarbejdet, men de fem familiers hjem og dets indbyggere var i fokus.

Det andet feltarbejde foregik med udgangspunkt i en 6. klasse på en københavnsk forstadsfolkeskole. Eleverne i denne klasse, deres forældre og lærere var i fokus gennem to år, med afbrud undervejs. I begge feltarbejder var deltagelse, observation, kontinuerlige etnografiske samtaler og for det sidste feltarbejdes vedkommende også kvalitative interview samt fotografier de metodiske teknikker, der blev anvendt. Empirien fra de to feltarbejder materialiserer sig som feltnoter (Emerson et al., 1995,) og interviewudskrifter (Frosh et al., 2002), der er indgået i analysearbejdet.

Den sidste undersøgelse var som sagt et kvalitativt interviewstudie på tre skoler – to i indre København og en i en forstad til København. I alt 62 unge mennesker blev interviewet i grupper af tre-fire personer, hvilket blev suppleret af fire interview med lærere. I de enkelte kapitler er der uddybende beskrivelser af de specifikke metodiske tilgange og det empiriske materiale.

Praktikker, erfaringer, overvejelser, følelser etc. søges beskrevet analytisk og kontekstualiseret. Forskningen er kvalitativ og nødvendigvis subjektiv, da de opnåede indsigter refererer til kvalitative niveauer af hverdagslivet og kun har kunnet opnås gennem forskerens investeringer i form af tilstedeværelse over lang tid, lytten, undren, fornemmelser for at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt etc. Forskningsresultaterne er således ikke repræsentative og generalisérbare, men kan til gengæld tilbyde analytiske indsigter, som svarer til de forskningsspørgsmål, der er stillet, og som – på trods af deres meget tætte relation til nogle bestemte menneskers hverdagsliv – rækker langt ud over de konkrete steder. Hvordan de rækker ud til andre steder, andre mennesker og andre hverdagsliv, vil altid være et empirisk spørgsmål.

Alle tre undersøgelser er relateret til det samlede forskningsprojekts overordnede ramme ved at sætte fokus på den sociale betydning af skole-hjem-relationer i et hverdagslivsperspektiv – og ved specielt at interessere sig for betydningen af de sociale praksisformer, der har opnået status som skole-hjem-samarbejde. Det har været en del af forskningsgruppens interne arbejdsmåde, at vi som nævnt til en vis grad har ladet de enkelte delprojekter udvikle sig i forhold til den/de enkelte forsker(e)s valg af teori, metode og problemstilling. Derfor er der også forskelle i den type empiri, der produceres. De teoretiske tilgange har det til fælles, at de er valgt, fordi de synes konstruktive og produktive både i forhold til empiriproduktion og analysearbejde i de specifikke delprojekter. Samtidig reflekterer alle tilgange spændingsfeltet mellem på den ene side skole-hjem-relationernes samfundsmæssige indlejring og på den anden side aktørernes medskaben og fungerer derfor, på trods af forskelligheder, som et samlet analytisk bidrag.

Umiddelbart efter dette indledende kapitel følger tre analytiske kapitler: Kapitel 2 belyser familiers møde med deres barns skole og etablering af skole-hjem-relationer i forbindelse med skolestarten og det første år som skolefamilie. Kapitlet bygger på langvarigt feltarbejde hos fem familier og belyser tendenser, variationer og sammenhænge i familiers tilgange til, erfaringer med og betingelser for at indgå i skole-hjem-relationer. Der er særlig fokus på forældrenes tilpasning, kritik og følelser og på, hvilken betydning klasse spiller, når de møder skolen. ‘Klasse’ begrebsliggøres ved hjælp af Bourdieus kapitalbegreb.

I kapitel 3 sætter vi fokus på, hvordan børn i 6./7. klasse og deres familier i hverdagslivet engagerer sig i skolen. Mere specifikt rettes blikket mod de måder, hvorpå børn og forældre orienterer sig mod børnenes skolearbejde og de konkrete lektieopgaver, som skolen forventer løses hjemme. Herigennem viser kapitlet, hvordan børn og forældres dynamiske og mangefacetterede engagement bliver til gennem børn og forældres interaktioner og de affektive toninger, som dette arbejde har. Kapitlet peger endvidere på, hvordan disse komplekse processer tegner et billede af forskellige engagementsformer, der rummer både muligheder og udfordringer for børn og forældre.

På baggrund af 9. klasseselevers egne fortællinger zoomes i kapitel 4 ind på skole-hjem-relationen set fra et unge-perspektiv. Det centrale begreb i analysen er identitetsbegrebet. Et af de centrale temaer i kapitlet er, hvordan de unge beretter om betydningen af skole-hjem-relationer i deres skabelse af en egen identitet – herunder ikke mindst skabelsen af en ungdomsidentitet med en relativ autonomi i forhold til voksenverdenen.

I kapitel 5 samler vi iagttagelserne fra de tre delstudier på tværs af alderstrin og skoler omkring vores hovedspørgsmål:

 Hvordan engagerer forældre, børn og unge sig i skole-hjem-relationer? – og hvilke betingelser for deltagelse tilbyder den sociale og kulturelle organisering af samme?

 Hvilken betydning har det for etablering og vedligeholdelse af skole-hjem-relationer, at familiernes aktører har varierende erfaringer, ressourcer, præferencer og prioriteringer?