Читать книгу At taenke eksistensen - Группа авторов - Страница 14

Nærværende antologi og dermed også denne artikel handler om eksistensen som problem for tænkningen, eksistentialismen som filosofisk position og idéhistorisk fænomen.² Og i forlængelse heraf handler den naturligvis også om, hvorvidt de indsigter, eksistentialismen gav anledning til, kan siges at have aktuelt potentiale.

For mit eget vedkommende gør endnu nogle afgrænsninger sig dog gældende, idet jeg vælger primært at behandle eksistentialismen i en dansk sammenhæng, og indenfor denne overordnede afgrænsning vælger jeg at gøre endnu en tematisk indsnævring gældende, forstået sådan, at fokus for min artikel særligt vil være én bestemt persons forhold til den eksistentialistiske tænkemåde. Den opmærksomme læser vil naturligvis allerede have gættet, hvem denne person er.

Hvis man ønsker at behandle eksistentialismens danske reception er der ganske enkelt ingen vej uden om ham. Johannes Sløk var og er simpelthen en af eksistentialismens og eksistensfilosofiens mest lidenskabelige og konsekvente apologeter i Danmark. Det er derfor indlysende at placere ham som tyngdepunktet for denne artikels behandling af eksistentialismens introduktion inden for den danske efterkrigstids intellektuelle debat. Johannes Sløk var nemlig om nogen katalysator for denne introduktion, om end vi skal se, at også andre aktører og forhold var væsentlige i den forbindelse.

Netop derfor vil det være passende at lægge ud med at redegøre for de idéhistoriske forudsætninger – internationalt og ikke mindst nationalt – der muliggjorde, at Sløk med sine eksistentialisme-forelæsninger i 1963 “fik pæne lægefruer til at udtrykke sig i eksistentialistiske termer, når de handlede i Magasin” (Holm 2007: 48). Når disse forudsætninger er blevet blotlagt, vil jeg i artiklens to næste afsnit, primært med udgangspunkt i Sløks klassiske bog Eksistentialisme (udgivet første gang i 1964), behandle hans eksistentialisme-konception mere indgående, hvorefter jeg vil afslutte artiklen med en kort overvejelse omkring den fortsatte relevans af eksistentialismens filosofiske ræsonnement, således som det kommer til udtryk i Sløks tolkning af den. Det bliver i denne sammenhæng endvidere nødvendigt at tage stilling til fortolkningsmæssige markeringer i den nyeste Sløk-reception.