Читать книгу Urantia Bogen - Urantia Foundation - Страница 309

1. De indfødte havonaer

Оглавление

31:1.1 (346.2) Mange af de indfødte havonaer som tjener som lærere i centraluniversets skoler for uddannelse af pilgrimmene, knytter sig meget til de opstigende dødelige og endnu mere fængslet af Finalitkorpsets fremtidige arbejde og skæbne. Ved korpsets administrative hovedkvarter i Paradiset opretholdes et register over frivillige Havonaere ledet af Grandfandas medarbejdere. I dag finder man millioner og atter millioner indfødte havonaer på denne venteliste. Disse perfekte væsener som er skabt direkte og guddommeligt er til stor hjælp for de Dødeliges Finalitkorps, og de kommer utvivlsomt til at blive af endnu større nytte i den fjerntliggende fremtid. De tilbyder det synspunkt, som er født i perfektion og guddommelig opfyldelse. Finaliterne omslutter dermed begge faser af erfaringsmæssig eksistens: perfekt og perfektioneret.

31:1.2 (346.3) Indfødte havonaer må opnå en vis erfaringsmæssig udvikling i forbindelse med evolutionære væsener, hvilket skaber modtagelseskapacitet for overdragelsen af et fragment af den Universelle Faders ånd. De Dødeliges Finalitkorps har som permanente medlemmer kun sådanne væsener som er fusioneret med den Første Kilde og Centers ånd eller som, ligesom Tyngdekraftsbudbringerne, der medfødt legemliggør denne Gud Faderens ånd.

31:1.3 (346.4) Indbyggerne i centraluniverset optages i korpset i forholdet en per tusinde - et finalitkompagni. Korpset organiseres for midlertidig tjeneste i kompagnier af et tusinde, hvoraf de opstigende væsener udgør 997 med en indfødt havonaer og en Tyngdekraftsbudbringer. Finaliterne mobiliseres således i kompagnier, men finalit eden aflægger de individuelt. Det er en ed med brede implikationer og evig betydning. Den indfødte havonaer aflægger samme ed og bliver for evigt knyttet til korpset.

31:1.4 (346.5) Havona rekrutterne følger det kompagni som de er anvist til; hvorhen gruppen går, går de. Om blot I kunne se finaliternes entusiasme i deres nye arbejde. Muligheden for at blive optaget i Finalitkorpset er et af de største spændingsmomenter i Havona; muligheden for at blive finalit er et af disse perfekte racers højeste eventyr.

31:1.5 (346.6) De indfødte havonaer optages også, i samme proportion, i Korpset for Forenede Treenigede Finaliter i Vicegerington og i Korpset for Transcendentale Finaliter i Paradiset. Medborgerne i Havona anser, at disse tre skæbner udgør de højeste mål for deres himmelske karriere sammen med deres eventuelle optagelse i Havona Finaliternes Korps.

Urantia Bogen

Подняться наверх