Читать книгу Hiphop i Skandinavien - Группа авторов - Страница 3
Forord
ОглавлениеIdeen til denne bog opstod med symposiet “Det’ flow’s, det’ beats, det’ blær” – nordiske forskere nede med hiphop, der blev afholdt på Aarhus Universitet, Danmark, d. 9. april 2005. Symposiet var resultatet af en række spredte indlæg på konferencer i nordisk regi, der indikerede et tiltagende forskningsfelt.
I forlængelse heraf dannedes et netværk af forskere fra Norge, Sverige og Danmark med forskellige faglige interesser for hiphop. Denne bog er det foreløbige resultat af dette netværks arbejde. Vi har som redaktører trukket på en stor indsats fra de øvrige bidragydere. Uden den var bogen ikke blevet en realitet.
Det var den heller ikke uden bevillinger fra flere instanser. Vi vil således gerne takke Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation, Danmark; Aarhus Universitets Forskningsfond, Danmark; Norges Forskningsråd og Høgskolen i Hedmark, Norge, for støtte til udgivelsen.
Århus, juni 2008
Mads Krogh og Birgitte Stougaard Pedersen