Читать книгу SpecialpAedagogik ad nye veje - Группа авторов - Страница 12

Egelund, Niels (1979): Heldagsskolen – en efterundersøgelse og beskrivelse af 46 elever på heldagsskole. Dansk Psykologisk Forlag.

Egelund, Niels (1981): Klassekvotient. Pædagogisk Psykologisk Forlag

Egelund, Niels (1982): Observationsundervisning på heldagsskole. Ph.d.-afhandling, Danmarks Lærerhøjskole.

Egelund, Niels (1990): Prædiktion af interventionsudfald for 46 elevers ophold på heldagsskole – En multivariant, systemteoretisk orienteret efterundersøgelse. Pædagogisk Psykologisk Forlag.

Kruuse, Emil & N. Egelund (1981): Klassekvotient og specialundervisning. Pædagogisk Psykologisk Forlag.

Meiding, Jan, red: (2004): PISA 2003 – Danske unge i en international sammenligning. AKF, DPU & SFI.

Vejleskov, Hans (1981): Om formidling af forskning: Flere børn i klasserne. Kronik i Jyllandsposten. 29. sept.

Vejleskov, Hans (1990): Opposition ved Niels Egelunds disputatsforsvar, Danmarks Lærerhøjskole dec. 1990. Upubl.

Vejleskov, Hans (1992): Psykologien, der blev væk. I: KVAN nr. 33, p. 7-17.

Vejleskov, Hans (1993): Psykologiens rolle i læreruddannelsen. I: Læreruddannelsernes didaktik I. Red.: Karsten Schnack. Danmarks Lærerhøjskole.

Vejleskov, Hans (1996): Psykologi og pædagogik. I: Mellem pædagogik og skole. Festskrift til Mogens Nielsen. Red.: Spæt Henriksen m.fl. KVAN’s Forlag.

Vejleskov, Hans (2005): Essays. Arbejdstitel på bog under udarbejdelse.

1 Dvs. træk ved eleven i forhold til skolegangen, specielt hjemmearbejdets kvalitet. HV.

2 For 15 af de 46 børn viste det sig – i bagklogskabens klare lys – at det i sin tid ikke havde været hensigtsmæssigt at placere dem på den pågældende heldagsskole. HV.

3 Farforældres boligforhold kommer til at spille en mindre rolle, når elevens tendens til at leve op til krav indgår. HV.

4 Personligt kan jeg da stadig undre mig over, fx at ”stress og kriser” hos forældrene betragtes som et miljøforhold, der kan influere på forudsigelsen. Det kunne for det første lige så godt være et samspilsforhold, for det andet kunne stress og kriser hos barnet vel også være værd at se på, og for det tredje kunne det være hensigtsmæssigt – med H.A. Murray og E. Tranekjær Rasmussen – at skelne mellem alfa- og beta-press. Et andet eksempel er, at der tilsyneladende ikke tages hensyn til, om bedsteforældrene – dvs. farforældrene, ikke morforældrene(?) – bor lige om hjørnet eller i Ringkøbing; deres opdragelsesholdning må vel i sidste tilfælde spille en mindre rolle(?).

5 Der var ikke blevet skrevet og læst mange lærebøger i psykologi, hvis ikke man havde kunnet rette dem mod seminarier mv. – Det gælder fx ældre bøger af Harald Høffding, K. Kroman og Alf. Lehmann, men det gælder jo også de lærebøger i psykologi, der skrives i disse år.

6 Det skyldes i hvert fald i nogen grad den omtalte ideologisering – at psykologi og pædagogik anses for at være samfundsvidenskabelige fag med ”frigørende erkendelsesinteresse” mv.

7 I forvejen er der mangt og meget – ikke mindst de mange ”opdragelseseksperters” langt fra overensstemmende ”gode råd” – der gør forældre usikre i rollen som opdrager, og er der noget, der ikke er godt for et barn, er det, at far og mor er usikre – og dermed angste og frustrerede.

8 Nuancer og forbehold i den 268 sider lange rapport og i den tilsvarende om PISA 2000 kommer stort set ikke frem i pressemeddelelser og referater – måske fordi ”man” havde så travlt med at udsende korte, sensationelle pressemeddelelser, som journalister dernæst gjorde endnu mere sensationelle. Men naturligvis har der også i debatten været indlæg, fx kronikker, af lødig art. – Da jeg behandler det andetsteds (Vejleskov 2005), tages det imidlertid ikke op i nærværende sammenhæng.

9 Et eksempel herpå var forskningen om to-sprogede børn i den første periode efter, at problemet begyndte at blive aktuelt herhjemme. Da var det min klare fornemmelse, at der spillede uudtalte politiske synspunkter ind, når man arbejdede for at begrunde betydningen af, at indvandrerbørn bevarede deres kultur og modersmål.