Читать книгу Urantia Bogen - Urantia Foundation - Страница 331

33:3.1 (368.1) Selvom den Uendelige Ånd gennemstrømmer alle tidens og rummets universer virker den fra hovedkvarteret i hvert lokalunivers som en specialiseret fokusering som får alle personlighedens egenskaber gennem skabende samarbejde med Skabersønnen. I spørgsmålet om et lokalunivers, så er Skabersønnens administrative autoritet suveræn; den Uendelige Ånds samarbejde, i form af den Guddommelige Minister, er fuldstændig, helt fuldkommen ligestillet.

33:3.2 (368.2) Universets Moderånd i Salvington, Mikaels partner i overvågningen og administrationen af Nebadon, hører til den sjette gruppe af Højeste Ånder og udgør den 611.121 nde i den klasse. Hun meldte sig frivilligt til at følge Mikael i den anledning da han blev fri fra sine forpligtelser i Paradiset og har lige siden virket sammen med ham i skabelsen og styrelsen af hans univers.

33:3.3 (368.3) Mester-Skabersønnen er den personlige regent i sit univers, men i alle detaljer angående dets styrelse er Universets Ånd medregerende med Sønnen. Mens Ånden altid erkender Sønnen som suveræn og hersker tilkender Sønnen altid Ånden en jævnbyrdig status og ligeberettigelse i alle riget ærinder. I alt sit arbejde med at skænke kærlighed og liv får Skabersønnen altid og evigt perfekt støtte og dygtigt hjælp af den kloge og altid trofaste Universets Ånd og af hele hendes mangfoldige følge af englepersonligheder. Denne Guddommelige minister er i virkeligheden åndernes og åndepersonlighedens moder, Skabersønnens altid tilstedeværende og kloge rådgiver, og en trofast og sand manifestation af den Uendelige Ånd i Paradiset.

33:3.4 (368.4) Sønnen fungerer som en far i sit lokalunivers. Ånden, som dødelige væsener forstår det, har rollen af en mor, hun assisterer altid Sønnen og er for evigt uundværlig for universets administration. Ved oprør er det kun Sønnen og hans associerede Sønner som kan fungere som frelsere. Ånden kan aldrig begynde at bekæmpe et oprør eller forsvare den lovlige myndighed, men Ånden støtter altid Sønnen i alt hvad han nødvendigvis må gennemgå i sine anstrengelser for at stabilisere styret og opretholde autoritet i verdnerne som besmittes af det onde eller domineres af synd. Kun en Søn kan genoprette deres fælles skabelse, men ingen Søn kan håbe på et afgørende godt resultat uden den uophørlige medvirken af den Guddommelige minister og hendes omfattende samling af åndehjælpere, Guds døtre, som så trofast og tappert kæmper for de dødelige menneskers velfærd og for sine guddommelige forældres ære.

33:3.5 (368.5) Når Skabersønnen har afsluttet sin syvende og sidste overdragelse som skabt væsen, så ophører den usikkerhed som den periodevise isolering har medført for den Guddommelige minister, og Sønnens hjælpere i universet bliver for evigt etableret i sikkerhed og kontrol. Det er ved Skabersønnens tronbestigning som Mestersøn, ved jubilæernes jubilæum, at Universets Ånd foran de forsamlede himmelske skarer for første gang offentligt og universelt erkender sig underordnet Sønnen og aflægger løfte om troskab og lydighed. Denne hændelse indtraf i Nebadon ved Mikaels tilbagekomst til Salvington efter sin overdragelse på Urantia. Aldrig før denne betydningsfulde begivenhed havde Universets Ånd erkendt sig underordnet Universets Søn, og først efter at Ånden således frivilligt havde afstået fra magt og autoritet kunne det i sandhed forkyndes om Sønnen at ”al magt i himlen og på jorden er blevet givet i hans hænder”.

33:3.6 (369.1) Efter den Skabende Moderånds løfte om underordning, anerkender Nebadons Mikael ædelt sin evige afhængighed af denne Åndeledsager, udnævner Ånden til medhersker over sit univers domæne og påbyder, at alle deres skabte væsener aflægger løfte til Ånden om deres loyalitet, således som de havde til Sønnen; og derefter offentliggøres og udsendes den sluttende ”Bekendtgørelsen om Ligeberettigelse”. Selvom Sønnen var suveræn hersker i sit lokalunivers meddelte han for verdnerne Åndens ligeberettigelse, hvad angår alle former af personlighedsbegavelse og guddommelige karakteregenskaber. Og dette bliver det overjordiske mønster for familien og i ledelsen af selv de ydmyge væsener i verdenerne i rummet. Dette er, i gerning og sandhed familiens og den menneskelige institutions frie vilje baseret ægteskabs høje idealer.

33:3.7 (369.2) Sønnen og Ånden leder nu universet i meget som en far og en mor ville våge over og pleje deres familie bestående af sønner og døtre. Det er ikke helt upassende, at tale om Universets Ånd som Skabersønnens skabende kompagnon og at anse verdnernes væsener som værende deres sønner og døtre - en stor og herlig familie men en, som medfører utallige forpligtelser og kræver endeløs omsorg.

33:3.8 (369.3) Sønnen initierer skabelsen af visse universets børn, mens Ånden alene er ansvarlig for tilvejebringelsen af talrige klasser af åndepersonligheder som plejer og tjener under ledelse og vejledning af denne selvsamme Moderånd. Ved skabelsen af andre typer af universpersonligheder fungerer både Sønnen og Ånden sammen, og ved ingen skabelses handling gør den ene noget uden råd og godkendelse af den anden.