Читать книгу Gymnasieungdommens politiske dannelse - Peter Allerup - Страница 5

Indledning

I grundskoleundersøgelsen i Civic Education Study var den internationale sammenligning i en vis forstand ret enkel, fordi undersøgelsen blev gennemført med tilfældigt udtrukne stikprøver, der i hvert land var repræsentative for det pågældende lands grundskole. Selv om der naturligvis var visse vanskeligheder med at sammenligne forskellige skolesystemer, var problemerne stort set afgrænsede til den klassiske problemstilling, om man skal sammenligne elever på samme alder eller fra samme klassetrin.

I denne undersøgelse af “upper secondary students” er der ikke helt den samme klarhed over de deltagende landes sammensætning af stikprøverne. Af flere grunde er den internationale sammenligning således noget mere kompliceret, når det gælder ungdomsuddannelsesniveauet. Selv om den internationale undersøgelse i princippet er tilrettelagt med henblik på at få identisk sammensatte stikprøver, stod det i udgangspunktet klart, at det i praksis ikke var muligt. I sammenligninger af forskellige landes resultater skal man således være klar over, at landenes stikprøver kan være lidt forskelligt sammensat. Delmængder af stikprøverne vil dog altid omfatte samme typer af elever. Det vil endvidere altid dreje sig om unge, der går i skole på fuld tid og er af nogenlunde sammenlignelig alder.

Vi indleder derfor med en redegørelse for de internationale regler for stikprøvens udtagelse. Dernæst følger en beskrivelse af den danske stikprøve.

IEAs stikprøveregler

Alle landes stikprøver er foretaget efter IEAs regler for konstruktion af stikprøve. Disse tilsagde hvert land at indsamle en tilfældigt udtrukket repræsentativ stikprøve af hele klasser (på “upper secondary” niveau) bestående af fuldtidsstuderende elever. Det enkelte land kunne selv definere den eller de ønskede skoletype(r), det ønskede klassetrin og den ønskede aldersgruppe inden for ungdomsuddannelserne (der var dog international konsensus om så vidt muligt at have 18-årige som målgruppe). Endvidere var det et krav, at eleverne skulle kunne testes inden for en bestemt afgrænset periode på fire uger og skulle kunne testes som hele klasser under nærmere angivne betingelser. En samtidig imødekommelse af alle disse krav indebar per definition, at unge uden for uddannelsessystemet ikke kunne inkluderes.

Den danske stikprøve

Målgruppen for den danske undersøgelse er unge, der går på sidste halvdel af afslutningsåret af deres gymnasiale ungdomsuddannelse. På enten det almene gymnasium, hf, htx eller hhx. Udvælgelsen blev foretaget i to trin. Først som en helt tilfældig stikprøve blandt samtlige forekommende danske skoler af de nævnte fire typer. Langt over halvdelen af alle danske gymnasieskoler (nemlig 200 af de 302 for denne undersøgelse relevante skoler) blev således inviteret til at deltage med en tilfældigt udtrukket klasse på afgangstrinnet. Dernæst som en tilfældig udvælgelse af én klasse fra de skoler, der accepterede at medvirke.

I Danmark var det i praksis ikke muligt at lade undersøgelsen omfatte andre uddannelsesretninger end de gymnasiale, hvis alle de nævnte regler for udvælgelse af stikprøve skulle efterleves. Undersøgelsen siger med andre ord ikke noget om den samlede årgang af unge, men kun om denne delmængde. Der er den helt klare fordel ved den danske stikprøve, at det er helt entydigt, hvad den omfatter. Ulempen er naturligvis, at den ikke på samme måde som grundskoleundersøgelsen (Bruun 2001) kan siges at være repræsentativ for næsten hele kohorten, men kun for den givne delmængde af ungdommen. Det har naturligvis stor betydning for sammenligninger af de 14-15-årige med de 18-19-årige, at sidstnævnte kun omfatter gymnasieungdommen. Den problemstilling er i øvrigt langt fra kun dansk. De to undersøgelsers forskellige udvalg gør det til et generelt problem med sammenlignelighed af de to aldersgrupper. I nogle lande er begge undersøgelser forholdsvis tæt på at omfatte kohorten, i andre er der stor forskel på undersøgelsernes dækningsgrad. Danmark er i den sammenhæng hverken entydigt værre eller bedre stillet end de andre lande i undersøgelsen. Se mere herom senere (i afsnittet om sammenlignelighedsproblemer).

Med hensyn til valg af undersøgelsesgruppe kan det i øvrigt bemærkes, at valget også er foretaget ud fra en interesse i et vist spring i alder fra de 14-15-årige i grundskolen til de 18-19-årige i gymnasieskolen. Ligeledes blev det set som en fordel at foretage begge undersøgelser tæt på afslutningen af uddannelsesforløb for henholdsvis grundskole og gymnasieskole. Dertil kom et argument om at være så tæt på alderen for førstegangsvælgere som muligt. De nævnte forhold har således fungeret som en samlet argumentation for den endelige fastlæggelse af strategi for stikprøveudtagelsen. Med ovennævnte danske stikprøvedefinition kunne der imødeses et noget højere aldersgennemsnit end det internationalt foretrukne på 18 år. Dog kunne man også forvente et ret stort antal 18-årige i den danske stikprøve. Dette skulle vise sig at holde stik. En nærmere redegørelse for spørgsmålet om alder behandles senere særskilt, da alder har spillet en stor rolle for de internationale sammenligninger i den internationale rapport.

I alt 2761 elever fra 141 klasser besvarede spørgeskemaet. De fordeler sig på følgende måde på de fire skoletyper:

Det varierer lidt, hvor stor en andel af en årgang unge der går på gymnasiet, ligesom fordelingen på de enkelte skoletyper varierer lidt, men undersøgelsen kan siges at være repræsentativ for de ca. 65% af de unge, som går i gymnasieskolen i disse år. Se eventuelt Undervisningsministeriet: Det gymnasiale uddannelsesområde på kryds og tværs (www.uvm.dk), hvor tallet for unge, der påbegynder en gymnasieuddannelse for år 1996/97 er opgjort til 64% af årgangen.

Hvis man skal undersøge stikprøvens forhold til de faktiske bestande af elever på undersøgelsestidspunktet, er det ganske vanskeligt (læs: umuligt) at gøre det helt nøjagtigt for det konkrete klassetrin på de respektive uddannelser. Tager man udgangspunkt i tilgangen af elever til de respektive uddannelser i 1997 (der typisk vil være begyndelsesåret for de elever, der testes i år 2000), men dog 1998 for den 2-årige hfs vedkommende, kan man i Undervisningsministeriets online publikation Det gymnasiale uddannelsesområde på kryds og tværs (set 2003) finde følgende tal: Det almene gymnasium 19.663, hf 5.773, hhx-3-årig 8.267 (dertil kommer et antal elever på den 1-årige hhx), htx 2.559. Dertil kommer også nogle studenterkursuselever. Da der kan optræde forskellige grader af frafald, er dette naturligvis kun tilnærmede tal, men stikprøvens andele af elever fra de respektive uddannelser svarer under alle omstændigheder ret præcist til bestandene, når de gøres op i form af disse optagelsestal. I øvrigt er det jo primært de forskellige uddannelsers procentvise fordeling, der har interesse – som kontrol af stikprøvens fordelinger.

	Stikprøven	Optaget 1997
Alment gymnasium	51,9%	54,2%
Hf	16,6%	16,0%
Hhx	24,3%	22,8%
Htx	7,3%	7,1%
Total	100%	100%

Amtsfordeling

Vi har ikke tal for bestanden på amt opgjort efter klassetrin, men antager man, at andelen af elever i afslutningsåret er omkring 33% af et amts samlede bestand, er der tale om et gennemsnit på 9,3% af bestanden og kun Frederiksborg amt og Nordjyllands amt er under 7%. Stikprøven har med andre ord en god geografisk spredning.

Eleverne fordeler sig på følgende vis på amter

*) Samlet bestand ifølge Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase.

Kønsfordeling

Der er en overvægt af piger i undersøgelsen. Da eleverne bedes om selv at oplyse deres køn i spørgeskemaet, er der et lille antal uoplyste (29 af de 2761).

	Antal	Procent
Piger	1608	58,2%
Drenge	1124	40,7%
Total	2732	98,9%
Uoplyst	29	1,1%
Total	2761	100%

Kønsfordelingen er imidlertid yderligere skæv på forskellig vis, hvis man gør den op på de forskellige skoletyper.

Som det ses, er andelen af piger markant størst hos hf, mens andelen af drenge omvendt er størst på htx. Disse to uddannelser bidrager til gengæld med de to laveste antal elever, men er altså de kønsmæssigt mest skævt fordelte. Kønsfordelingen i relation til den faktiske kønsfordeling på uddannelserne er imidlertid meget nøjagtig. Ifølge undervisningsministeriets nøgletalsdatabase var der 1/10 1999 følgende kønsfordeling på de pågældende uddannelser. I tabellen angives også stikprøvens afvigelse i procentpoint fra bestanden målt ud fra andelen af drenge.

Som det ses, afviger stikprøven kun i ret ubetydelig grad fra den faktiske fordeling, så også på dette punkt har undersøgelsen høj repræsentativitet. Afvigelsen kan i øvrigt ikke beregnes helt nøjagtigt, da det ikke er sikkert, at kønsfordelingen på de enkelte årgange svarer identisk til de totale bestandes kønsfordeling. Som det ses, er der systematisk for få drenge i undersøgelsen. Det kan måske hænge sammen med, at der generelt er et lidt større frafald af drenge i løbet af uddannelserne.

Baggrundsvariable for stikprøven

I Civic Education Study indhentes og anvendes en række oplysninger, der almindeligvis karakteriseres som “baggrundsvariable”. I begrebet ligger næsten antydet, at et eller andet “bagvedliggende” skal kunne forklare noget “umiddelbart foreliggende”. Til sådanne variable hører respondenternes alder, køn, amtslige placering og skoletype, der kan betragtes som former for baggrundsvariable, der kan være med til at “forklare” nogle bestemte svarfordelinger. Dertil kommer imidlertid yderligere nogle oplysninger om elevernes hjemmebaggrund. Da undersøgelsen ikke som sådan er sociologisk anlagt, er der dog ikke tale om det store omfang af informationer eller om meget præcise informationer. Der spørges blandt andet til antallet af personer i hjemmet, om der holdes daglig avis, om der tales dansk og om forventet uddannelseslængde.

De vigtigste spørgsmål (i betydningen mest anvendelige spørgsmål) relaterer sig til antal af bøger hjemme og længde af forældres uddannelse. “Antal bøger hjemme” er i internationale undersøgelser alment anerkendt som indikator for hjemmets grad af “kulturel kapital”, som det ofte kaldes (typisk med henvisning til Bourdieu). Det samme kan siges om forældres uddannelse, der dog også til dels kan betragtes som en indikator for “økonomisk kapital”. Disse to fænomener (antal bøger hjemme og forældres uddannelsesgrad) viser sig ikke uventet ofte at hænge nært sammen. De højtuddannede har alt andet lige flest bøger i deres hjem. Med disse spørgsmål fås altså en generel indikation af respondentens hjemmebaggrunds karakter. Hvor det tidligere var mere entydigt, hvilken social/økonomisk/kulturel baggrund gymnasieelever kom fra, er det med “massegymnasiets” udvikling blevet noget mindre entydigt. Både fordelingerne på disse variable og anvendelsen af dem som fortolkningsredskaber bekræfter denne udvikling.

Selv om man godt kan diskutere, i hvilken grad “bøger hjemme” er en tidssvarende indikator i en moderne multimedievirkelighed, er det således en indikator, der giver ret entydige resultater. Hvor meget den forklarer, kan diskuteres, men det er typisk sådan, at der kan konstateres en ret nær sammenhæng mellem hjemmets grad af “boglighed” opgjort på denne enkle vis og andre variable. Respondenter fra hjem med mange bøger er typisk fagligt dygtigere end respondenter fra hjem med færre bøger for blot at tage et eksempel. I øvrigt kan man måske også argumentere omvendt, at netop i en verden, hvor den kulturelle kapital i højere og højere grad knyttes til nye medier, da vil antal af bøger netop blive en god indikator for traditionel “boglig dannelse”. Uanset diskussionen om disse variables anvendelighed, kan de i sig selv være med til at beskrive stikprøven. Vi ser derfor lidt nærmere på spørgsmålene om antal bøger hjemme samt forældres uddannelsesmæssige baggrund.

Antal bøger hjemme – fordeling

Hvor mange bøger er der hjemme hos jer?

*) se nedenstående tekst.

Som det fremgår, er der ca. 40% af de danske elever, der kommer fra hjem med mindre end 100 bøger og tilsvarende kommer ca. 40% fra hjem med over 200 bøger. For sammenligningens skyld har vi indføjet de norske (hentet fra Mikkelsen 2002) og svenske tal samt det internationale gennemsnit. Estland har i øvrigt størst andel elever med over 200 bøger, nemlig 60,8%. Danmark, Norge og Sverige afviger ikke meget fra hinanden, men ligger alle lidt over det internationale gennemsnit. Norge har ændret lidt på skalaen. Tallet 43,5% for “mere end 200 bøger” er for Norges vedkommende således summen af procentandelen for “201-500 bøger” og for “mere end 500 bøger” (henholdsvis ca. 26% og ca. 17%). Norge opnår med denne inddeling en større spredning, idet der kan identificeres en ikke helt ubetydelig gruppe af “mere end 500”. Ellers synes den mest enkle måde at reducere antallet af grupper på at være følgende:

1. 0-50 bøger

2. 51-200 bøger

3. 201 eller flere

Ser man på fordelingen af denne tredeling i forhold til skoletype, giver det følgende opdeling:

Elever fra det almene gymnasium har for 51,6% vedkommende over 200 bøger hjemme, mens de øvrige skoletyper placerer sig i intervallet 24,8% til 32,0%. Altså en meget klar forskel. Hf har den største andel elever med 0-50 bøger. Det gælder 36,7% af hf-eleverne, mens det i det almene gymnasium kun er 13,3%. Det almene gymnasium skiller sig således tydeligt ud med hensyn til hjemmets antal bøger, mens de øvrige tre skoletyper ligger med ret ens fordelinger. Dog placerer htx sig med det højeste niveau af disse tre.

Forældres uddannelse – fordeling

Det er klart, at informationerne om forældrenes uddannelse skal tages med et vist forbehold, da de er afgivet af respondenterne. Det må dog antages, at hovedparten af de unge i denne aldersgruppe vil være i stand til at svare ret præcist. Man kan dertil bemærke, at andelen af ved ikke er ret begrænset, så for de fleste har spørgsmålet været til at besvare.

	Mors uddannelseslængde-	Fars uddannelseslængde-
Ved ikke	4,5%	7,1%
Ud før 9. klasse	6,6%	10,8%
Grundskole til og med 9. klasse	5,3%	4,8%
Grundskole til og med 10. klasse	9,7%	5,8%
Gymnasieuddannelse	9,5%	6,7%
Erhvervsfaglig uddannelse	20,5%	29,2%
Kort eller mellemlang videregående uddannelse	34,9%	14,6%
Lang videregående uddannelse	9,0%	20,9%
Total	100%	100%

Svarfordelingerne synes at passe med forventninger til de to køns uddannelsesprofil. Andelen af fædre med en lang videregående uddannelse er markant større end den tilsvarende for mødre, og fædre har også en større andel erhvervsfagligt uddannede. Mødrene har til gengæld markant størst andel i de korte og mellemlange uddannelser. Disse fordelinger synes at svare ganske til opdelingen i traditionelle uddannelsesforløb for mænd og kvinder for den pågældende forældregeneration.

En ret stor andel respondenter har en eller to forældrepersoner, der ikke er uddannet ud over grundskolen. Fædrene har størst spredning (størst andel højt uddannede og størst andel meget kort uddannede). Da vi er temmelig usikre på sammenligneligheden internationalt af denne variabel, har vi i øvrigt valgt ikke at sammenligne lande. Hvis man vil reducere denne skala (for at lette overblikket), giver det umiddelbart bedst mening at tale om fire kategorier knyttet til uddannelseslængde:

0. Ved ikke

1. Grundskole

2. Gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse

3. Videregående uddannelse

Opdelt på skoletype giver dette følgende fordelinger for henholdsvis fars uddannelse og mors uddannelse.

Fars uddannelse

Mors uddannelse

Det fremgår af disse tabeller meget tydeligt, at andelen af gymnasieelever med højtuddannede forældre er klart størst på det almene gymnasium, mens den er mindst på hhx. Generelt afviger hf, hhx og htx dog ikke i betydeligt omfang fra hinanden. Præcis som i tilfældet med antal bøger placerer htx sig imidlertid stærkest af disse tre med størst andele af både mødre og fædre på niveau 3.

Ser man på sammenhængen mellem forældres uddannelsesgrad og antallet af bøger hjemme, kan der ud fra disse to opgørelsesformer etableres følgende tabeller (uddannelsesniveau lodret og antal bøger vandret).

Mor – relation mellem antal bøger og uddannelse

Far – relation mellem antal bøger og uddannelse

Som det ses, er der både for forholdet mellem fars uddannelse og antal bøger og for forholdet mellem mors uddannelse og antal bøger en klar (og statistisk signifikant) sammenhæng. Det er som antydet ret forventeligt, men også ganske tydeligt. Især forældre med (kort, mellemlang eller lang) videregående uddannelse skiller sig ud med flest bøger. I øvrigt er det jo klart, at en opgørelse af hjemmebaggrund i relation til forældres uddannelse også må ses i relation til en lang række forskellige aspekter, såsom eksempelvis alle mulige kombinationer af fars og mors uddannelse, stedforældres uddannelse, betydning af enlige forældre etc., men undersøgelsen har ikke til formål at undersøge dette og har heller ikke den nødvendige information til at gøre det.