Читать книгу Horbylundemanden - Stefan Kjerkegaard - Страница 3

Om jeg har læst ham,

jammen, det har jeg da,

jeg syn’s lissom jeg var nød’ te’et

Det’ alså vers, Susanne,

det er’et godt nok,

nogen bitte små nogen,

og overhodet ikk’ rim,

nej, det bruger de ikk’ f’tiden,

det’ lissom ikke’ “in”.

– Om jeg forstod’em?

Guud, det kigget jeg da ikk’ efter!

Jeg læst’em da bar’,

og de var godt nok lidt underlig’,

det var de alså,

men intressant’, det tror jeg nok de er,

moderne, ikk’ oss’,

der’ overhodet ikk’ noget dær,

– men forstår’et?

Nej, alså, jeg gider ikk’ vers

me’uden rim,

det gør jeg altså ikk’!

Så’ han ikk’ en gang pæn, du ve’

briller, ikk’ oss’

næsten ingen hår,

jammen, er der så noget og sig’ te’et?

Per Højholt: “Gittes monolog om forfatteren”