Читать книгу Thomas Bugges dagbog 1777 - Peter de Clercq - Страница 6

I de fyrre år, der er gået siden Bugges dagbog blev fundet, er den blevet brugt af forskere i og uden for Danmark. I 1970’erne blev en foreløbig og ufuldstændig oversættelse mere eller mindre officielt tilgængelig for nogle få engelske forskere, og i deres publikationer finder man ofte henvisninger til dagbogen. Som eksempler kan nævnes Turners studium af Martinus van Marums instrumenter i Teylers Museum,³⁵ Howses bog om Greenwich observatoriets bygninger og instrumenter,³⁶ og Milburns studium af instrumentmageren Benjamin Martin i London.³⁷ Den foreløbige udgave fra 1997 bragte dagbogen ud til en bredere kreds af historikere, der studerede handlen med videnskabelige instrumenter. Eksempler herpå er en ikke offentliggjort konferencerapport,³⁸ studier om instrumentmageren George Adams,³⁹ om instrumentbutikker i London og Paris,⁴⁰ og om den engelske instrumentmagerindustri under den industrielle revolution.⁴¹ Den hollandske del af rejsen har fået mindre opmærksomhed, dog har en enkelt forsker gjort god brug af Bugges notater om amatørastronomen Jacobus van de Wall fra Amsterdam.⁴² Udgiverne af denne dagbog har også bidraget med korte artikler, der henviser til dagbogen.⁴³

Det mest interessante ved Bugges dagbog, det som gør den til en så værdifuld kilde for historikere, er hans omtaler af kontakter med de lærde samfund i Holland og England og hans besøg på de videnskabelige arbejdspladser. Han traf universitetsprofessorer, amatørastronomer, instrumentmagere og konstruktører af præcisionskronometre. Han gennemgik astronomiske observatorier og universitetssamlinger, besøgte håndværksmestrenes butikker og værksteder, og overværede fysikeksperimenter. Som allerede nævnt er historikere begyndt at bruge dagbogen i deres forskning, men der er stadigvæk meget at finde for specialister. I den forbindelse kan nævnes Bugges notater vedrørende urmagerhåndværket, som kaster nyt lys på forskellige emner. Under sit besøg hos urmager John Arnold (1735/36-1799), kendt for sine præcisionsinstrumenter, beskrev og tegnede Bugge den dobbelte T-uro, som viser, at den blev fremstillet tidligere, end man førhen har troet. Hans notater bekræfter også, at det var Arnold, som opfandt gridiron pendulet med 5 stænger af zinklegeringer, noget man havde gættet på, men som nu blev bekræftet. Senere da Bugge besøgte Auberts observatorium beskriver han en regulator af urmager John Shelton og angiver specielt – igen med en tegning – at hvert “5. Secund er bemerket med en lang streg, hvilket er got for at undgaae Fejl Tælninger.” Dette er den tidligst kendte reference til en femsekunds markering, og viser, at de var først på Sheltons urskiver, hvor andre har foreslået, at de var anbragt senere.⁴⁴ Andre specialister vil uden tvivl finde tilsvarende interessant materiale.

Bugge besøgte elleve observatorier, to i Holland og ni i England. Han giver et væld af informationer om sine samtaler med de astronomer, han mødte der, om bygninger og instrumenter med mange detaljerede tegninger. Han omtaler naturligt nok observatoriet i Leiden, det ældste universitetsobservatorium i Europa, og de to store i England, the Royal Observatory i Greenwich og det nye Radcliffe observatorium i Oxford. Men han giver også detaljerede oplysninger om mindre veldokumenterede, private observatorier som f.eks. handelsmanden Alexander Auberts i Deptford, lidt uden for London, hvorom han skriver, at det er “efter sin størrelse det fuldkommenste i Europa”. På disse observatorier og i instrument- og urmagernes værksteder lærte Bugge meget om instrumenter og om praktiske løsninger. Han tog ideerne med sig tilbage til København, hvor han bad Johannes Ahl om at lade dem indgå i de instrumenter, han byggede til Rundetårn. Således finder man en smart belysningsanordning på passageinstrumentet, som Bugge havde set på observatoriet i Oxford.⁴⁵ Man kan undre sig over, at han ikke købte dem i London, hvor han med sine egne øjne havde konstateret, at det var den tids uomtvistelige centrum for fremstilling af præcisionsinstrumenter. Ganske vist levede den eminente instrumentmager John Bird ikke længere, men han kunne have henvendt sig til den nye lovende stjerne inden for udviklingen af store observationsinstrumenter, Jesse Ramsden, som han jo havde mødt. Men han indså sikkert, at det ville blive alt for dyrt; som vi har set, havde han et begrænset budget. Af endnu større betydning var det måske, at Bugge håbede på at kunne stimulere fremstillingen af instrumenter hjemme hos sig selv. Som en følge heraf var det logisk nok at beslutte sig for at ansætte Johannes Ahl til at modernisere observatoriet.

Bugge vendte dog ikke tomhændet hjem. Det fremgår af hans dagbog, at han købte nogle mindre matematiske og optiske instrumenter og en samling apparater til fysiske eksperimenter, der omfattede en luftpumpe og en elektrisermaskine med det nødvendige tilbehør, som antageligt skulle bruges til demonstrationsforsøg ved hans universitetsundervisning.

Teknologioverførsel gennem industrispionage er et tilbagevendende emne inden for industri- og teknologihistorien, og vi kender til mange skandinaver, som prøvede at ‘komme bagom scenen’ hos førende instrumentmageres værksteder i London. I 1787 sendte Bugge en lovende dansk instrumentmager Jens Bistrup (1763-1802) til London for at lære faget at kende, og det indebar også, at han skulle spionere.⁴⁶ To år senere bestak svenskeren Jøns Matthias Ljungberg (1748-1802) en mand, der arbejdede for Jesse Ramsden til at oplyse detaljer om den rørtrækkemaskinen, som blev brugt på værkstedet, fuldstændigt og med detaljerede tegninger.⁴⁷ Men intet af dette fandt anvendelse på Bugge, der som videnskabsmand og potentiel køber blev modtaget med stor åbenhed af de instrument- og urmagere, som han besøgte.

Det ville være forkert at hævde, at Bugge alene havde øje for observatorier og værksteder, og at hans dagbog kun er af interesse for historikere, der arbejder med naturvidenskab, instrumenter og urværker. Bugge rejste rundt med vidt åbne øjne og nedskrev mange andre ting. Som enhver anden turist besøgte han seværdigheder, kom med bemærkninger om offentlige bygninger og populær underholdning. Når han besøgte kirker, gav han utryk for sin uvilje mod gotisk byggeri; den fornyede værdsættelse af middelalderens kunst og arkitektur, som vi nu kalder den gotiske renæssance, var ikke noget for ham. Han kunne være snerpet: Cafeerne i et populært distrikt i Amsterdam “havde snarere Anseende af et Bordel end en anstændig og opmuntrende Fornøjelse.”

Han synes at have haft en vis interesse for kunst, især malerier, som han beskrev i nogen detalje, og han besøgte kunstnere, herunder Englands førende portrætkunstner Sir Joshua Reynolds.

Mange af hans iagttagelser og nogle af de mest detaljerede tegninger i dagbogen vedrører teknologi og industri i bred forstand. Eksempler herpå fra Holland er industrimøllen i Zaandam, sluseportene og sluserne i floder og kanaler. I London kommenterede han dampmaskinen, der pumpede vand fra Themsen og beskrev en ny type vognhjul, der var udviklet af karetmagerfirmaet Jacob og Viney. I Woolwich øst for London gav han en omhyggelig beskrivelse af, hvordan man udborede kanonrør i kanonstøberiet. Set i bagklogskabens lys er denne passage lidt makaber, eftersom den engelske flåde tyve år senere brugte disse præcisionskanoner ved bombardementet af København, hvor også Bugges eget hus blev ødelagt.

Bugge offentliggjorde aldrig selv sine notater og opfattede dem sikkert kun som en personlig støtte for hukommelsen Ved en bestemt lejlighed støttede han sig til dem. Det skete, da han skulle give en oversigt over de engelske observatorier, som han havde besøgt, i en henvendelse til universitetet på latin. Denne publikation har givet bibliografer en del hovedbrud, da det var vanskeligt at finde ud af, hvor den var trykt.⁴⁸ Da Bugge en snes år senere opholdt sig seks måneder i Paris som dansk repræsentant ved den internationale kommission for indførelsen af det metriske vægt- og målesystem, førte han igen dagbog, men denne gang forberedte han en udgave, der havde karakter af litterære breve, som udkom på dansk, tysk og engelsk. Den engelske udgave foranledigede videnskabshistorikeren Maurice Crosland til at redigere et udvalg, fordi “ingen anden samtidig rapport lægger så megen vægt på det videnskabelige liv i Paris”.⁴⁹ Vi håber at have gjort det klart i denne introduktion, at det samme kan siges om Bugges dagbog fra studierejsen gennem Tyskland, Holland og England, og at hans illustrerede beretning med glæde og udbytte kan læses af specialister i historie og af interesserede i almindelighed.

1 Andersen 1968.

2 Thykier 1990. De afsnit, der er mest relevante for Bugge, er bind 1, pp. 94-104 (om Bugge som direktør for observatoriet), bind 2, pp. 184-187 (om instrumenterne på observatoriet under hans tid som direktør) og 214-215 (stregtegninger af observatoriet og dets hovedinstrumenter på Bugges tid, baseret på Bugge 1784) og bind 3, pp. 445-458 (der omfatter en [ufuldstændig] liste over Bugges publikationer). Et engelsk resumé findes på pp. 583-589.

3 Pedersen 1992.

4 Crosland 1969.

5 Kragh m.fl., pp. 151-154. Sammenligningen er til landmåleren og matematikeren Caspar Wessel (1745-1818).

6 Værket blev publiceret i 1970’erne med støtte fra American Council of Learned Societies i 14 bind med senere supplementer. Wessel er optaget i værket (bind XIV, pp. 279-281).

7 Bugge publicerede en bog om teorien og metoderne bag projektet, ‘Beskrivelse over den Opmaalings Maade, som er brugt ved de danske geografiske Karter’, Bugge 1779a, senere oversat til tysk.

8 Man kan læse om decimalsystemet brugt under opmålingen af Danmark i Kristensen 2001.

9 Bugge 1784, p. XXVII, § 14.

10 Guest 1991 angiver to forskellige totalbeløb for udgifterne til bygningen og indretningen af Radcliffe observatoriet i perioden fra 1773 til 1799 (da bygningen stod færdig): £ 31 661 (p. 246) og £ 35 750 (p. 508, note 1). I begge tilfælde var det meget mere end de 7000 rigsdaler, som svarer til £ 1400. Her har vi sat 1 pund = 5 rigsdaler, se Bugges dagbog, fol. 69 recto og nedenfor side xxii: Lidt om penge.

11 De fem instrumenter kostede £ 1392, se Morrison-Low 2007, p. 138.

12 Bugge 1784. I British Library findes to af Bugge selv dedikerede eksemplarer (betegnet 50i3 og 434g1). Det ene er til Kong George III, hvis private observatorium i Richmond han havde besøgt; det andet er til Sir Joseph Banks, præsident for Royal Society.

13 Ikke alle de nævnte instrumenter overlevede, kun den transportable kvadrant (Museet på Rundetårn), og det geografiske instrument fra 1762 (Kroppedal Museum). Thykier 1990, pp. 186-187.

14 Der findes 84 breve til og fra Bugge mellem den 4. februar 1779 og den 6. april 1814 på Det Kongelige Bibliotek, NKS 287, 1304 og 2749. Korrespondenterne er Aeneae, Arnold, Banks, Dryander, Herschel, Hoppe, Hornsby, Huygens, Jones, Mackenzie, Magellan, van Marum, Maskelyne, Nairne (& Blunt), Parker, Phillips, Ramsden, Royal Society, van Swinden, Taylor og Wolff & Dorville. Denne liste er hentet fra en oversigt, udarbejdet af museumsinspektør Jørgen From Andersen, Hauchs Physiske Cabinet, Sorø. En yderligere korrespondance med Banks, Bidstrup og Herschel er nævnt i Morrison-Low 2007, pp. 154-158.

15 Cassidy 1985. Om Bugges bidrag i perioden 1782-1788, se pp. 23-24.

16 Bugge 1784, § 48 nævner et barometer, et termometer, et hygrometer og et deklinationsinstrument samt to korresponderende hygrometre lavet af Baron de Gedda og et ifølge Bugge upålideligt anemometer lavet efter en idé af Wilcke. Hans observationer findes i § 79.

17 Det originale dokument fra april 1787, cat. no. EC/1787/21 kan ses på http://royalsociety.org, section Library and Archives. Det er underskrevet af de ni mænd, som foreslog hans kandidatur, nemlig foruden de nævnte også William Wales, George Shuckburgh, Charles Blagden, John Sinclair og William Watson.

18 Alder 2002, pp. 259-260.

19 I en lærebog fra 1796 De første Grunde til den sfæriske og theoretiske Astronomie skriver Bugge i § 113 om “Newtons sindrige System”, at det fra at være en hypotese nu er “gaaet over til mathematisk Vished”. Forholdet mellem Bugge og Ørsted er detaljeret beskrevet i Christensen 2009.

20 Uffenbach 1753-1754. Denne udgave blev redigeret af præsten og bibliotekaren Johann Georg Schelhorn, til hvem von Uffenbach havde overdraget sine papirer.

21 Uffenbach 1753-1754, pp. 430-437; de Clercq 1997a, pp. 53-54, 109, 118, 153 og 220-222.

22 Quarrell og Quarrell 1928; Quarrell og Mare 1934.

23 Dagbøgerne blev publiceret i andet bind af Forbes o.a. (1969-1976). En diskussion af hans rejse til London findes i Levere 1973, pp. 54-64. Hans maskine, den største elektrostatiske maskine, der nogensinde er fremstillet, samt de instrumenter, han købte i London, findes nu på Teylers Museum i Haarlem og er beskrevet og illustreret i Turner 1973.

24 Angerstein 2001; hans korte afhandlinger om forelæsningerne findes på pp. 21-25. Om Erasmus King og andre selvstændige foredragsholdere i midten af det 18. århundrede i London kan man læse i Morton og Wess 1993, 67-87.

25 Ferrner 1956.

26 Woolrich 1986.

27 Kernkamp 1910.

28 Zuidervaart 1999 diskuterer Ferrners besøg i Holland, der også omfattede observatoriet ved universitetet i Utrecht (som han fandt “usselt”) og besøg hos to astronomer, den “lärde” Nicolaas Struyck (1686-1769) og Pieter Gabry (1715-1770), som “synas för mer än han är.”

29 Se Bugges dagbog, appendiks 2 og folio 70 verso.

30 Den engelske udgave, Watkins 2002, indeholder mere omfattende kommentarer om Lalande og hans dagbog end den franske udgave, Lalande 1980.

31 Zuidervaart 1999, p. 333 argumenterer for, at Lalande i sine publikationer gav et urimeligt billede af astronomiens stade i Holland, et billede, som holdt sig gennem hele det 19. århundrede. Lalandes manuskript findes i Bibliotheque de l’Institut de France (Paris), Cote: MS 2195. Huib Zuidervaart har planer om at udarbejde en kommenteret udgave.

32 Bernoulli 1771. Så vidt vi ved, findes der ingen engelsk oversættelse af værket.

33 Se hans kommentarer til en kikkert i observatoriet ved Christs College i Cambridge, folio 77 recto: “Et Telescop, med den indretning til motus parallacticus, hvilken beskrives af Bernoulli Lettres Astronomiques, pag. 118-119.”

34 Se de Clercq 2007, pp. 30-31 og de Clercq 2009, pp. 27-28. En transskription af auktionskataloget er tilgængelig på www.mhs.ox.ac.uk/library/ephemera.

35 Turner 1973a, pp. 22 og 36.

36 Howse 1975, pp. 37, 114 og 148, samt figur 107.

37 Millburn 1976, pp. 164-165.

38 Gloria Clifton ‘Thomas Bugge in England: A Danish view of London Instrument Making in 1777’, en ikke offentliggjort afhandling fra det 18. Scientific Instrument Symposium på Sorø Academi, juli 1998.

39 Millburn 2000, p. 193.

40 Bennett 2002.

41 Morrison-Low 2007 omhandler Bugges dagbog i et afsnit, der hedder ‘How Foreigners Saw the London Trade’, pp. 150-162, hvor også Bugges protegé, instrumentmageren Jesper Bidstrups karriere diskuteres.

42 Zuidervaart 1999, pp. 312-313; Zuidervaart 2003; Zuidervaart 2004, pp. 426, 435-436 og 443, note 137.

43 Pedersen 1982, Pedersen 2001 og de Clercq 2005, der fokuserer på de uger, Bugge tilbragte i Holland.

44 Disse tre eksempler på nye oplysninger fundet i Bugges dagbog (45 recto, 49 recto og 85 recto) er udvalgte blandt flere detaljerede kommentarer til dagbogens omtaler af ure udarbejdet af og venligst stillet til rådighed for os af Jonathan Betts, Senior Specialist Horology ved Royal Observatory, National Maritime Museum, Greenwich.

45 Dette og andre eksempler er omtalt i Pedersen 2001.

46 Christensen 1993 og Morrison-Low 2007, pp. 154-160.

47 McConnell 2007, pp. 66-69, hovedsageligt baseret på Christensen 2001.

48 Bugge 1779b. Universitetsprogrammet for 1779 indeholder på siderne 3-23 en tale, der blev holdt i København den 10. maj 1779 uden titel og uden navns nævnelse. Meget tyder dog på, at taleren var Bugge, og indholdet passer med titlen Descriptio historica observationum instrumentorumque astronomicorum, maxime Anglicorum (‘Historisk beskrivelse af astronomiske observationer og instrumenter, især i England’), som vi finder i lister over Bugges publikationer i Andersen 1968, pp. 82-86 og Thykier 1990, pp. 447-451. I disse lister omtales også et Programma invitatiorum inaugurale 1779 continens Desriptionem itineris sui ad Anglos (‘Åbningstale for 1779 indeholdende en beskrivelse af hans rejse til England’). Vi konkluderer, at de to publikationer i virkeligheden er identiske.

49 Crosland 1968. Citatet er fra p. 5. På pp. 215-216 findes bibliografiske detaljer om den danske (1800), tyske (1810) og engelske (1801) udgave.