Читать книгу Gymnasieungdommens politiske dannelse - Peter Allerup - Страница 7
Offentliggjorte spørgsmål
ОглавлениеIEA har som nævnt offentliggjort i alt 19 spørgsmål, der således kan bringes i fuld ordlyd i denne rapport. Der er tale om seks kundskabsspørgsmål, otte færdighedsspørgsmål og fem økonomispørgsmål. Fire af de seks kundskabsspørgsmål er gengangere fra grundskoleundersøgelsen, mens fem af de otte færdighedsspørgsmål er gengangere. De fem økonomispørgsmål er alle eksempler på nye spørgsmål.
Der er med andre ord tale om 10 nye (ikke tidligere offentliggjorte) spørgsmål i alt blandt disse 19 offentliggjorte spørgsmål. På de følgende sider har vi optrykt ordlyden af disse spørgsmål samt de tilknyttede opgaver. De 19 spørgsmål kaldes i det følgende for eksempel 1-19, idet der desuden anføres, hvilket nummer det pågældende spørgsmål har i spørgeskemaet. For at illustrere forskellen mellem lande mere konkret end på skalaanalyserne, viser vi de internationale procentfordelinger. Den danske svarfordeling suppleres desuden med fordelingen for henholdsvis drenge og piger. Der er tale om vægtede procentfordelinger.
Eksempel 1:
3. I et demokratisk samfund er det vigtigt med mange foreninger, som folk kan melde sig ind i, fordi …
1 der så er en gruppe, der kan forsvare de medlemmer, der bliver arresteret.
2 der så er mange steder, hvor staten kan opkræve skat.
3 der så gives muligheder for at udtrykke forskellige synspunkter.
4 staten på den måde kan underrette folk om nye love.
Ikke mindre end 98% svarer rigtigt på dette spørgsmål i Danmark. Allerede i 8. og 9. klasse var der dog også meget høje rigtighedsprocenter på dette spørgsmål, så resultatet må siges at være forventeligt. Det fremhæves ofte, at Danmark i kraft af et stort antal foreninger har et meget demokratisk organiseret civilsamfund, hvilket formodentlig er en del af baggrunden for, at Danmark har så stor en andel rigtige svar. Svarfordelingen er identisk for drenge og piger.
Eksempel 2:
6. I hvilken af følgende situationer er det mest sandsynligt, at en regering vil blive kaldt udemokratisk?
1 Det er forbudt at kritisere regeringen.
2 De politiske partier kritiserer tit hinanden.
3 Folk skal betale meget høje skatter.
4 Alle borgere har ret til et arbejde.
Som det ses, ligger Danmark ikke helt i top på dette spørgsmål. Dette er også i klar overensstemmelse med resultaterne fra grundskoleundersøgelsen, hvor Danmark på dette spørgsmål lå klart under det internationale gennemsnit. I grundskolen var det især distraktor C, der var ganske populær. Den ses også her at være det hyppigste fejlsvar, selv om de forkerte svar nu fordeler sig mere ligeligt. At svare C er vel ikke et meget urimeligt svar, da det kan forsvares med, at “udemokratisk” i almindelig daglig tale kan opfattes som ensbetydende med “uretfærdig”, hvorved høje personskatter kan opfattes og omtales som udemokratiske (= uretfærdige). Som det ses, har drenge en noget større rigtighedsprocent end piger på dette spørgsmål. Distraktor B anvendes noget mere af piger end drenge. Piger er måske lidt mere tilbøjelige til at forbinde demokrati med enighed (fravær af kritik).
Eksempel 3:
7. Hvad vil der sandsynligvis ske, hvis én stor avis opkøber mange af de mindre aviser i et land?
1 Der er større sandsynlighed for, at staten vil censurere nyhederne.
2 Der vil ikke blive offentliggjort så mange forskellige synspunkter.
3 Avisprisen vil falde.
4 Annoncemængden i aviserne vil blive mindre.
Som det ses, har danske elever klart bedst forståelse af konsekvenserne af et avismonopol. Man kan lægge mærke til, at specielt distraktor A nogle steder (primært, men ikke kun, i østeuropæiske lande) får meget stor tilslutning. Især i lande, hvor der kan være historiske erfaringer med (mere udpræget) statslig styring af medierne, vil der måske kunne argumenteres for, at A ikke er noget ufornuftigt svar. Spørgsmålet forudsætter jo mere eller mindre, at der spørges ind i en markedsøkonomi. Meget ens svarfordelinger opdelt på køn:
Eksempel 4:
8. Hvilket af følgende udsagn beskriver en politisk rettighed?
1 Elevers ret til at lære om politik i skolen.
2 Borgeres ret til at stemme og til at stille op til valg.
3 Voksnes ret til et arbejde.
4 Politikeres ret til at få løn.
Som det ses et relativt let spørgsmål, som 91,4% af samtlige landes elever kan svare rigtigt på, og hvor de danske elever igen ligger helt i top. Spørgsmålet er så let, at stort set samtlige både drenge og piger har svaret rigtigt.
Eksempel 5:
Sommetider skrives der historiebøger på denne måde
10. Hvad er den vigtigste pointe i denne tegning? Historiebøger …
A. ændres sommetider for at undgå at nævne problematiske begivenheder fra fortiden.
B. for børn skal være kortere end bøger skrevet for voksne.
C. er fulde af uinteressante oplysninger.
D. bør skrives på en computer og ikke med en blyant.
I Danmark 9. klasse kunne 66,7% (valid vægtet procent) besvare dette spørgsmål rigtigt. Når rigtighedsprocenten kun er vokset til 72,1%, hænger det mestendels sammen med, at Danmark – i forhold til de bedst placerede lande i øvrigt – har en ret stor andel, der svarer D.
Interessant nok er der ganske stor kønsforskel på dette spørgsmål. Både når det gælder rigtighedsprocent og benyttelse af de forskellige svarmuligheder. Som det ses, er drengenes rigtighedsprocent på niveau med de absolut bedste landes, mens pigernes er lidt under det internationale gennemsnit. Især distraktorerne C og D anvendes af større procentandele piger end drenge. Som sådan forekommer det noget problematisk, at piger åbenbart ikke har den samme grad af kildekritisk tilgang til historiebøger og historieskrivning, som drenge her udviser. Især er 21,2% på distraktor D er ret højt tal. Pigerne i 8. klasse havde 22,4% på distraktor D.
Eksempel 6:
De tre næste spørgsmål er baseret på følgende opdigtede politiske annonce:
Vi borgere har fået nok!
En stemme på Sølvpartiet er en stemme for højere skatter.
Det er enden på økonomisk vækst og spild af nationens ressourcer.
Stem hellere for økonomisk vækst og det frie initiativ.
Stem for flere penge i folks lommer!
Lad os ikke spilde yderligere 4 år!
STEM PÅ GULDPARTIET.
11. Dette er en politisk annonce, som sandsynligvis er indrykket af …
A. Sølvpartiet.
B. Et parti eller en gruppe i opposition til Sølvpartiet.
C. en gruppe, som prøver at sikre retfærdige valg.
D. Sølvpartiet og Guldpartiet i fællesskab.
I grundskoleundersøgelsen var dette spørgsmål et af de absolut sværeste for eleverne, hvilket formodentlig hænger sammen med fremmedordet “opposition”. I 9. klasse kunne 59,2% (valid vægtet procent) svare rigtigt, hvilket placerede Danmark klart under det internationale gennemsnit. Scoren er således forbedret væsentligt til 84,7%, men stadig er det relativt ikke helt i top. Selv om man vel nok kunne forvente, at ordet “opposition” på dette niveau ikke ville volde særlige vanskeligheder, kan det måske fortsat spille en rolle. Sverige har således valgt en omskrivning, mens Norge i lighed med Danmark bruger ordet opposition. I forhold til Sverige har både Norge og Danmark således større andele, der svarer C, som da også må siges at være det fornuftigste alternativ til det rigtige svar. Det er dog især pigerne, der bidrager til andelen af C-svar.
Eksempel 7:
12. Annoncens forfattere mener, at højere skatter er …
A. et gode.
B. nødvendige i en fri markedsøkonomi.
C. nødvendige for økonomisk vækst.
D. af det onde.
De danske elever er blandt de bedste til at forstå, at annoncens forfattere er imod højere skatter (“stem for flere penge i borgernes lommer” skulle være et ret klart signal om dette). For en mindre gruppe volder spørgsmålet dog problemer. I lighed med den internationale fordeling er det især distraktor C, der benyttes. Der ligger jo også en lille fælde i spørgsmålet, idet annoncens forfatter jo er for økonomisk vækst. Midlet er blot ikke højere, men lavere skatter. Drenge og piger har næsten samme fordeling:
Eksempel 8:
13. Partiet eller gruppen, som har indrykket denne annonce, er sandsynligvis også tilhænger af at …
A. reducere statens kontrol med økonomien.
B. nedsætte valgretsalderen.
C. der er dødsstraf.
D. der er valg med kortere mellemrum.
Et lidt vanskeligere spørgsmål, der internationalt lander på 76,4% rigtige, hvor Danmark har 88,8%. Alle steder er distraktor D mest anvendt, hvilket givetvis kan henføres til tekstens ordlyd om “ikke at spilde yderligere fire år”, der kan læses som argument for hyppigere valg. I en vis forstand er det svar således ikke helt forkert og under alle omstændigheder det mest rigtige svar, hvis ikke man forstår det mere overordnede perspektiv, at den i annoncen nævnte styrkelse af det frie initiativ + sænkning af skatter implicerer en reduktion af statens kontrol med økonomien. Som det ses nedenfor, er det især piger, der foretager den nævnte fejlfortolkning ved at svare D. Ikke desto mindre ligger piger alligevel meget højt internationalt set.
Eksempel 9:
15. To mennesker udfører det samme arbejde, men den ene får en lavere løn end den anden. Det vil være i strid med lighedsprincippet, hvis personen får en lavere løn på grund af …
A. færre uddannelsesmæssige kvalifikationer.
B. mindre erhvervserfaring.
C. færre arbejdstimer.
D. sit køn.
Allerede i grundskoleundersøgelsen var dette et spørgsmål, hvor Danmark lå helt i top. Det gælder i øvrigt generelt på spørgsmål med relation til ligestilling mellem mænd og kvinder, at Danmark klarer sig godt. Drenge og piger har næsten helt den samme svarfordeling.
Eksempel 10:
18. Hvad er en koalitionsregering? En regering, der …
A. består af medlemmer fra ét stort, politisk parti.
B. består af medlemmer fra to eller flere politiske partier.
C. er dannet uden deltagelse af politiske partier.
D. er dannet med støtte fra ledende erhvervsfolk.
Det forekommer umiddelbart lidt overraskende, at Danmark ikke klarer sig lidt bedre. Koalitionsregeringer er jo meget almindelige i Danmark. Det er dog klart, at fremmedordet “koalition” ikke desto mindre kan volde nogle problemer. I Danmark er der således ikke rigtig tradition for lettere danske begreber såsom “samlingsregering” eller lignende. Der kan muligvis være tale om, at andre lande har sådanne mere dagligsproglige betegnelser, der går spørgsmålet lettere at besvare. Den forholdsvis høje svarprocent på “C” tyder unægtelig på, at en ret stor andel har gættet. Som det fremgår, besvarer drenge dette spørgsmål væsentligt bedre end piger. Drenge synes at beherske det politiske vokabular lidt bedre end piger (i gennemsnit).
Eksempel 11:
Fra: Introducing Democracy: Questions and Answers, ©UNESCO 1995
20. Hvad er den vigtigste pointe i denne tegning?
A. Valgkandidater er sædvanligvis mænd.
B. Frie valg skal have mere end én kandidat.
C. Valg er den eneste måde at få politisk indflydelse på.
D. Stemmeafgivning bør være hemmelig.
Drenge har en væsentligt højere rigtighedsprocent på dette spørgsmål, men pigerne er dog også langt over det internationale gennemsnit. Vanskeligheden ved spørgsmålet er naturligvis, at distraktorerne C og D er rigtige udsagn. De udtrykker blot ikke tegningens (vigtigste) pointe. Tilsyneladende har drenge således bedst fat i sammenhængen mellem billede og tekst. Især på distraktor A ligger Danmark langt under det internationale gennemsnit. Det kan hænge sammen med, at kvindelige kandidater relativt set udgør en større andel af kandidaterne i Danmark end mange andre steder.
Eksempel 12:
21. Regeringen har sænket skatteprocenten på indtægter fra renter og investeringer (kapitalindkomst) og hævet skatten på lønindkomster. En stor gruppe mødte i protest op foran Christiansborg. De protesterende var sandsynligvis …
A. Folk, som har sparet mange penge op i banken.
B. Folk, som ejer aktier i firmaer.
C. arbejdsløse, der modtager understøttelse.
D. Folk, der er ansat på fabrikker.
Her optræder pludselig et spørgsmål med en noget anden fordeling af lande end på de hidtidige spørgsmål. Især Ruslands placering er bemærkelsesværdig og må formodes at hænge sammen med en eller anden særlig oversættelsesproblematik. Det er lidt svært at forestille sig, at dette spørgsmål skulle være så meget lettere tilgængeligt i Rusland end i Sverige og Danmark, disse landes øvrige resultater taget i betragtning. Tilsyneladende forstår en ret stor andel elever i Danmark ikke spørgsmålet. Distraktor C, der således kunne siges at være et ikke helt utænkeligt svar, benyttes således næsten ikke. Distraktorerne A og B, der omfatter de mest usandsynlige demonstranter, opnår derimod ret høje andele. Formodentlig er der tale om, at ret store andele af respondenterne antager, at en skattestigning vil ramme de “rigeste” hårdest, men ikke forstår de principielle forskelle på de forskellige former for indkomst og skat. Også dette spørgsmål har en ret stor forskel i drenges og pigers besvarelser.
Eksempel 13:
22. Et land har faldende fødselsprocent og stigende levealder. Hvilket af de følgende problemer må derfor løses? Hvordan man får …
A. bygget skoler.
B. finansieret folkepensionen.
C. bygget boliger til folk med lav indkomst.
D. bekæmpet kriminalitet og vold.
Danmark ligger klart bedst på dette spørgsmål. Hele 20 procentpoint over gennemsnittet. Det kan hænge sammen med, at denne problemstillings aktuelle relevans er forskellig i forskellige lande. I Danmark (men også eksempelvis i Norge) har der således været megen debat om de små ungdomsår gange og om den kommende forsørgerbyrde for netop disse de små årgange. Andre steder kan problemet være af mere teoretisk karakter eller spørgsmålet om ældres pensioner være af anden karakter. Drenge og piger har samme svarfordeling.
Eksempel 14:
23. Højlands ambassadør i Lavland bliver kaldt hjem. Hvad er den mest sandsynlige grund til dette?
A. Forholdet mellem Højland og Lavland er blevet mere og mere venligt.
B. En begivenhed i Lavland har krænket Højland.
C. Lavland ønsker at indgå en traktat med Højland
D. Lavland ønsker at udvide handelssamarbejdet med Højland.
Et af de lidt vanskeligere spørgsmål og et spørgsmål, hvor Danmark ikke ligger helt så godt. Uden en vis forståelse for diplomatiets arbejde (altså af, at hjemkaldelsen af en ambassadør i udgangspunktet per definition er en protesthandling) kan man vel sige, at både A, B og C er sandsynlige svar. Lande som Tjekkiet, Rusland og Polen ligger relativt højt i betragtning af disse landes placeringer på andre spørgsmål. Danmarks placering hænger meget sammen med en stor kønsforskel, idet pigerne ligger lige omkring det internationale gennemsnit, mens drengene ligger på niveau med de absolut højest scorende lande.
Eksempel 15:
25. Hvad bidrog sidst i 1990erne mest til væbnede konflikter i forskellige dele af verden?
A. Stigende priser på råvarer såsom olie.
B. At antallet af demokratier i verden blev formindsket.
C. Konflikter mellem nationale, etniske eller religiøse grupper.
D. Ulovlig våbenhandel på tværs af landegrænser.
Også når det gælder om at vurdere årsager til væbnede konflikter, ligger Danmark med flest rigtige svar og 20 procentpoint over gennemsnittet. Både A og B er direkte forkerte svar, men ikke nødvendigvis at betragte som dårlige gæt. Især på distraktor D ligger Danmark langt under gennemsnittet. Drenge har lidt højere rigtighedsprocent, men ellers er der en ret ens svarfordeling for drenge og piger.
Eksempel 16:
Se på diagrammet nedenfor, når du skal besvare spørgsmål 26.
Prisen på arbejdskraft i fem lande
Gennemsnitlig pris på arbejdskraft pr. time i forskellige lande (anført i amerikanske dollars)
26. Den gennemsnitlige pris på arbejdskraft varierer i de ovenfor nævnte lande. Denne forskel betyder sandsynligvis, at …
A. selskaber flytter deres fabrikker til Land A.
B. selskaber placerer fabrikker i alle fem lande.
C. selskaber flytter deres fabrikker til Land E.
D. dobbelt så mange selskaber placerer fabrikker i Land B, som i Land
På dette spørgsmål ligger Danmark hele 25 procentpoint over gennemsnittet. Som det fremgår, er distraktor A den mest anvendte i næsten samtlige lande, men også D, der kan siges at være en variant af A (idet begge forudsætter, at en høj pris er en fordel for firmaerne) er meget brugt. Måske fordi “pris” i almindelighed forbindes med en indtægtskilde. Tilsyneladende har mange respondenter således en umiddelbar forståelse af, at det rigtige svar nok må handle om et af yderpunkterne (dyrest eller billigst), men generelt mindre godt greb om, at prisen på arbejdskraft er en (udgifts)størrelse, som firmaerne (alt andet lige) må ønske at formindske. Man kan måske igen sige, at det er en problematik, der er mest relevant for den kapitalistiske markedsøkonomi og som sådan et spørgsmål med en vis fordel for lande med lang tradition for markedsøkonomi. Igen har drenge en lidt højere rigtighedsprocent end piger.
Eksempel 17:
Det næste spørgsmål er baseret på følgende opdigtede avisartikel.
KRAV OM MINISTERS AFGANG
Trafikministeren udpegede ASFALTKOMPAGNIET til at bygge en vej, selv om dette firmas tilbud var højere end andre firmaers. Det blev senere afsløret, at ministerens bror har en stor aktiepost i ASFALTKOMPAGNIET. Medlemmer af Folketinget forlanger, at ministeren går af.
30. Hvorfor kræver medlemmer af Folketinget, at ministeren går af?
A. Ministeren bør ikke beslutte, hvem der skal bygge vejene.
B. Ministerens familie bør ikke eje aktier i noget firma.
C. Ministeren fik penge af firmaet, som byggede vejen.
D. Ministerens beslutning var påvirket af private interesser.
På dette spørgsmål om ministres ageren ud fra private motiver er Danmark igen placeret helt i top og ca. 15 procentpoint over gennemsnittet. Drenge og piger svarer meget ens, men man bemærker, at dette er et af de relativt få spørgsmål, hvor piger har den højeste rigtighedsprocent. Forskellen er dog helt marginal.
Eksempel 18:
Det næste spørgsmål er baseret på følgende opdigtede avisartikel.
OPEC REDUCERER OLIEPRODUKTIONEN
Organisationen af Olieeksporterende lande (OPEC) mødtes i Wien i sidste uge. Lederne af de olieproducerende lande enedes om at nedsætte olieproduktionen. På et pressemøde i dag udtalte organisationens talsmand, at dette vil medvirke til at holde verdens økonomi i balance.
34. Hvordan kan det være, at OPEC-landene besluttede at nedsætte olieproduktionen?
A. For at fremme økonomisk vækst i verden.
B. For at undgå fald i oliepriserne.
C. For at spare olie til kommende generationer.
D. For at fremme udviklingen af nye energikilder.
Danmark er også her ca. 20 procentpoint over gennemsnittet, men har i lighed med de fleste andre lande en ret stor andel, der svarer distraktor A. Man kan vel sige, at dette svar (A) tager det fiktive politiske udsagn fra OPEC (vil medvirke til at holde “verdens økonomi i balance”) for pålydende i stedet for at tænke udsagnet og hele sammenhængen kritisk (og økonomisk), for dermed at kunne anskue talsmandens udsagn som dækkende over noget lidt andet. Økonomisk vækst (distraktor A) ville jo fordre en stigende produktion. Ud fra almindelig filosofi om forholdet mellem udbud og efterspørgsel kan B identificeres som rigtigt svar. Som det ses, volder dette generelt store vanskeligheder, idet gennemsnittet internationalt kun er på godt 50% rigtige. Drenge er væsentligt bedre end piger til at læse sammenhængen mellem tekst og spørgsmål med den ønskede kritiske sans. 25% af pigerne i Danmark svarer A, hvilket svarer til det internationale gennemsnit. I internationalt perspektiv altså ikke noget meget dårligt resultat, men igen en ret stor kønsforskel.
Eksempel 19:
35. Hvis der i Brasilien var en høj toldafgift på biler lavet i Japan, hvem ville så have størst fordel af den?
A. Bilproducenterne i Japan.
B. Brasilianere, som køber biler lavet i Japan.
C. Bilproducenterne i Brasilien.
D. Den japanske stat.
Interessant nok klarer de danske (nordiske) respondenter ikke dette spørgsmål specielt fremragende, om end heller ikke specielt dårligt. Igen ses Rusland pludselig at klare et spørgsmål forbavsende godt, mens både Danmark og Schweiz ligger dårligt i forhold til disse landes typiske topplaceringer. Til forskel fra Norge og Sverige er distraktor D mere anvendt i Danmark. Man kan vel sige, at distraktor D rummer den sandhed i sig, at en toldafgift umiddelbart må antages at være til størst direkte fordel for en stat, der jo udskriver den. Her burde det dog være klart, at en told udskrevet i Brasilien ikke tilfalder bilernes oprindelsesland, men det er en forståelig fejlforståelse. Det er klart, at spørgsmålet måske kan forvirre lidt omkring, hvem der køber hvad af hvem til fordel for hvem etc. Hvis man ikke giver sig tid til at læse lidt omhyggeligt, kan man let svare forkert. Også på dette spørgsmål er der meget stor forskel i drenges og pigers svarfordelinger, idet hele 27,3% af pigerne svarer D. Drengenes rigtighedsprocent er på niveau med det bedste internationale gennemsnit, mens pigernes rigtighedsprocent svarer til den dårligste tredjedels.
