Читать книгу Gymnasieungdommens politiske dannelse - Peter Allerup - Страница 8

Som det er fremgået, rapporterer IEA primært resultaterne efter spørgsmålstype (kundskaber eller færdigheder), sekundært efter emne (økonomi).

Undersøgelsens spørgsmål kan imidlertid naturligvis også alle inddeles i grupper alene efter emneområde. I IEAs rapport er der således (i et appendiks) foretaget en sådan inddeling. IEA opererer her med tre dimensioner vedrørende demokratiet: 1) “Democracy and its defining Characteristics”, 2) “Institutions and Practices in Democracy” og 3) “Citizenship: Rights and Duties”. Af IEA benyttes dette dog udelukkende som beskrivelse af testens emneområder, men ikke som analyseredskab.

Blandt vanskeligheder med denne inddeling kan nævnes, at kundskabsspørgsmål og færdighedsspørgsmål indgår med forskellig vægt, men især at de tre emnetyper synes meget vanskelige at adskille fra hinanden. I forbindelse med grundskoleundersøgelsen valgte vi da også at se bort fra denne til fordel for et enklere alternativ (Bruun 2001, s. 66). Der kan ganske vist argumenteres for mange forskellige emneinddelinger, men vi har i forlængelse af grundskoleanalysen fortsat fundet det noget mere enkelt og logisk kun at skelne mellem to dimensioner af demokratiet, nemlig

 konstituerende træk ved det demokratiske system som styreform

 borgerens rettigheder og pligter i demokratiske samfund (civilsamfundet, den politiske kultur).

Det er naturligvis klart, at også disse to områder i praksis altid er to sider af samme sag, men i spørgsmålene veksles der mellem spørgsmål på systemniveau og spørgsmål på individ- eller borgerniveau. Dertil kommer, at nogle institutioner og praksisformer lettere lader sig placere efter sidstnævnte todeling. Foruden disse to dimensioner kommer en række spørgsmål af økonomisk art samt et par spørgsmål om internationale relationer. Samtidig har vi valgt at respektere inddelingen efter kundskaber og færdigheder. Man kan dog som sagt problematisere distinktionen i sig selv, hvilket umiddelbart kunne synes at være et argument for helt at forlade den. Man kan i øvrigt dertil problematisere IEAs konkrete anvendelse af distinktionen, idet IEA eksempelvis betragter to spørgsmål, der har præcis samme formelle udformning som henholdsvis et kundskabsspørgsmål og et færdighedsspørgsmål. Hvis man i stedet for at skelne ud fra en distinktion mellem kundskaber og færdigheder skelner ud fra en distinktion mellem spørgsmål og opgaver, er det imidlertid noget mere enkelt. Man kan således nøjes med at konstatere, at der er fem opgaver, som fordrer en forståelse af et billedmateriale (tegning eller tabel), samt syv opgaver, der fordrer en forståelse af et stykke tekst.

Ovenstående refleksion resulterer i en opdeling svarende til nedenstående skema, hvor samtlige spørgsmål er kategoriserede. Ud fra denne opdeling kan man umiddelbart få det indtryk, at økonomi er et dominerende tema. I givet fald skal man tænke på, at de fire øverste grupperinger (1ab, 2ab) alle har “demokrati” som overtema, hvilket for den sags skyld også gælder for nogle økonomispørgsmål. Som det ses, er der fire hovedgrupper, hvoraf de to første har hver to undergrupper. Fordelene ved denne inddeling er altså, at man for det første får en renere deling mellem færdigheder og kundskaber, og for det andet får en enklere indholdsmæssig opdeling. Som sådan vil man dog stadig kunne diskutere opdelingen. Eksempelvis kan spørgsmålet om FN også opfattes som et spørgsmål om borgerrettigheder (altså opfattes som hørende til 2b). Sidst i dette kapitel findes i øvrigt i stikordsform en oversigt over samtlige enkeltspørgsmål.

1 Færdigheder – demokrati Opgaver	a. Fortolkning af tekstb. Fortolkning af figur	11, 12, 13, 27, 28, 30, 3410, 20, 26, 29, 43
2 Kundskaber – demokrati Spørgsmål	a. Det demokratiske systemb. Det demokratiske civilsamfund	6, 9, 14, 16, 17, 18, 241, 3, 4, 5, 7, 8, 15, 31
3 Økonomi Spørgsmål	National og international økonomi	19, 21, 22, 32, 33, 35, 36, 37, 38, 39, 40, 41, 42
4 Internationale relationer Spørgsmål	FN, diplomati, kriser	2, 23, 25

Resultater på disse områder er nedenfor opgjort i procent rigtige. Alle procenttal er i disse tabeller valide vægtede procenter. De internationale gennemsnit inkluderer ikke Danmark. For hver gruppe spørgsmål er det danske resultat sammenlignet med det internationale og differencen anført – både for de enkelte spørgsmål og for gruppen af spørgsmål.

1.a. Fortolkning af tekst

1.b. Fortolkning af figur

2.a. Det demokratiske system

2.b. Civilsamfundet – rettigheder og pligter

3. Økonomiske spørgsmål

4. Internationale relationer

De seks temaer sorteret efter forskel på gennemsnit

Som det ses, er der generelt ikke ret store afvigelser imellem rigtighedsprocenterne for de forskellige delområder efter tema. Dog skiller spørgsmål med relation til civilsamfundet sig helt markant ud, idet rigtighedsprocenten her er 95,7% i Danmark. Et af de tre spørgsmål i gruppen med internationale spørgsmål kan også siges at være relateret til civilsamfundet (spørgsmål 2) og forklarer i høj grad den høje rigtighedsprocent for denne lille gruppe. Især på spørgsmål med relation til økonomi eller civilsamfundet skiller Danmark sig ud. Begge dele må opfattes som ganske positivt. Man kan hæfte sig ved, at netop på den gruppe (økonomi), der rummer flest spørgsmål, som specielt er udviklet til aldersgruppen (og dermed er sværest), er forskellen størst mellem det danske og det internationale gennemsnit.

Sorteret efter procent rigtige DK

Rangordenen er næsten den samme for Danmark som internationalt. Da man ikke kan sige noget entydigt om sværhedsgraden af de forskellige grupper spørgsmål, er sammenligningen dog lidt usikker. Man kan således ikke konkludere, at danske unge er bedre til at besvare spørgsmål om civilsamfundet end om det demokratiske system, men man kan konkludere, at relativt til situationen andre steder, er danske unge bedre til at besvare civilsamfundsspørgsmål end demokratispørgsmål. På begge dimensioner er Danmark dog, som det ses, over gennemsnittet.

Temaer efter skoletype

Da man kunne forestille sig, at de forskellige gymnasieskoler kunne have hver deres styrkeområde inden for disse hovedtemaer, er det undersøgt, hvorledes andelen af antal rigtige (i gennemsnit) er fordelt på skoletype. Det giver følgende tabel:

Som det ses, er rangordenen mellem de forskellige skoletyper næsten den samme på alle seks områder. Det almene gymnasium opnår størst gennemsnitligt antal rigtige på alle temaerne, mens hf opnår det laveste gennemsnit på alle. Hhx og htx har hver tre andenpladser og tre tredjepladser. Man kunne måske have antaget, at temaet økonomi kunne have placeret htx eller hhx højest, men det er altså ikke tilfældet.

Temaer og køn

Opdelt på køn efter antal rigtige er der tale om, at drenge i alle tilfælde ligger med lidt højere gennemsnit end piger.

Forskellen er mindst på civilsamfundstemaet. Når spørgsmålene kommer ind på de mere “bløde værdier”, er der mindre forskel. På de “hårdere” områder som økonomi og det demokratiske system er forskellene mest udtalte. Opdeler man de to køns svarfordelinger på skoletype efter emne, ser det ud på følgende vis:

Umiddelbart synes det muligt at udpege forskellige tematiske områder som havende en vis sammenhæng med køn, selv om der ikke er meget entydige udsving.

Som det fremgår, ligger piger på samtlige temaer på alle fire skoletyper med mindre gennemsnit end drenge (i to tilfælde er forskellen dog så lille, at den ikke viser sig med en decimal). To temaer skiller sig noget ud. Vi ved allerede, at pigerne på den økonomiske del af testen (her tema 5) har den største forskel til drengene, men også på tema 3 om det demokratiske system er der ret stor forskel (især i betragtning af, at dette hører til blandt de “letteste” spørgsmål generelt). Derimod er der på spørgsmålene om civilsamfundet i realiteten ingen kønsforskel. Dette resultat minder meget om grundskoleundersøgelsen, hvor en analyse af kønsforskellen på enkeltspørgsmål også viste, at det især var på spørgsmål med relation til økonomi eller det demokratiske system som styreform, at drenge klarede sig bedre end piger (jf. Bruun 2001, s. 58-64).

Sammenhæng mellem de seks temaer

Som de ovenstående resultater har vist, er der generelt nær sammenhæng mellem de seks temaer. Hverken opdelt på køn eller skoletype er der de helt afgørende forskelle på de forskellige dimensioner. Med andre ord er det tilsyneladende sådan, at scorer man højt på det ene tema, scorer man typisk også højt på alle de andre. En analyse viser da også, at der er en sådan stærkt statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem alle mulige bivariate sammenhænge mellem disse seks temaer.

Sammenligning af 14-årige med 19-årige på 16 delspørgsmål

Som tidligere nævnt er undersøgelsen som sådan ikke designet til specifikt at kunne udtale sig om udviklingen i faglige kundskaber og færdigheder fra grundskole til gymnasieskole. Ikke desto mindre er det et aspekt af undersøgelsen, der kan ses lidt nærmere på. Således er 16 spørgsmål i testen til gymnasieungdommen spørgsmål, der genanvendes fra grundskoleundersøgelsen. På disse 16 spørgsmål er det altså muligt at foretage en direkte sammenligning af niveauet i grundskolen og gymnasieskolen (henholdsvis 8. klasse og afslutningsår i gymnasieskolen).

Andel rigtige i vægtede procenter

Tabellen ovenfor er sorteret efter stigningen i procentpoint (kolonne 3). Som det ses, stiger rigtighedsprocenten med gennemsnitligt 26,2 procentpoint (svarende til en gennemsnitlig stigning i procent på 44,2). Opgjort på samme spørgsmål har man i Norge fundet en gennemsnitlig forskel på 16 procentpoint (63,2% i grundskolen og 79,1% i gymnasieskolen). Den endnu større danske stigning skal givetvis forklares med forskelle i sammensætning af stikprøver, hvor den norske omfatter flere skoletyper (og dermed også flere fagligt mindre dygtige elever). Udgangspunktet i grundskolen er jo næsten det samme.

Som sådan er det tydeligt at se, at de største forskelle findes på fire spørgsmål, der var relativt svære for grundskoleeleverne (under 60% rigtige i grundskolen, spørgsmål 6, 11, 5 og 14). Rigtighedsprocenten på disse fire spørgsmål er nu lige så stor som på gennemsnittet af samtlige spørgsmål. De mindste forbedringer (i procentpoint) opnås på spørgsmål 9 og 10, der for begge aldersgruppers vedkommende er relativt vanskelige spørgsmål. I procent er der dog tale om en stor forbedring på spørgsmål 9.

Som sådan er der ikke nogen entydig konklusion på disse tal. De afspejler klart, at der sker en betydelig udvikling i kundskaber og færdigheder, men i hvilken forstand 88,8% eller de 62,7% er tilfredsstillende resultater eller ej kan ikke entydigt besvares. Selv om gymnasieeleverne har en særdeles høj rigtighedsprocent, hvilket jo umiddelbart er det mest iøjnefaldende, kan man således med lige så stor ret vælge at hæfte sig ved, at eleverne allerede i 8. klasse klarer testen udmærket.