Читать книгу Urantia Bogen - Urantia Foundation - Страница 339

34:1.1 (374.4) Efter færdiggørelse af den fysiske organisering af en stjerne- og planetklynge og efter etablering af energi kredsløbene af superuniversets styrkecentrer, efterfølgende dette indledende arbejde med skabelse er udført af den Uendelige Ånds repræsentanter, som virker gennem og under ledelse af hans skabende fokusering i lokaluniverset, så går Mikael sønnens proklamation ud, om at livet skal projekteres i det nylige organiserede univers. Efter at Paradiset har erkendt denne hensigtserklæring, indtræffer der en reaktion af godkendelse i Paradistreenigheden, hvorefter den Mesterånd i hvis superunivers denne nye skabelse undergår organisering forsvinder ind i Guddommenes åndelige lys. Imens nærmer de andre Mesterånder sig denne Paradisguddommenes centrale bolig, og senere, når den guddomsomfavnet Mesterånd træder frem for sine kolleger indtræffer det som kaldes for et ”primær udbrud”. Dette er et enormt åndeligt lysglimt, et fænomen som klart som kan skelnes så langt borte som i det omhandlende superunivers hovedkvarter, og samtidig med denne lidt forstået opfattelse af treenighedsmanifestation indtræffer en betydelig forandring i naturen af tilstedeværelse og styrken i den Uendelige Ånds skabende ånd som er bosiddende i det omhandlende lokalunivers. Som svar på disse paradisfænomener personaliseres der øjeblikkelig i tilstedeværelsen af Skabersønnen en ny personlig repræsentation af den Uendelige Ånd. Dette er den Guddommelige Minister. Skabersønnens individualiserede Skabende Åndehjælper som er blevet hans personlige skabende medarbejder, lokaluniversets Moderånd.

34:1.2 (375.1) Fra og gennem denne nye personlige udskillelse fra Samforeneren udgår de etablerede strømme og anviste kredsløb af åndekraft og åndelig indflydelse som er bestemt til at gennemstrømme alle verdener og væsener i dette lokalunivers. I virkeligheden er denne nye og personlige tilstedeværelse kun en omformning af den præ-eksisterende og mindre personlige medarbejder til Sønnen i hans tidligere arbejde med organisering af det fysiske univers.

34:1.3 (375.2) Dette er med nogle få ord beretningen om et uhørt stort drama, men det er næsten alt som kan berettes om disse betydningsfulde hændelser. De er øjeblikkelige, uudgrundelige og ufattelige; hemmeligheden med teknikken og fremgangsmåden ligger i Paradistreenighedens familie. Der er kun en ting vi er sikker på: Åndetilstedeværelsen i lokaluniverset under tiden for den rent fysiske skabelse eller organisering var ufuldstændig differentieret fra den Uendelige Ånd i Paradiset; hvorimod, efter at den overvågende Mesterånd atter åbenbarer sig fra Gudernes hemmelige omfavnelse og efter lysglimtet af åndelig energi, forandres den lokale manifestation af den Uendelige Ånd pludseligt og fuldstændigt til den personlige lighed med Mesterånden som befandt sig i forvandlende forbindelse med den Uendelige Ånd. Lokaluniversets Moderånd får således en personlig natur som er farvet af naturen hos Mesterånden i superuniverset for det omhandlende astronomiske forvaltningsområde.

34:1.4 (375.3) Denne personaliserende tilstedeværelse af den Uendelige Ånd, lokaluniversets Skabende Moderånd, er i Satania kendt som den Guddommelige Minister. For alle praktiske hensigter og åndelige formål er denne manifestation af Guddommen et guddommeligt individ, en åndeperson. Og som sådan er hun kendt og agtet af Skabersønnen. Det er gennem denne lokalisering og personalisering af den Tredje Kilde og Center i vores lokalunivers, at Ånden senere kan blive så underlagt Skabersønnen, at det er om denne Søn at man i sandhed kan sige ” Al magt i himlen og på jorden er betroet ham”.