Читать книгу Urantia Bogen - Urantia Foundation - Страница 311

31:3.1 (347.4) Opstegne, Retterfusionerede dødelig udgør størstedelen i det primære Finalitkorps. Sammen med de adopterede og forherligede serafer udgør de sædvanligvis 990 i hvert finalitkompagni. Proportionen mellem dødelige og engle varierer, men de dødelige er dog langt flere end seraferne. De indfødte havonaer, forherligede materielle Sønner, forherligede mellemvæsener, Tyngdekraftsbudbringerne og den ukendte fraværende medlem udgør kun en procent af korpset; hvert kompagni af et tusinde finaliter har plads til kun ti af disse ikke-dødelige og ikke-serafiske personligheder.

31:3.2 (347.5) Vi i Uversa kender ikke til ”finalitskæbnen” for de opstegne dødelige fra tiden. For nuværende er de bosat i Paradiset og tjener midlertidigt i Lysets og Livets Korps, men en så omfattende uddannelseskursus under opstigningsforløbet og en så langvarig universdisciplin må være udset til at gøre dem kvalificeret for endnu større tillidstester og ædlere ansvarsopgaver.

31:3.3 (347.6) Til trods for at disse opstegne dødelige har opnået Paradiset, og på trods af at de er optaget i Finalitkorpset og sendt tilbage i stort antal for at deltage i styrelsen af lokaluniverser og hjælpe til ved administrationen af anliggender i superuniverserne - selv på trods af denne tilsyneladende skæbne. forbliver det et væsentligt faktum, at de kun er registrerede som sjette stadiets ånder. Der findes uden tvivl yderligere et trin i livsbanen for de Dødeliges Finalitkorps. Vi ved ikke, hvad dette trin indebærer, men vi har observeret tre fakta, som vi her vil henlede opmærksomheden på:

31:3.4 (348.1) 1. Af registreringerne ved vi, at de dødelige er ånder af første klasse under deres ophold i de mindre sektorer og at de opflyttes til den anden klasse, når de er overført til de større sektorer og til den tredje, når de går videre til de centrale uddannelsesverdner i superuniverset. De dødelige bliver fjerde gradens eller graduerede ånder når de har nået den sjette kreds i Havona og ånder af femte klasse når de finder den Universelle Fader. De opnår derefter sjette stadiet af åndetilværelse ved afgivelsen af eden som for evigt knytter dem til evighedsopgaven som de Dødeliges Finalitkorps udfører.

31:3.5 (348.2) Vi observerer at åndeklassificeringen eller benævnelsen er bestemt af det faktiske avancement fra et område af universtjeneste til et andet eller fra et univers til et andet; og vi udleder, at overdragelsen af klassificeringen som syvende stadiets ånder til de Dødeliges Finalitkorps vil komme til at ske samtidig med deres opflytning til evigt opgave i tjeneste på hidtil uregistrerede og uåbenbarede sfærer og som følge af deres opnåelse af Gud den Højeste. Men bortset fra disse dristige formodninger, ved vi virkelig ikke mere end jer om alt dette; vores kundskab om de dødeliges livsbane strækker sig ikke længere end til den nuværende paradisskæbne.

31:3.6 (348.3) 2. De dødelige finaliter har opfyldt tidsaldrenes formaning; ”Vær fuldkommen”, de har vandret op langs den universelle stige for de dødeliges opnåelse; de har fundet Gud, og de er blevet behørig optaget i Finalitkorpset. Disse væsener har opnået den nuværende grænse for åndeligt fremskridt men ikke den ultimative åndestatus endelighed. De har nået den nuværende grænse for de skabte væseners perfektion men ikke endelighed for det skabte væsens tjeneste. De har oplevet guddoms tilbedelse i hele sin bredde men ikke den erfaringsmæssige guddomsopnåelsens endelighed.

31:3.7 (348.4) 3. De forherligede dødelige i Paradisets Finalitkorps er opstegne væsener som besidder erfaringsmæssig viden om hvert trin af virkeligheden og filosofi i den intelligente tilværelsens videst mulige liv, samtidig som under tidsaldrene for denne opstigning fra de laveste materielle verdner til Paradisets åndelige højder, er disse overlevende væsener uddannet til grænserne for deres kapacitet med hensyn til hver detalje i ethvert guddommeligt princip af det retfærdige og effektive, såvel som i barmhjertighed og tålmodighed, administration af den universelle skabelse i tid og rum.

31:3.8 (348.5) Vi mener, at menneskevæsenerne er berettigede til at få del i vores meninger og at I er frie til sammen med os at spekulere vedrørende mysteriet med den sidste skæbne for Paradisets Finalitkorps. Det synes indlysende for os, at de fuldkomne evolutionære væseners nuværende opgave i sin natur minder om eftergraduerede kurser i at forstå universer og administrere superuniverser; og alle spørger vi: ”Hvoraf kommer det sig at Guderne har en sådan omsorg for så grundigt at træne de overlevende dødelige i teknikken med at styre universer?”