Читать книгу Urantia Bogen - Urantia Foundation - Страница 318

10. Det ultimative eventyr

Оглавление

31:10.1 (352.8) Mesterarkitekternes ældste har tilsynet over de syv Finalitkorps, og de er:

31:10.2 (352.9) 1. De Dødeliges Finalitkorps.

31:10.3 (352.10) 2. Paradisets Finalitkorps.

31:10.4 (352.11) 3. De Treeniges Finalitkorps.

31:10.5 (353.1) 4. De Forenede Treenigede Finalitkorps.

31:10.6 (353.2) 5. Havonafinaliternes Korps.

31:10.7 (353.3) 6. De Transcendentale Finaliternes Korps.

31:10.8 (353.4) 7. Korpsene for de Uåbenbarede Skæbners Sønner.

31:10.9 (353.5) Hver og et af disse skæbnekorps har en formand og disse syv formænd udgør Skæbnes Højeste Råd i Paradiset, og under den nuværende universtidsalder er Grandfanda lederen for dette højeste organ for universets forordning for børn af den ultimative skæbne.

31:10.10 (353.6) Sammenføringen af disse syv finalitkorps betegner virkelighedsmobilisering af potentialer, personligheder, sind, ånder, absonite og erfaringsmæssige aktualiteter som antagelig overstiger selv det Højeste Væsens fremtidige funktioner i Mesteruniverset. Disse syv finalitkorps er sandsynligvis et tegn på den Ultimative Treenigheds nuværende aktivitet med at samle det finites og det absonittes kræfter som forberedelse for det ufattelige udviklingsforløb i de ydre rummets universer. Ingenting lignende som denne mobilisering har fundet sted siden tiden ved evighedens begyndelse, da Paradistreenigheden på lignende måde mobiliserede de personligheder som på daværende tidspunkt eksisterede i Paradiset og Havona og forordnede dem som administratorer og herskere til de planlagte syv superuniverser i tid og rum. De syv finalitkorps repræsenterer storuniversets guddommelighedsrespons på de fremtidige behov i de uudviklede potentialer i de ydre rummets universer af fremtids evige aktiviteter.

31:10.11 (353.7) Vi vover at forudsige om fremtidige og større ydre universer med beboede verdner, nye sfærer befolket med nye klasser af udsøgte og unikke væsener, et materielt univers sublimt i dets ultimativitet, en vidtstrakt skabelse, der kun mangler en vigtig detalje - tilstedeværelsen af virkelig finit erfaring af det universelle liv indenfor opstigningstilværelsen. Et sådan univers vil opstå under et uhørt stort erfaringsmæssigt handikap: berøvelsen af deltagelsen i den Almægtige Højestes evolution. Disse ydre universer vil alle nyde at få del af det Højeste Væsens mageløse tjeneste og himmelske overvågning, men dennes aktive tilstedeværelse udelukker deres deltagelse i den Højeste Guddoms aktualisering.

31:10.12 (353.8) Under den nuværende universtidsalder oplever de udviklende personligheder i storuniverset mange vanskeligheder på grund af den ufuldstændige aktualisering af Gud den Højestes suverænitet, men vi deler alle den unikke erfaring af hans evolution. Vi udvikles i ham og han udvikles i os. En gang i den evige fremtid kommer den Højeste Guddoms evolution til at være et afsluttet faktum i universets historie, og muligheden for at være med i denne vidunderlige erfaring vil forsvinde fra scenen af kosmisk handling

31:10.13 (353.9) Men de af os som har fået denne unikke erfaring i universets ungdom vil værdsætte det højt i al fremtidig evighed. Mange af os spekulerer, at det kan tænkes, at missionen af den gradvise akkumulerende reserver af opstigende og fuldkomne dødelige i Finalitkorpset kan være, i samarbejde med de seks andre lignende rekrutterende korps, at administrere disse ydre universer i en bestræbelse på at kompensere deres erfaringsmæssige mangler ved ikke at have været med til det Højeste Væsens evolution i tid og rum.

31:10.14 (353.10) Disse mangler er uundgåelige på alle niveauer af universets eksistens. Under den nuværende universtidsalder kommer vi ned fra de højere niveauer af åndelig tilværelse for at administrere de evolutionære universer og tjene de opstigende dødelige, således forsøger vi at godtgøre deres mangler i den højere åndelig erfarings realiteter.

31:10.15 (354.1) Men selv om vi virkelig ingenting ved om hvilken planer Mesteruniversets Arkitekter har for disse ydre skabelser, er vi på trods af dette sikre på tre ting:

31:10.16 (354.2) 1. Der findes virkelig et vidtstrakt og nyt system af universer som gradvis er ved at blive organiseret i de ydre rummets domæner. Nye klasser af fysiske skabelser, enorme og gigantiske cirkler af myldrende universer på universer langt udover grænserne for de befolkede og organiserede skabelser, kan faktisk ses gennem jeres teleskoper. For nuværende er disse ydre skabelser helt fysiske; de er tilsyneladende ubeboede og ser ikke ud til at være administrerede af skabte væsener.

31:10.17 (354.3) 2. Under den ene tidsalder efter den anden fortsætter den uforklarede og helt mystiske mobilisering i Paradiset af de fuldkomne og opstegne væsener fra tid og rum, i association med de seks andre finalitkorps.

31:10.18 (354.4) 3. I tilslutning til disse handlinger og hændelser forstærkes Guddommens Højeste Person i stigende styrke som den almægtigste hersker over superskabelserne.

31:10.19 (354.5) Når vi betragter denne treenige udvikling som omfatter skabte væsener, universer og Guddom, kan vi da kritiseres for at vente os at noget nyt og uåbenbaret nærmer sig sin kulmination i Mesteruniverset? Er det ikke naturligt at vi knytter denne tidsalders lange mobilisering og organisering af fysiske universer i en sådan hidtil ukendt skala og det Højeste Væsens personlighedsfremtrædelse med denne vældige plan for opflytninger af de dødelige fra tiden til guddommelig perfektion og med deres derpå følgende mobilisering i Paradisets Finalitkorps - en betegnelse og skæbne indhyllet i et mysterium i universet? Det er en tiltagende tro hos alle i Uversa at Finalitkorpsene som samles er bestemt til en eller anden fremtidig tjeneste i universerne i det ydre rum, hvor vi allerede kan identificere formationerne af ikke mindre end halvfjerds tusinde sammenhobninger af materie, af hvilken hver og en er større end nogen af de nuværende superuniverser.

31:10.20 (354.6) De evolutionære dødelige fødes på planeterne i rummet, passerer gennem morontiaverdnerne, stiger op til åndeuniverserne, rejser gennem sfærerne i Havona, finder Gud, opnår Paradiset og optages i det primære Finalitkorps, for der at afvente næste opgave i universtjeneste. Seks andre opsamlende finalitkorps, men Grandfanda, den første dødelig opstegne, virker som Paradisets leder for alle klasser af finaliter. Og når vi betragter dette storslået skuespil, udråber vi alle: Hvilken ærerig og fantastisk skæbne for de fra dyrene kommende tidens børn og rummets materielle sønner!

31:10.21 (354.7) [Udarbejdet i fællesskab af en Guddommelig Rådgiver og En uden Navn og Nummer, således bemyndigede til opgaven af en Dagenes Ældste i Uversa.]

* * * * *

31:10.22 (354.8) Disse enogtredive kapitler som beskriver Guddommens natur, Paradisets virkelighed, organisation og funktion i centraluniverset og i superuniverserne, personlighederne i storuniverset og de evolutionære dødeliges høje skæbne blev sponsoreret, formuleret og oversat til det engelske sprog af en høj kommission bestående af fireogtyve Orvonton administratorer som handlede i overensstemmelse med en af Dagenes Ældste i Uversa udfærdiget mandat som bestemte at vi skulle gøre dette på Urantia, 606 i Satania, I Norlatiadek af Nebadon år 1934 e.Kr.

Urantia Bogen

Подняться наверх