Читать книгу Thomas Bugges dagbog 1777 - Peter de Clercq - Страница 4

For omkring fyrre år siden udgave direktøren for Geodætisk Institut en biografi om Bugge for at mindes 150-året for hans død.¹ Senere blev mange flere oplysninger om Bugge, specielt om hans astronomiske aktiviteter, tilgængelige i et trebinds oversigtsværk om fire århundreders astronomi i Danmark.² Begge publikationer er skrevet på dansk, og forstår man ikke dansk, må man søge oplysninger om Bugge andre steder. Det kan ske ved at konsultere et mindeskrift i anledning af 250-året for grundlæggelsen af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, som Bugge havde tjent som sekretær igennem mange år.³ Der findes endvidere en introduktion til en moderne udgave af hans dagbog fra den parisiske scene i 1798.⁴ Endelig findes Bugge omtalt på nogle få sider i en ny bog om videnskabernes historie i Danmark, hvori han bliver karakteriseret som ‘en af den tids mest berømte videnskabsmænd’, samtidigt med at det hedder, at ‘Thomas Bugge frembragte ikke videnskabelige værker af samme originalitet, men hans samlede bidrag til naturvidenskaberne i Danmark var langt større end Wessels’.⁵ Det er bemærkelsesværdigt, at Bugge ikke er medtaget i det meget anerkendte og omfattende Dictionary of Scientific Biography.⁶

Thomas Bugge blev født i København den 12. oktober 1740 som søn af Peder Bugge og hans kone Olive, født Saur. Faderen var kongelig kælderskriver, dvs. han førte vinkælderregnskabet, blev senere kammerherre og forvalter ved Proviantgården. Slægten tilhørte de adelige Bugger, men på grund af uformuenhed havde den ikke meldt sig som adel, da kongen forlangte indberetning derom. Han blev i en alder af seksten år indskrevet ved Københavns Universitet som teologistuderende og bestod i 1759 den teologiske embedseksamen. I disse år studerede han også ren og anvendt matematik hos professor Christen Hee (1728-1782). Han arbejdede som assistent for direktøren for observatoriet, Christian Horrebow (1718-1776), hvis stilling han overtog efter dennes død. I 1761 rejste han til Trondheim for at observere venuspassagen.

Bugge er især kendt for sit arbejde som leder af opmålingen af Danmark, et projekt, der overordnet blev styret af en landmålingskommission, nedsat af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Bugge blev i en alder af 22 år selskabets første geografiske landmåler. Han begyndte straks at opmåle og desuden forelæse over emnet og blev hurtigt den drivende kraft.⁷ Han var inspireret af de franske opmålingsaktiviteter under ledelse af César-François Cassini de Thury (1714-1784), som fremstillede 182 kort over Frankrig i målestoksforholdet 1:86 400. Bugge brugte 1 decimaltomme på målebordet = 1000 alen i marken, eller 1:20.000.⁸ Målebordsbladene blev så sammensat til de stukne og publicerede kort i 1:80 000, regionale blade (17 stk.) i 1:120 000 og oversigtskort i helt op til 1:320 000. Vi undgik i Danmark Cassini´s skæve tal som f.eks. 1:86 400 ved i praksis at bruge et rent decimalsystem. Det er regnemæssigt meget lettere! Arbejdet krævede avancerede astronomiske observationer og mange trigonometriske beregninger. I 1780 blev Bugge den faktiske leder af den geografiske, trigonometriske og økonomiske opmåling af Danmark. Det var en vigtig opgave at forsyne militæret med pålidelige kort. Det var ligeledes vigtigt for landbrugsreformens nye opmåling af fællesarealerne, der blev udstykkede til individuel ejendom for bonden. Bugge var også engageret i at udarbejde metoder til fastsættelse af den enkelte marks bonitet. Organisering af projektet, undervisning af landmålerne, kortfremstilling og fremskaffelse af det nødvendige økonomiske grundlag må have taget en stor del af Bugges tid og energi. Efter hans død blev projektet stærkt kritiseret, men han var dog den mand, for hvem det lykkedes at gennemføre landets første moderne opmåling. Det resulterede i et betydeligt forøget kendskab til Danmarks topografi og medvirkede til, at der etableredes en opmålingsekspertise, der ikke tidligere havde eksisteret.

Portræt af Thomas Bugge på Københavns Observatorium. Kunstneren ukendt.

Forsiden af Thomas Bugges beskrivelse af den danske opmåling, her fra den tyske udgave udgivet i 1787.

I 1773 blev Bugge også præsident for Det Kongelige Landhusholdningsselskab, en stilling han beklædte i ti år. I anden halvdel af det attende århundrede opstod der i mange europæiske lande en voksende interesse for at stimulere landbrugsproduktiviteten, og Det Kongelige Landhusholdningsselskab spillede en betydelig rolle som initiativtager til nye strategier. Hans vedvarende interesse for landbrugsspørgsmål viser sig tydeligt i hans dagbog. På sin vej gennem Holstein på vej til Holland og England noterede han omhyggeligt, hvordan gårdene var bygget og hvordan de middelalderlige fællesjorde blev udstykket som led i landbrugsreformen.

Bugges kort over København og omegn, 1766.

Den 30. januar 1777 blev Bugge udnævnt til professor i matematik og astronomi ved universitetet og til direktør for observatoriet, der var beliggende på toppen af Rundetårn. Denne imponerende, 36 meter høje bygning med en sneglegang bred nok til en hestetrukken vogn, blev bygget som et prestigeprojekt efter anvisning af Kong Christian IV og stod færdigt i 1642. Allerede året efter blev tårnet forsynet med en kikkert, og dermed blev det et af verdens første universitetsobservatorier forud for observatorierne i Paris og Greenwich. Dets placering midt i hjertet af København var imidlertid ikke ideel, i modsætning til den rolige og nærliggende ø Hven, hvor Tycho Brahe (1546-1601) havde bygget Uraniborg. Før Bugge havde en lang række danske astronomer brugt observatoriet på Rundetårn, bl.a. Longomontanus (1562-1647), Ole Rømer (1644-1710), som også havde et privat observatorium uden for byen, Peder Nielsen Horrebow (1679-1764) og endelig hans søn Christian Horrebow (1718-1776).

Den originale kobberplade (20,5 x 29 cm) findes nu sammen med hundredvis af andre kobberplader på Steno Museum, Århus.

Kongen donerede 7000 rigsdaler til en fornyelse af observatoriet og til nye og bedre instrumenter.⁹ Det var dengang mange penge; landmålerne, der arbejdede ude i marken for det danske opmålingsprojekt, fik hver 300 rdl. om året, men det var dog ikke et overdådigt budget. Bygningen og indretningen af det nye Radcliffe observatorium, som Bugge besøgte, da han var i Oxford, kostede mere end 20 gange så meget.¹⁰ De to projekter er dog ikke helt sammenlignelige. I Oxford omfattede byggeriet en helt ny bygning, der også bestod af en privat bolig til astronomiprofessoren. Bugge stod blot over for at skulle opføre en mindre bygning på toppen af Rundetårn. Det er imidlertid ret oplysende at foretage en sammenligning med de hovedinstrumenter, som den fremragende london-instrumentmager John Bird (1709-1776) konstruerede til Radcliffe observatoriet. Hans to murkvadranter, passageinstrumentet, zenit- og ækvatorialsektoren kostede næsten nøjagtigt det samme som hele den kongelige donation til modernisering af observatoriet i København.¹¹

Bugges observatorium på toppen af Rundetårn set fra øst ca. 1780. Det Kongelige Bibliotek, København.

Da Bugge seks år senere offentliggjorde sine observationer, gav han indledningsvis en detaljeret beskrivelse af det renoverede observatorium og dets instrumenter, illustreret med flotte kobberstik.¹² Det ottekantede rum med en diameter på 25 fod husede en 6-fods murkvadrant og en 12-fods sektor. På hver side var anbragt to rektangulære rum, hvor det vestlige husede et 6-fods passageinstrument og det østlige en transportabel astronomisk cirkel med en diameter på 4 fod. Til sidst nævner Bugge et instrument til måling af vinkler: en transportabel 3-fods kvadrant anbragt på en trefod. Alle fem instrumenter var konstruerede af instrumentmager Johannes Ahl (1729-1795), som havde stået i lære hos og senere blev kompagnon med den eminente svenske instrumentmager Daniel Ekström (1711-1755), men som havde forladt Sverige og installeret sig med eget værksted i København. Ahl havde allerede arbejdet for opmålingsprojektet, og i sin dagbog henviser Bugge til ‘det Danske geografiske instrument’ fremstillet i 1762 og som blev brugt under opmålingsarbejdet. Bugge nævner også kronometre af Mudge and Dutton fra London, Jahnson fra København og Le Paute fra Paris, samt kikkerter af Dollond i London og af andre instrumentmagere. I sine senere år erhvervede han sig også kikkerter fra bl.a. William Herschel og Nairne and Blunt.¹³

Til trods for sine anstrengelser for at reorganisere og modernisere observatoriet bragte Bugge ikke dansk astronomi frem til en særlig høj international standard. Han studerede Algol og fandt, at dens rotationstid er 2 dage, 21 timer, 7 minutter; at Saturns var 6 timer, 4 minutter (den moderne værdi er ca. 10 timer), og flere andre resultater, bl.a. var han også optaget af geomagnetiske teorier og han målte systematisk den magnetiske intensitet. Han bidrog med fire artikler til Philosophical Transactions of the Royal Society, men mange af hans resultater fandt ikke vej til internationale tidsskrifter. Bugge kommunikerede dog flere af sine resultater til videnskabsmænd over hele Europa gennem sin private korrespondance, som nu – sammen med manuskriptet til nærværende dagbog – findes på Det Kongelige Bibliotek i København efter Bugges testamentariske ønske, og den fortjener at blive studeret, så vi kan få en mere udførlig viden om hans videnskabelige produktion.¹⁴

Bugge var en passioneret og kompetent videnskabsmand, og han blev medlem af det videnskabelige akademi i Mannheim, hvor Societas Meteorologica Palatina organiserede et internationalt netværk til indsamling af vejrobservationer, som Bugge bidrog til.¹⁵ Bugge skrev en afhandling, hvor han opremser de instrumenter, som blev brugt til dette formal, og sine vejrobservationer.¹⁶

Bugge blev rektor for universitetet i tre perioder (1789-1790, 1801-1802 og 1810-1811), og var sekretær for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab fra 1801 til sin død. Han var desuden medlem af mange akademier rundt om i Europa. I 1788 blev han indvalgt som medlem af Royal Society i London, og blandt dem, der støttede ham her var fire mænd, som han havde truffet under sit besøg i England ti år tidligere: Astronomerne Nevil Maskelyne, Thomas Hornsby og Anthony Shepherd samt instrumentmager Jesse Ramsden.¹⁷

I 1798 rejste Bugge til Paris som den danske repræsentant ved den internationale konference om indførelsen af det metriske mål- og vægtsystem. Han opholdt sig der i seks måneder, men frustreret over de endeløse udsættelser forlod han konferencen, før den egentlig var kommet i gang.¹⁸

Det var et stort slag for Bugge at opleve den engelske flådes bombardement af København i 1807 i dens forsøg på at stoppe Danmarks tilslutning til Napoleons europæiske alliance. Bugges hus blev ramt af 35 bomber og nedbrændte. Han mistede al sit indbo, herunder halvdelen af biblioteket på 7000 bind, samlingen af matematiske og fysiske instrumenter og kort; kort sagt frugterne af et livsværk.

Bugge døde den 15. januar 1815 og blev begravet på Assistent Kirkegård i København. Når et medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab døde, var det almindeligt, at et af medlemmerne holdt en offentlig mindetale over afdødes fortjenester. Det skete ikke i Bugges tilfælde, sikkert på grund af hans spændte forhold til hans efterfølger som sekretær for selskabet, Hans Christian Ørsted (1777-1851), en af Danmarks mest berømte fysikere. Han var en generation yngre, født den dag, Bugge ankom til Bremen på sin rejse til Holland og England. Ørsted var uddannet som farmaceut og fik sin doktorgrad i 1799 på en afhandling om Immanuel Kants filosofi. Han opholdt sig i Tyskland i årene 1801-1802, hvor han blev grebet af den romantiske filosofi, som på mange måder var i modsætning til den newtonianske-laplacianske filosofi, som Bugge mere var knyttet til.¹⁹ Da Ørsted ansøgte om en stilling som professor i fysik, fik han den ikke, og Bugge i særdeleshed synes at have haft reservationer. De to mænd var herefter aldrig mere på god fod. Ørsted fik et ekstraordinært professorat og først i 1817 blev han ordinær professor. Tre år senere opdagede han den elektriske strøms indvirkning på magnetnålen, hvilket åbnede et nyt kapitel i teoretisk og anvendt fysik. Af flere grunde kunne man godt have undt Bugge, som dog på mange måder havde givet bidrag til dansk naturvidenskab, selv at have oplevet dette skelsættende øjeblik.