Читать книгу Gymnasieungdommens politiske dannelse - Peter Allerup - Страница 3

Forord

Оглавление

Med Gymnasieungdommens politiske dannelse foreligger den tredje publikation fra Danmarks Pædagogiske Universitet vedrørende Danmarks deltagelse i IEAs komparative forskningsprogram Civic Education Study.

Arbejdet med Danmarks deltagelse i Civic Education Study blev påbegyndt på Danmarks Pædagogiske Institut i januar 1999 under ledelse af daværende direktør, nuværende rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet dr.phil. Lars-Henrik Schmidt. Arbejdet er senere videreført på Danmarks Pædagogiske Universitet. På begge institutioner har undersøgelsens arbejdsgruppe bestået af projektforsker Jens Bruun, lektor Jens Johansen, professor Peter Allerup samt projektsekretær Birte Amtrup. Stud.scient.soc. Anders Blok har periodisk været studentermedhjælper. Danmarks deltagelse har været samfinansieret af Danmarks Pædagogiske Institut, Danmarks Pædagogiske Universitet, Undervisningsministeriet og Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd.

I denne bog beskrives og fortolkes resultaterne af Danmarks deltagelse i projektets ungdomsundersøgelse, der har deltagelse af 16 lande. Internationale hovedresultater blev offentliggjort i juli 2002 i Berlin. Samtidig offentliggjorde Danmarks Pædagogiske Universitet de samme resultater på en pressekonference i Undervisningsministeriet. Den officielle internationale rapport (Amadeo et al. 2002) blev imidlertid først publiceret i december 2002. Nu foreligger med denne danske rapport de detaljerede resultater af Danmarks medvirken. I rapporten kan man både finde de vigtigste internationale resultater og en detaljeret redegørelse for Danmarks resultater.

Danmarks Pædagogiske Universitet vil gerne rette en speciel tak til en national følgegruppe bestående af kontorchef Torben Christoffersen, Undervisningsministeriet; chefkonsulent Jørn Skovsgaard, Den Internationale Enhed, Uddannelsesstyrelsen; filosof og forfatter Peter Johannes Schjødt; lektor Mihail Larsen, Roskilde Universitets Center; professor Erik Albæk, Aalborg Universitet og professor, dr.phil. Kirsten Hastrup, Københavns Universitet.

Det har været af stor værdi for den danske undersøgelse, at det lykkedes at etablere et netværk for forskningsgrupperne i de nordiske lande i projektet (Danmark, Finland, Norge og Sverige) og Estland. En række aktiviteter i projektet har fundet sted i samarbejde med Oslo Universitet, Jyväskylä Universitet, Statskontoret, Skolverket og Ungdomsstyrelsen i Stockholm, Örebro Universitet samt Tallinns Universitet. Tak til alle, men især til Ingrid Munck og Tiina Ekman, Rolf Mikkelsen og Dag Fjeldstad, Sakari Suutarinen samt Anu Toots og Tönu Idnurm.

Sidst, men ikke mindst, en stor tak til de mange skoleledere, lærere og elever, der har deltaget i undersøgelsen.

Jens Bruun, Jens Johansen og Peter Allerup

Danmarks Pædagogiske Universitet

August 2003

Gymnasieungdommens politiske dannelse

Подняться наверх