Читать книгу Urantia Bogen - Urantia Foundation - Страница 340

2. Den guddommelige ministers væsen

Оглавление

34:2.1 (375.4) Efter at have gennemgået en tydelig personlighedsforvandling på tidspunktet for livets skabelse fungerer den Guddommelige Minister son en person og samarbejder på en meget personlig måde med Skabersønnen hvad angår planlægningen og forvaltningen af de omfattende anliggender i deres lokale skabelse. For mange væsentyper i universet kan selv denne repræsentation af den Uendelige Ånd synes ikke at være helt personlig under tidsaldrene før Mikaels sidste overdragelse; men efterfølgende Skabersønnens ophøjelse til en Mestersøns suveræne autoritet forstærkes de personlige egenskaber hos den Skabende Moderånd i en sådan grad, at hun kan genkendes som en person af alle individer som kommer i kontakt med hende.

34:2.2 (375.5) Fra sin tidligere association med Skabersønnen har Universets Ånd alle den Uendelige Ånds egenskaber for fysisk kontrol, inklusiv fuld evne til antityngdekraft. Efter at Universets Ånd har opnået personlig status udøver hun den samme uindskrænket og fuldstændige kontrol af sindstyngdekraften i lokaluniverset som den Uendelige Ånd ville gøre ved personlig tilstedeværelse.

34:2.3 (375.6) I hvert lokalunivers fungerer den Guddommelige Minister i overensstemmelse med naturen og de medfødte karakteristika hos den Uendelige Ånd, således som de legemliggøres i en af de Syv Mesterånder i Paradiset. Selvom der findes en grundlæggende ensformighed i karakteren hos alle universets ånder, findes der også en funktionel forskellighed som bestemmes af deres oprindelse hos en af de Syv Mesterånder. Denne forskellighed i oprindelse er forklaringen på, at lokaluniversernes Moderånder fungerer på forskellige måder i forskellige superuniverser. Men i spørgsmålet om alle væsentlige åndelige egenskaber er disse Ånder identiske, lige åndelige og helt og aldeles guddommelige, uden hensyn til superuniversernes differentiering.

34:2.4 (376.1) Den Skabende Ånd er medansvarlig med Skabersønnen i produktionen af verdnernes skabte væsener og hun svigter aldrig Sønnen i anstrengelserne med at opretholde og bevare disse skabelser. Livet tildeles og vedligeholdes gennem den Skabende Ånds formidling. ”Du udsender din Ånd og de bliver skabt. Du fornyr jordens overflade.”

34:2.5 (376.2) Ved skabelsen af et univers med intelligente væsener fungerer den Skabende Moderånd først indenfor universets perfektions sfære og samarbejder med Sønnen i skabelsen af den Klare Morgenstjerne. Senere nærmer Åndens efterkommere sig i stigende grad klasserne af skabte væsener på planeterne, ligesom Sønnerne synker i grad fra Melkisedekerne til de materielle Sønner, som faktisk tager kontakt med verdnernes dødelige. I den senere evolution af dødelige væsener formidler Livsbærernes sønner den fysiske krop, fabrikeret af det eksisterende organiserede materiale i verden, mens Universets Ånd bidrager med ”livsånden”.

34:2.6 (376.3) Selvom det syvende segment i storuniverset i mange henseender kan være ganske langsom i udvikling ser betænksomme forskere af vores problem frem til en overordentlig velafbalanceret skabelse udvikler sig under de kommende tidsaldre. Vi forudser denne høje grad af symmetri i Orvonton fordi den Ånd som leder dette superunivers er lederen af Mesterånderne i det høje, en åndeintelligens som legemliggjort i den balanceret forening og perfekte koordinering af særtrækkene og karakteren hos alle tre evige Guddomme. Vi er langsomme og bagud i forhold til de andre sektorer, men vi kan uden tvivl forvente os en transcendent udvikling og en enestående opnåelse en gang under fremtidens evige tidsaldre.

Urantia Bogen

Подняться наверх