Читать книгу Urantia Bogen - Urantia Foundation - Страница 345

34:7.1 (382.1) Kødet, den medfødte natur som nedstammer fra menneskeracernes oprindelse i dyreriget, bærer ikke af sig selv de guddommelige Åndens frugter. Når de dødeliges natur er blevet opgraderet af tilsætning fra karakteren hos Guds Materielle Sønner, således som Urantia racerne på en vis måde blev avanceret af Adams overdragelse, da er vejen bedre beredt for Sandhedsånden til at samarbejde med den iboende Retter for at frembringe den fine høst af åndens karakterfrugter. Hvis I ikke afviser denne ånd, da ”skal han lede jer frem til hele sandheden”, selvom det skulle fordre en evighed at fuldføre opgaven.

34:7.2 (382.2) Evolutionære dødelige som bebor verdener som i deres åndelige udvikling er normale oplever ikke disse skarpe konflikter mellem ånden og kødet hvilket kendetegner nutidens Urantia racer. Men selv på de mest idealistiske planeter, må mennesker før Adam gøre sig positive anstrengelser for at stige op fra det rent dyriske eksistensniveau til efterfølgende niveauer af tiltagende intellektuelle betydninger og højere åndelige værdier.

34:7.3 (382.3) De dødelige i en normal verden oplever ikke denne vedvarende krigsførelse mellem deres fysiske og åndelige naturer. De konfronteres med nødvendigheden af at klatre op fra de animalske eksistensniveauer til de højere planer af åndelig liv, men denne opstigning minder mere om at gennemgå en uddannelsesmæssig træning, når man sammenligner den med de intensive konflikter hos de dødelige på Urantia indenfor dette område af divergerende materiel og åndelig natur.

34:7.4 (382.4) Urantias folk lider af følgerne af et dobbelt tab af hjælp når det gælder denne bestræbelse i progressiv planetarisk åndelig opnåelse. Caligastia omvæltningen afstedkom en hastig verdensomspændende forvirring og berøvede alle senere generationer den moralske hjælp som et velordnet samfund ville have frembragt. Men endnu mere ulykkeligt var den adamiske forsømmelse, idet den fratog racerne af den fremragende type af fysisk karakter, som ville have været mere harmonisk med åndelige bestræbelser.

34:7.5 (382.5) De dødelige på Urantia er tvunget til at gennemgå en sådan påfaldende kamp mellem ånden og kødet, fordi deres fjerne forfædre ikke i højere grad blev adamiserede af overdragelsen fra Eden. Det var den guddommelige plan, at de dødelige racer på Urantia skulle have haft fysiske naturer som mere naturligt havde været åndereagerende.

34:7.6 (382.6) Trods denne dobbelte ulykke til menneskets natur og dets omgivelser, så ville dagens dødelige opleve mindre af denne tilsyneladende krig mellem kødet og ånden, hvis de ville indtræde i åndens rige, hvor Guds trossønner nyder relativ befrielse fra kødets slaveri i den oplyste og befriende tjeneste ved helhjertet at hellige sig til at gøre den himmelske Faders vilje. Jesus viste menneskeheden den nye måde at leve det jordiske liv, i hvilken menneske for en stor del kan undgå de hårde konsekvenser af Caligastia oprøret og højst effektivt kan kompensere for de afsavn som blev resultatet af den adamiske forsømmelse. ”Ånden fra Kristus Jesu liv har gjort os frie fra den animalske livets lov og fra ondskab og syndens fristelser.” ”Dette er den sejr som overvinder kødet, nemlig jeres tro.”

34:7.7 (383.1) De gudbevidste mænd og kvinder som er blevet født af Ånden oplever ingen større konflikt med deres dødelige natur end indbyggerne i de mest normale verdner, planeter som aldrig er blevet smittet af synd eller berørt af oprør. Trossønner arbejder på intellektuelle niveauer og lever på åndelige planer som ligger langt oven de konflikter som forårsages af uhæmmet eller unaturlige fysiske begær. De normale drifter hos animalske væsener og den fysiske naturs naturlige begær og impulser står ikke i konflikt med selv den højeste åndelige opnåelse, undtagen hos uvidende, fejllærde eller uheldige oversamvittighedsfulde personer.

34:7.8 (383.2) Efter at du er påbegyndt færden på den evige livets vej, efter at du har accepteret opgaven og fået dine ordre om fremrykning, frygt da ikke farerne ved menneskelig glemsomhed og de dødeliges ustadighed, vær ikke bekymret med tvivl over fejltagelser eller af indviklet forvirring, tøv ikke og stil ikke spørgsmål til din status og stilling, for i hver mørk time, ved hver vejkryds under kampen fremad, vil Sandhedsånden altid tale og sige: ”Dette er vejen.”

34:7.9 (383.3) [Fremført af en Mægtig Budbringer, midlertidig forordnet til tjeneste på Urantia.]