Читать книгу Hiphop i Skandinavien - Группа авторов - Страница 11

1 Interview med TV2 Nyhedernes souschef Lotte Mejlhede, Mennesker og medier DR P1 5.8.2005, se også TV2 Nyhedernes redegørelse af 5.8.2005.

2 Dette skete i en pressemeddelelse, som imidlertid siden er fjernet fra menupunktet Pressemeddelelser på TV2’s hjemmeside. Se yderligere TV2’s redegørelse til Radio- og tv-nævnet af 24.8.2005, Radio- og tv-nævnets afgørelse om TV2 Nyhedernes Triple A-indslag 27.9.2005 samt pressemeddelelse fra Radio- og tv-nævnet af 28.9.2005.

3 Sociologien er for tiden fuld af kapitaler – ikke kun økonomiske, men også kulturelle, subkulturelle, sociale, politiske, lingvistiske etc. Jeg bruger i herværende sammenhæng verbet at kapitalisere for at understrege, at skabelsen af kapital er en aktiv proces. At kapitalisere henviser altså til de processer, hvor kapital skabes ud fra en bestemt “pool of styles, meanings and possibilities” (Willis 1978: 59), som igen er specifik for et socialt udgangspunkt. Pointen er, at de unge har mulighed for at iscenesætte en subkulturel stil, der implicit trækker på de latent positive konnotationer, der er knyttet til forestillingen om den etnisk-raciale anden. I denne position ligger med andre ord en mulighed for at kapitalisere, blandt andet fordi der til repræsentationer af den etnisk-raciale anden er knyttet forestillinger om sexethed og farlighed, som i et ungdoms- eller subkulturelt terræn kan være en form for ressource.

4 Jeg opfatter stile som klynger af symbolske og æstetiske udtryk, der i ungdoms- og subkulturer ofte skabes ved at trække på sociokulturelle udtryk hentet fra forskellige meningssystemer (bricolage). Tilsvarende betegner stiliseringsprocesser de processer, hvorved sådanne symbolske og æstetiske udtryk skabes og eksempelvis knyttes an til kroppen. At stilisere sit selv vil således sige at skabe – eventuelt delvist overtage – symbolske og æstetiske udtryk, og bære disse på kroppen, således at de kommer til at skabe bestemte reaktioner og konnotationer hos andre.

5 I en dansk kontekst er begrebet først og fremmest blevet anvendt af forskere med udgangspunkt i poststrukturalistiske strømninger (Kofoed 2005, Søndergaard 2005, Staunæs 2003 og 2004, 2005, dog også Mørck 2005).

6 Man kunne også anlægge det synspunkt, at man ikke bør reificere ‘backpackernes’ (traditionalisternes) definition af, hvem der er og ikke er hiphoppere, og at de unge, jeg har opholdt mig blandt, blot er en anden slags hiphoppere; eller hiphoppere på en anden måde, end backpackerene synes man skal være. Måske kan man tale om uddifferentieringen af en anden etnisk-racialt minoriseret subsubkultur, som man – med et provokerende udtryk, der refererer til subgenren perkerrap – kunne kalde ‘perkerhiphop’.

7 På et tidspunkt skiftede Nadim dog brugernavn til HotPerker, som ikke rummer nogen eksplicit reference til rap eller hiphop, men derimod accentuerer den mulighed for at ‘blive sexet’, der ligger i positionen som den etnisk-raciale anden.

8 Mht. Johnson og L.O.C. jf. henholdsvis Stougaard Pedersen og Krogh i denne udgivelse.

9 Hoes er en fordanskning af det engelske hoes, som igen er slag for whore, der betyder prostitueret. Jf. i øvrigt Krogh i denne antologi, s. 16, 127, 130.

10 Vendingen er principielt uoversættelig, men refererer til det engelske ‘ball’, som formelt leksikalt betyder bal (stort arrangement), men som i hiphopslang har en bredere betydning. At balla’ betyder at feste, hygge sig, fyre den af, og hele vendingen betyder altså noget i retning af ‘vi fester på jeres røv’ ækvivalent med ‘vi fester på jeres bekostning’.

11 Postkoloniale analyser af Vestens syn på sorte mænd, viser at konstruktionen af den hvide mands dominans historisk har været tæt forbundet med en racistisk diskurs om den sorte maskuline anden; en diskurs inden for hvilken denne etnisk-raciale anden altid er blevet opfattet som promiskuøs og seksuelt farlig (Alsop, Fitzsimons & Lennon 2002, McDowell 1997, Mercer & Julien 1988), på en gang rædselsfuld og fascinerende (Sernhede 1996). Fantasien om sorte mænds virilitet, seksuelle stamina og genitiale overdimensionering er således en integreret del af Vestens forsøg på at fastholde, positionere og dominere den etnisk-raciale anden. I forlængelse heraf kan sexismen i dele af ‘sort’ amerikansk rapkultur tolkes som udtryk for, at denne kultur har taget stereotypien til sig og omvaloriseret den. Hiphop som subkulturel stil er velegnet hertil, netop fordi sorte amerikanske rappere allerede har gjort et symbolsk arbejde og taget en lignende seksuelt ladet stereotyp på sig.

12 Kartoffel er nedsættende slang for etniske danskere.

13 Sewell har på tilsvarende vis beskrevet, hvordan afrocaribiske drenge i det engelske skolesystem ofte bliver ‘too sexy for school’ (Sewell 1997).

14 Sandberg har beskrevet, hvordan etnicitet iscenesættes på gadeplan blandt lignende unge mænd i Oslo. Det kan være rationelt at fremstille sig selv som farlig, fordi det at omgive sig med en aura af farlighed kan fungere som en beskyttelse i by- og gademiljøer (Sandberg 2005). Ifølge Sandberg bruger de unge mænd offentlige stereotypier knyttet til etnicitet til at iscenesætte sig selv som farlige (2005). Mac an Ghaill har på tilsvarende vis vist, hvordan nogle unge afrocaribiske mænd i det engelske skolesystem konstruerer en særlig maskulinitetsform ved at accentuere en form for ‘toughness’ (1994).