Читать книгу Urantia Bogen - Urantia Foundation - Страница 330

2. Den suveræne af nebadon

Оглавление

33:2.1 (367.3) Observation af Skabersønnerne afslører at en del ligner mere Faderen, andre Sønnen og en del er en blanding af begge deres uendelige forældre. Vores Skabersøn fremviser meget klart træk og egenskaber som meget minder om den Evige Søn.

33:2.2 (367.4) Mikael valgte at organisere dette lokalunivers og her hersker han nu suverænt. Hans personlige magt begrænses af de forud eksisterende tyngdekrafts kredsløb med centrering i Paradiset og af forbeholdet hos Dagenes Ældste i superuniversets regering vedrørende alle afsluttende udøvende domskendelser om personlighedens udslettelse. Personlighed overdrages alene af Faderen, men Skabersønnerne former med godkendelse af den Evige Søn nye typer af skabninger, og i samarbejde med deres Åndepartner kan de forsøge at frembringe nye forvandlinger af energi og materie.

33:2.3 (367.5) Mikael er personifikationen af Paradisets Fader-Søn for og i lokaluniverset Nebadon; når den Skabende Moderånd, den Uendelige Ånds repræsentation i lokaluniverset, derfor underordnede sig Kristus Mikael ved hans tilbagekomst fra hans afsluttende overdragelse på Urantia fik Mestersønnen dermed i sin hånd ”al magt i himlen og på jorden”.

33:2.4 (367.6) Da de Guddommelige Ministre således underordner sig Skabersønnerne i lokaluniverserne bliver deres Mestersønner personlige opbevarer af den guddommelighed hos Faderen, Sønnen og Ånden som kan manifesteres på det finite niveau, mens Mikaelernes erfaringer af at overdrage sig som skabte væsener kvalificerer dem til at anskueliggøre det Højeste Væsens erfaringsmæssige guddommelighed. Ingen andre væsener i universerne har således personligt udtømt de nuværende finite erfarings potentialer, og ingen andre væsener i universerne har sådanne kvalifikationer for enlig suverænitet.

33:2.5 (367.7) Skønt Mikaels hovedkvarter officielt er beliggende i Salvington, Nebadons hovedstad, tilbringer han meget af sin tid med at besøge konstellationernes og systemernes hovedkvarter og selv de enkelte planeter. Fra tid til anden rejser han til Paradiset og ofte til Uversa, hvor han rådføre sig med Dagenes Ældste. Når han er fraværende fra Salvington indtages hans plads af Gabriel, som så fungerer som universet Nebadons regent.

Urantia Bogen

Подняться наверх