Читать книгу Thomas Bugges dagbog 1777 - Peter de Clercq - Страница 5

Rejsedagbøger udgør et værdifuldt kildemateriale for historikere, også for dem, der har en speciel interesse for videnskab og for videnskabelige instrumenter, og her er Bugges dagbog ingen undtagelse. Gennem den rejsendes øjne ser vi universiteter, akademier og selskaber i arbejdstøjet, vi træder ind i observatorier og laboratorier, ind i videnskabsmændenes og samlernes hjem, og ind i instrumentmagernes, kronometerkonstruktørernes og urmagernes værksteder. Der ligger sikkert mange sådanne upublicerede dokumenter i private og offentlige arkiver, men en del er allerede gjort tilgængelige for forskning. For at sætte Bugges manuskript i perspektiv vil vi omtale nogle af dem i det følgende.

Englændernes bombardement af København 1807. Dele af Bugges bibliotek blev ødelagt. C.W. Eckerbergs tegning viser Vor Frue Kirke i flammer bag ved Rundetårn. Det Kongelige Bibliotek, København.

Den tyske bogsamler Zacharias Conrad von Uffenbach (1683-1734) gjorde en række notater under sit litterære togt gennem Nordvesteuropa i årene 1709-1711, og de blev offentliggjort kort efter hans død.²⁰ De indeholder bl.a. enestående detaljerede kommentarer til hans besøg hos instrumentmager Jan van Musschenbroek²¹ i Leiden. Senere engelske udgaver af de afsnit, hvor han diskuterer sine besøg i Oxford og London,²² citeres ofte af instrumenthistorikere.

Den hollandske videnskabsmand Martinus van Marum skrev seks dagbøger under sine udenlandsrejser, der fandt sted mellem 1782 og 1802, og de er også udgivet. De kaster lys over hans indsamling af fossiler, geologiske genstande og instrumenter til den nyligt grundlagte Teylers stiftelse i Haarlem. Vi skal her indskrænke os til at omtale de to, der handler om europæiske hovedstæder. I 1785 var han i Paris, hvor han mødte Antoine-Laurent Lavoisier (1743-1794) og Benjamin Franklin (1706-1790), og hvor han forærede Académie des Sciences en kopi af sin trykte beskrivelse af sin nye elektrisermaskine. I 1790 var han i London, hvor han købte instrumenter bl.a. hos Edward Nairne og George Adams, hos hvem Bugge også havde handlet tretten år tidligere.²³

Bugges dagbog er usædvanlig derved, at den indeholder mange skitser og tegninger, men vi kender til yderligere endnu en publiceret rejsedagbog, som også til overflod er illustreret af dens forfatter. Det drejer sig om den dagbog, som den svenske jernmester, Reinhold Rücker Angerstein (1718-1760) førte under sin rejse som industrispion i England og Wales i 1750’erne. Han indsamlede oplysninger om miner, fabrikker og støberier i industriområderne. Videnskabshistorikere vil her finde den interessante oplysning, at Angerstein overværede fem fysikdemonstrationer, som en foredragsholder i naturvidenskab, Erasmus King, afholdt i sit eget ‘Experiment room’.²⁴ Det omfattede blandt andet forsøg med luftpumpen, der var et af 1700-tallets kendteste fysikinstrumenter. Et kvart århundrede senere købte Bugge et til sig selv i London med et fuldstændigt sæt af tilbehør til eksperimenterne. Dette tjener til at understrege, at det 18. århundredes sidste halvdel endnu var tiden før specialiseringen satte ind. Bugge var udnævnt som professor i matematik og astronomi, men havde også en praktisk interesse i eksperimentalfysik.

Vi skal dog ikke glemme, at hovedformålet med rejsen var at studere observatorier og deres instrumenter. Vi afrunder derfor med rejseberetninger af tre andre astronomer, som besøgte Holland og/eller England i omtrent den samme periode.

Bengt Ferrner (1724-1802), professor i astronomi i Uppsala, var ansat som privatlærer for sønnen af en rig købmand. I perioden 1758-1762 rejste han med sin elev gennem Europa på en uddannelsesrejse, der i lighed med Angersteins rejse havde et skær af industrispionage over sig. Ferrner førte en detaljeret dagbog, som nu findes på Det Kongelige Bibliotek i Stockholm. Den blev offentliggjort i en flot udgave i 1956, men på svensk og derfor ikke tilgængelig for de fleste forskere.²⁵ Kun de afsnit, der omhandler hans besøg i det vestlige England, er udkommet på engelsk.²⁶ Hollandske forskere er så heldige, at de afsnit, der omhandler Ferrners ophold i Holland er tilgængelige på hollandsk.²⁷ Ligesom Bugge tyve år senere besøgte Ferrner observatoriet ved universitetet i Leiden og Jacobus van de Walls private observatorium i Amsterdam.²⁸ I England tilbragte han flere måneder i London og tog på korte besøg til Cambridge og Oxford. Han nedskrev sine kontakter med videnskabsmænd, instrument- og urmagere, herunder specialisten i fremstilling af spejlkikkerter James Short (1710-1768) og mesteren over dem alle John Bird (1709-1776), blandt mange andre ting især kendt for sine murkvadranter. Han deltog i møder i Royal Society og besøgte observatoriet i Greenwich og jarlen af Macclesfields observatorium uden for Oxford.

En mere prominent astronom, som førte dagbog under sin udenlandsrejse, er franskmanden Joseph-Jérôme le Français de Lalande (1732-1807). Vi ved ikke, om Bugge kendte Lalande personligt, men han kendte ham helt sikkert som forfatter. I en boghandel i the Strand købte han Lalandes Ephemerides (et trykt tabelværk, der viser de daglige positioner af himmellegemer), og han havde også, som man kun kunne forvente, læst hans velkendte lærebog Astronomie.²⁹ Lalandes dagbog fra hans besøg i England i 1763 blev udgivet i 1980, og senere blev en engelsk udgave tilgængelig on-line.³⁰ Lalandes dagbog er mere i telegrafstil end Bugges, men de er sammenlignelige i indhold. Hans beretter om møder med nogle af de samme videnskabsmænd, som Bugge mødte så som Maskelyne i Greenwich og Hornsby i Oxford. Han traf også Londons mest prominente instrumentmagere som de tidligere nævnte Short og Bird, som begge var døde, da Bugge besøgte hovedstaden. Han viste også en så stor interesse for tekniske og industrielle områder, at han inkluderede nogle af de samme seværdigheder, som Bugge besøgte, som f.eks. ild-maskinen i Chelsea, kanonstøberiet i Woolwich og samlingen af modeller og maskiner i Society of Arts.

I 1774 rejste Lalande til Holland i forbindelse med udgivelsen af den hollandske udgave af sin lærebog i astronomi. Under sit besøg advokerede han for, at astronomi skulle spille en større rolle i navigationen, men det blev mødt med så lunkne svar, at han drog hjem med en ringe vurdering af astronomiens stade i Nederlandene. Også under denne rejse førte Lalande dagbog, men den er endnu ikke udgivet.³¹

En tredje rejsedagbog skal nævnes, skrevet af den svejtsiskfødte Jean Bernoulli (1744-1807). I en alder af nitten år var han blevet udnævnt til kongelig astronom i Berlin. Da han var midt i tyverne, rejste han vidt omkring og udgav sine indtryk i form af fjorten litterære breve i en bog på fransk, hvis titel kan oversættes som Astronomiske breve, hvori vi giver et indtryk af den praktiske astronomis nuværende stade i flere europæiske byer.³² Bugge kendte bogen, og han havde den måske endda med på sin rejse.³³ Bernoulli gav en detaljeret beskrivelse af observatorierne og deres hovedinstrumenter under sine besøg i Kassel, Frankfurt, Paris, Strasbourg, Basel og – hvad der er mest relevant i vores sammenhæng – Greenwich, Oxford og Cambridge. Instrumenthistorikere citerer ofte Bernoullis entusiastiske beskrivelser af den overdådighed, der præger instrumentbutikkerne i London. Han var med ved salget af de instrumenter, som den fremragende kikkertkonstruktør James Short efterlod sig, og for flere af instrumenternes vedkommende noterede han, hvilke priser de opnåede og navnene på dem, som købte dem. Blandt dem var handelsmanden og amatørastronomen William Russell, som Bugge besøgte otte år senere.³⁴

Alle disse beretninger fra nogle af det 18. århundredes studieturnerende videnskabsmænd er af betydelig interesse. Det er dog berettiget at nævne, at ingen af dem beskrev deres besøg på observatorier eller hos nogle af de bedste instrument- og urmagere i helt den samme detalje, som Bugge gjorde. Han var måske meget mere interesseret end de andre i at lære så meget som muligt, fordi han håbede på at kunne udnytte det til en forbedring af sin egen arbejdsplads.